Barndomsveninder

I dag har jeg haft det dejligste besøg. To barndomsveninder, søstre er de, med hvem jeg har delt så mange oplevelser med kom på besøg. Den en havde jeg ikke talt med i over 35 år, på den anden havde jeg ikke set i 25 år.

Alligevel satte vi os om bordet, og talte i et væk, uden afbrydelser, i munden på hinanden. Så meget at dele, at mindes og tænke tilbage på. Så meget nyt at opdatere hinanden på. Vi rejste tilbage til barndommens land, da verden var stor, græsset højt og folk to tre meter høje.

Mærker var på forhånd sat ind i albums så tiden ikke skulle bruges på at finde fotografier. Billeder fra badetur, fødselsdage og sommerdage i haven.

Storesøsteren med dukken i den store dukkevogn, lillesøsteren med den lille trædukkevogn og mig med klapvogn. Iklædt sommerfine kjoler brune ben med skrabede knæ.

Jo ældre man bliver jo større føles betydningen af sådan er gensyn. Vi har nu lavet aftale om et årligt tilbagevendende møde.

Og jeg glæder mig allerede.

Tak for besøg. Tak for nærvær, samvær og de smukke blomster.

Og tak fordi vi har været vidner til hinandens liv.

Fra min barndom har jeg elsket Gryet

Morgensolen, solklar silkesyet,

Dagens Rosenlys langt ude i det fjerne

Over Skoven Nattens sidste Stjerne

Alt det bedste som mit Hjerte gemmer,

Vaagner som et Brus af Barnestemmer

Trods al Verdens Ondt jeg har i Eje

Fryd der funkler over Morgenveje ( Viggo Stuckenberg)

Reklamer

Nu er det jul

I aftes var vi traditionen tro mange om bordet. En umistelig tradition med nære venner, hvor vi mødes og ønsker hinanden en glædelig jul.

Så dejligt at se solen i dag efter mange dages gråvejr, sammen gik vi og talte om alt det, vi har at være taknemlige for, mens vi samlede lys og generede d vitaminer. Ænderne sad og krympede sig på søens letfrosne spejl, i kanten sad hejren og spejdede, over os et stort træk af gåsefugle.

I aften skal vi være få om bordet, men lige netop dem der skal være her , sidder om bordet. Og at vi er samlet er den allerstørste julegave.

En anden julegave er allerede pakket ud. Modtagelsen af min julebog Julen- der hvor jeg kommer fra har været at sammenligne med en stor og betydelig julegave, som jeg altid vil være taknemlig for.

På er lokalt plejehjem har beboerne i december fået bogen læst op som godnathistorie.

En kvinde der voksede op i et hjem, hvor man ikke fejrede jul, har hyldet bogen i høje toner og tilkendegivet, at hun med læsningen blev inviteret helt indenfor og oplevede, hvordan en barndomsjul kunne være.

Se det giver for mig hele meningen med at skrive denne bog.

Juletræet er pyntet og julebordet snart dækket. På samme vis som det plejer.

Som altid sænker der sig på netop den julefred, man kun fornemmer denne ene dag i året.

I aften er det juleaften… der er ikke længe til ….

Nu vil jeg ønske alle der læser med her glædelig jul. Må julefreden også sænke sig hos jer.

Julegaveindkøb

Forleden drog vi målrettet, med programsatte mål på vores seddel, mod storbyen for at købe julegaver. Måske fordi det er et helt år siden, vi har haft et sådan ærinde sidst, havde vi ganske glemt, hvor udfordrende og lidet hyggeligt sådan et storbybesøg kan være. Det er bare som om, at et storbybesøg i december hører julens forberedelser til.

Første udfordring: at finde en p-plads.

Anden udfordring: for få bag kassen sammenholdt med antallet af købelystne kunder gav lange køer

Tredie udfordring: uerfarne ekspedienter bag kassen der var mere optaget af deres indbyrdes samtale end mødet med kunden. De mange stykker klisterbånd der i hast blev revet af rullen, og tilfældigt placeret på gaven for ikke at ramme, hvor de skulle, vidnede om dette. Foran os i køen stod en ældre dame. Den ene bemærkning der blev tildelt hende, var i en nedsættende lidt overbærende tone

Fjerde udfordring: den lange ventetid resulterede i utålmodige ikke julestemte mennesker. En stemning der smittede.

Så besluttede vi, ikke frivilligt at pådrage os flere udfordringer. Og tilmed betale for dem. I eventyrene må personerne sædvanligvis nøjes med at opleve tre forhindringer.

Men dette her var ej heller et juleeventyr.

Uden at have fået hvad vi kom for, begav vi os hjemad. Talte om at det måske er forståeligt, at der handles i stor stil på nettet.

Jeg foretrækker nu selv at tage mine sanser i brug, før jeg vælger mig noget.

Adventssøndag

Novembermørkemåneden er til ende. December er begyndt. Det kan synes, som om november mørke er med til at bane vejen for lyset, der i den grad bryder frem i julemåneden, som vi nu har taget hul på. Som om mørket skal til, for at få lyset til at stråle endnu mere. Det sørme det sandt december. Den dejligste måned….

Forventningstiden er begyndt. Der tændes kalenderlys, åbnes kalendeluger og åbnes gaver.

