Mikkelsaften

Det er Mikkelsaften i aften. Det er høsten, der fejres og høsten slutter altid med et gilde og en dans. At det aldrig er selvfølgeligt, at der er afgrøder at høste, blev man i tørkesommeren i år for alvor mindet om. Ikke kun landmænd udtrykte sig bekymret. Omend de havde noget mere på spil end os andre, der kun har græsplænen at slå.

Når høsten er i hus, har det til alle tider været overskudstid. Når man selv havde forsynet sig blev der uddelt Mikkelskorn til de fattige. Snart måtte man lege med maden, roer bliver udhulet til lygtemænd og neg gemt til fuglene for fuglen og den fattige skal også være mæt, når marken var revet let.

I bondesamfundet var det aftenen, hvor høstgildet blev holdt. En aften der også markerede skellet mellem sommer- og vinterhalvåret. Dyrene flyttede fra mark til stald, og det blev tid til de indendørs gøremål. Det var også skiftedag for tjenefolk og tid til afvikling af gæld.

Der brændes bål før Skt. Hans, vi spiser hveder før St.Bededag

I dag bages der kommenskringler, omend mjøden erstattes af en kande te.

Vejrvarsler der knytter sig til dagen: Morgenens vejr varsler vinterens vejr, eftermiddagens vejr den kommende vårs vejr og aftenvejret den næste sommers vejr.

Ligeså dybt solen skinner i havet på denne dag, ligeså tyk vil isen i vinteren være.

Er Mikkeldagsnatten klar, og er der blæst om dagen, vil vinteren blive streng.

Reklamer

Sankte Hans Sankte Hans

Nu bliver dagene ikke længere, nætterne ikke kortere. Nedtællingen er i gang. Afmontering af de lyse nætters telt er begyndt.

I aften tænder vi bål. Ikke fordi det er tvingende nødvendigt. Ikke for at give lys, ikke kun for at give varme. Vi tænder glædesblus sammen, for det er midsommer, og det vil vi fejre. Sammen.

I aften nøjes vi ikke med at tænde vores egen lille flamme. Vi drager ud, samles, mødes, får røglugt i håret. Vi sætter os ikke bare foran en skærm og betragter et anonymt bål transmitteret fra et uvedkommende sted. I aften – midsommeraften

“Men den skønneste krans, bliver dog din Sankte Hans, den er bundet af hjerter så varme så rene”

Må vore hjerter aldrig blive tvivlende kolde.

Glædelig midsommer

Valentinsdag

Egentlig har vi aldrig markeret Valentinsdag her i huset, har nok følt det lidt som at pynte sig med lånte fjer.

Hos yngre mennesker er det derimod blevet en tradition, der varmer på den midterste kolde februardag. Dagen hvor man skal at forkæle og lade sig forkæle. Dagen dedikeret til kærligheden, der skal minde os om, at størst af alt er kærligheden

og vigtigheden af at:

” bevare kærlighedens dit hjerte. Et liv uden er som en have uden solskin, hvor alle blomsterne er døde” ( Oskar Wilde)

Men egentlig burde alle dage jo leves med hjertet og være kærlighedsdage.

Nogle mener, Valentin, der ofrede sig i kærlighedens navn, var læge andre præst. Måske fordi han viede mange unge par i en tid,hvor kejseren havde forbudt unge mænd at gifte sig, fordi de bedre kunne fokusere på at føre krig, hvis ikke de havde familie derhjemme.

Valentin blev fængslet og forelskede sig i fangevogteren blinde datter, som han helbredte og gav synet tilbage.

Da han skulle henrettes skrev han ” fra din Valentin” i sit afskedsbrev til hende.

Valentin blev efter sin død helgenkåret.

Der var mange varsler at tage på Valentinsdag

” hvis man ser en spurv på valentinsdag, bliver du gift med en fattig mand, men du bliver lykkelig”

” hvis man ser en flok duer, vil ægteskabet også blive lykkeligt og fredfyldt”

” hvis man deler et æble i to, vil frøene fortælle, hvor mange børn, man vil få”

At det i dag også er Askeonsdag, er helt fortrængt. I kærlighedens navn. Dagen hvor fasten begynder, og hvor man engang skulle demonstrere, at man formåede at lide afsavn og undvære, hvad man syntes allerbedst om. Det var også dagen, hvor man brændte forrige års palmegrene og med asken tegnede kors i panden eller fik strøet den i håret. Til minde om tilværelsens forgængelighed.

Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det” ( Piet Hein)

Ikke på dit ansigt men på din maske ….

På grænsen mellem vinter og vår kaldes der på lystighed, kådhed og løssluppenhed.

Forventningsfulde. Aldrig i tvivl om, at det er lyset, forårets varme og lys, der magter at opløse kulden og bryde mørket.

Engang stod den på ugers overvejelser omkring kostume og indhold i tønden, når katten, som symbol på alt det onde, skulle jages på flugt. Når tøndeslagningen skulle foregå, når katte-konger og dronninger udnævnes blandt udklædte yndige prinsesser med optrukne læber og lige så røde kinder, blandt små stærke mænd med overdimensionerede arme og frygtindgydende, skrækindjagende skurke med påmalede ar hist og her og sværd af dimensioner. ” for jeg har fået maske på, misk, mask,maske på…”

Ikke på dit ansigt,men på din maske skal jeg kende dig” ( Karen Blixen)

Det er flæskemandag. De obligatorisk Fastelavnsboller er sat til livs. Efterhånden også det eneste synlige spor af fastelavn.

Nu venter vi ikke udklædte småbørn, der, i håb om klingende mønt i bøssen, synger af lutter forventning. Nu nøjes vi med at hente grene ind til spiring og lave små tableauer af forår, hvor vi kan se vores snit til det. Det er heller ik’ så ring’ endda, sagt på ægte nordjysk.

Alting har sin tid

Snart tæller vi ned

DD014FA2-D8C7-4873-B1F7-AE82D335AD08Så er der klippet 4 x 24 små hjerter, skrevet små hilsner på dem der svarer til gavens indhold. 96 pakker er pakket, lige så mange sløjfer knyttet. 4 julekalendere er pakket og to af dem allerede sendt afsted. Gennem året har jeg fundet små gaver, lagt dem i en kurv og her har de så ligget og ventet på at blive pakket ind og forvandlet til små daglige julekalenderhilsner. Det har været både hyggeligt og sjovt at finde små gaver til hver enkelt og tænke på, hvad der kunne passe til de fire modtagere. Nu håber jeg så, de må få samme glæde ved at åbne dem, som jeg har haft ved at pakke dem.

90E0400F-B4AC-4F3F-ADA9-077AA081395E.jpeg

Selvom julekalenderen er tiltænkt voksne, blandt andet mine to voksne piger, håber jeg omend den måske ikke vil overraske, vil være med til at forsøde de mørke morgener vi har lige nu.

 

BD17E016-69AE-4EAC-9C51-862A9CAC732C

 

christmaspudding

Spækket med tørret frugt, tilsat et par deciliter ROM og de dejligt duftende krydderier, der alle minder om jul. Når disse ting blandes, breder der sig på samme tid en duft af noget genkendeligt og en forventning om noget nyt. “Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet og fuglen er draget mod syd …”( W.Gregersen 1911)

Traditionen med at lave Christmaspudding har jeg med mig hjemmefra, hvor vi hver jul bagte den tunge kage. Som yngre var mine smagsløg for umodne til at sætte pris på kagen. Det har jeg dog lært sidenhen. I flere år var jeg dog ikke helt bevidst om, hvorvidt det var traditionen : At gøre det samme, på det samme tidspunkt, år efter år, der var det mest saliggørende, eller om det var tilblivelsen af den krydrede julekage.

Kagen bliver ikke bedre end de ingredienser, der er puttet der i. Og det er ene gode sager. Den er så enkel at lave, røre sammen og stille i ovnen. I god tid. Her i huset har vi den tradition, at når vi fejrer Mortensaften, påbegyndes den engelske julekage. Så er alle hjemme og kan tilføre den allervigtigste ingrediens: At vi alle med lukkede øjne rører i kagen, samtidig med at vi ønsker.

I god tid skal kagen forberedes, bages for derefter at stilles koldt, så den kan nå at trække og sætte sig, før den kan nydes med et glas portvin.

I år blev formene ikke smurt tilstrækkeligt, og derfor har de to mindre julekager ikke et udseende der er værd at dokumentere. Til gengæld dufter de. Og mon ikke en god glasur sammen med den obligatoriske kristørn til sin tid, når det bliver jul, vil kunne kamuflere de værste revner og sprækker.

Her er husets opskrift. Tilberedes gerne 1-2 måneder før den skal spises

250 gr.lyse rosiner

250 gr.mørke rosiner

200 gr.korender

100 gr pomeransskal

( klippede dadler,figner, abrikoser kan også bruges)

Reven skal og saft af to usprøjtede appelsiner og 1 citron

Dette overhældes med 2 dl ROM

175 gr smør røres med

125 gr farin

2 store æg tilsættes

175 gr.mel

Og så tilføres krydderier:

2 tsk kanel, 1 tsk.nellike, 1 tsk. Ingefær og reven muskatnød svarende til 1/2 tsk.

Bagepapir bindes om formen så det dækker kagens overflade. Herefter bages den i vandbad 90 min v. 170 grader.

God bagelyst, hvis du har fået mod på denne sag.

Allehelgensaften 

Det er allehelgensaften i aften. Aftenen før allehelgensdag – dagen hvor man mindes sine afdøde og tænder lys.


Således en tradition der er forbundet med stilhed og eftertænksomhed. En helligdag, der som mange andre gik i glemmebogen sammen med  helligdagsrefoemen og Struense ( ham fra Livslægens besøg, der forførte Kongens dronning Caroline Mathilde) 

Måske er det folketroens forestilling om, at hekse, genfærd  og troldtøj er på spil denne aften, der har gjort det nærliggende at knytte den mere eksotiske halloween, All allows eve –  der fejres i de engelsksprogede lande, til allehelgen. Men der er noget modsætningsfyldt, og måske uforeneligt i i at knytte de to traditioner sammen. Alvor og løssluppen leg. På den anden side set, er det ikke sådan livet er? ” sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de vandre på rad” (Kingo)

Allehelgen er blevet overhalet af den så synlige halloween-  et velkomment festligt indslag, der bryder det mørke efterår. Ikke mindst på grund af alt det man kan købe til en festlig fastelavnslignende fejring: genfærd, gys og gru. Spøgelser og spindelvæv. 

Halloween er blevet tradition i Danmark, ligesom Valentines dag og andre “lånte” mærkedage 

Her i huset har vi ikke udskårede græskar med forvrængede skræmmende udtryk. Her har vi heller ikke små børn. Det kan måske være forklaringen.

Men på trappen ligger et græskar, formentlig bliver det til et glas ingefærsyltede et af slagsen. Praktisk orienteret som man jo er , intet skal gå til spilde. 

Indendøre nøjes vi med at tænde lys og spise græskarsuppe. Opskriften følger i morgen.

God allehelgensaften. Husk at have en lille skål med godter klar, hvis der skulle komme nogen små  uhyggelige udklædte væsner forbi.

Sommersolhverv

Det var i onsdags den 21., at vi havde den længste dag. Sædvanen tro er det i aften-SANKT HANS aften,at vi fejrer sommersolhverv og holder midsommerfest. Vi tænder bål for at holde onde mørke kræfter stangen, for det er i aften alle onde kræfter er på spil. Heksen skal sammen med andet troldtøj drages på flugt. Ligesom vi gør til fastelavn, når den – som regel sorte kat,der også ofte ses i ledtog med heksen- skræmmes bort.

Til gengæld er de gode kræfter også på spil i aften. Ønsker man helbredelse, er det derfor også i aften, man skal opsøge helligkilderne.

Som altid synger vi Drachmanns velkendte “vi elsker vort land men ved midsommer mest”,  som man på det nærmeste kan udenad ( mange måske mest i Shubiduas populære udgave)Drachmann hylder i sin vise alle årstider men allermest den lyse gavmilde overskudstid- sommeren. 

                                “Men den skønneste krans, bli’r dog din Sankte Hans

                                  Den er bunden af sommerens hjerter så varme så glade”

                                  Vi elsker vort land, men ved midsommer mest

                                  Når hver sky over mark velsignelsen sender

                                  Når af blomster er flest . . .” 


Sjældent er det sommervarmt Sankt Hans aften, og denne tradition ser heller ikke ud til at blive brudt i aften, hvor det dog ser ud til, at der kan komme blus på bålene. Jeg vil også i år forsøge ikke at tænke på fugle pindsvin og andre smådyr, der kan have gemt sig i bålet. 

Her er fyldet til brucettaen forberedt, kartoffelsalaten og spiskålssalaten klaret, rabarcrumblen rede til at komme i ovnen; grillen tændt,  parat til at tage imod svineskanken der skal stege længe. Og vi skal spise sent og nyde sommeraftenen, hvor det aldrig helt bliver rigtig mørkt. Dagen er endnu kun aftaget med et enkelt minut.



Lad os hæve stemmerne særligt højt, når vi når til verselinjerne: “vi vil fred her til lands  Sankte Hans, Sankte Hans, Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde” og lad os så give hinanden håndslag  på, at vi især vil bestræbe os på at holde ikke blot vore egne hjerter varme.


                                                                                      Glædelig Sankt Hans aften