Fire gange 24 pakker i kurve og sække er sendt afsted. Må de små overraskelser gøre det lettere at vågne kolde vintermorgen

Når der mørkner til aften, skal adventskransen, der i år blev en hurtig en af slagsen, tændes. Så tænder vi et lys i kveld , vi tænder det for glæde. Der er så meget at glæde sig til og over. De gode stunder at være i lige nu.

Og derfor bærer blus vi med glæde.

GLÆDELIG ADVENTSSØNDAG

Fri mig for sorte dage

I mailboksen tikker det ene tilbud ind efter det andet. For længst har jeg slået lyden fra.

Overalt i medier fortælles om den berigende Black Friday. Købehysteriet og forbrugsfesten er i gang.

Den største Shop-amokhandelsdag er på sit højeste.

I byen en stemning af ivrig købelyst og utålmodighed for at komme frem. Det fortælles, at det er lige så vanskeligt at finde en P-plads som at finde en nål i en høstak.

Jeg bliver her på landet, hvor der ganske vist også om lidt er sort uden for vinduerne. Men her er stille, og man kan intet købe,

” Nu til dags kender folk prisen på alt, men værdien af intet” – Oscar Wilde citatet er rammende for dagen i dag.

Spar mig for flere amerikanske sorte traditioner. Uhyggelige udhulede forvrængede græskarfjæs, spøgelser og andre uhyrligheder. Det er som at pynte sig med lånte fjer.

Endnu er den sorte fredag ikke en fridag og en mærkedag skrevet ind i kalenderen

Rend mig i traditionerne” – som disse

Mikkelsaften

Det er Mikkelsaften i aften. Det er høsten, der fejres og høsten slutter altid med et gilde og en dans. At det aldrig er selvfølgeligt, at der er afgrøder at høste, blev man i tørkesommeren i år for alvor mindet om. Ikke kun landmænd udtrykte sig bekymret. Omend de havde noget mere på spil end os andre, der kun har græsplænen at slå.

Når høsten er i hus, har det til alle tider været overskudstid. Når man selv havde forsynet sig blev der uddelt Mikkelskorn til de fattige. Snart måtte man lege med maden, roer bliver udhulet til lygtemænd og neg gemt til fuglene for fuglen og den fattige skal også være mæt, når marken var revet let.

I bondesamfundet var det aftenen, hvor høstgildet blev holdt. En aften der også markerede skellet mellem sommer- og vinterhalvåret. Dyrene flyttede fra mark til stald, og det blev tid til de indendørs gøremål. Det var også skiftedag for tjenefolk og tid til afvikling af gæld.

Der brændes bål før Skt. Hans, vi spiser hveder før St.Bededag

I dag bages der kommenskringler, omend mjøden erstattes af en kande te.

Vejrvarsler der knytter sig til dagen: Morgenens vejr varsler vinterens vejr, eftermiddagens vejr den kommende vårs vejr og aftenvejret den næste sommers vejr.

Ligeså dybt solen skinner i havet på denne dag, ligeså tyk vil isen i vinteren være.

Er Mikkeldagsnatten klar, og er der blæst om dagen, vil vinteren blive streng.

Sankte Hans Sankte Hans

Nu bliver dagene ikke længere, nætterne ikke kortere. Nedtællingen er i gang. Afmontering af de lyse nætters telt er begyndt.

I aften tænder vi bål. Ikke fordi det er tvingende nødvendigt. Ikke for at give lys, ikke kun for at give varme. Vi tænder glædesblus sammen, for det er midsommer, og det vil vi fejre. Sammen.

I aften nøjes vi ikke med at tænde vores egen lille flamme. Vi drager ud, samles, mødes, får røglugt i håret. Vi sætter os ikke bare foran en skærm og betragter et anonymt bål transmitteret fra et uvedkommende sted. I aften – midsommeraften

“Men den skønneste krans, bliver dog din Sankte Hans, den er bundet af hjerter så varme så rene”

Må vore hjerter aldrig blive tvivlende kolde.

Glædelig midsommer

Valentinsdag

Egentlig har vi aldrig markeret Valentinsdag her i huset, har nok følt det lidt som at pynte sig med lånte fjer.

Hos yngre mennesker er det derimod blevet en tradition, der varmer på den midterste kolde februardag. Dagen hvor man skal at forkæle og lade sig forkæle. Dagen dedikeret til kærligheden, der skal minde os om, at størst af alt er kærligheden

og vigtigheden af at:

” bevare kærlighedens dit hjerte. Et liv uden er som en have uden solskin, hvor alle blomsterne er døde” ( Oskar Wilde)

Men egentlig burde alle dage jo leves med hjertet og være kærlighedsdage.

Nogle mener, Valentin, der ofrede sig i kærlighedens navn, var læge andre præst. Måske fordi han viede mange unge par i en tid,hvor kejseren havde forbudt unge mænd at gifte sig, fordi de bedre kunne fokusere på at føre krig, hvis ikke de havde familie derhjemme.

Valentin blev fængslet og forelskede sig i fangevogteren blinde datter, som han helbredte og gav synet tilbage.

Da han skulle henrettes skrev han ” fra din Valentin” i sit afskedsbrev til hende.

Valentin blev efter sin død helgenkåret.

Der var mange varsler at tage på Valentinsdag

” hvis man ser en spurv på valentinsdag, bliver du gift med en fattig mand, men du bliver lykkelig”

” hvis man ser en flok duer, vil ægteskabet også blive lykkeligt og fredfyldt”

” hvis man deler et æble i to, vil frøene fortælle, hvor mange børn, man vil få”

At det i dag også er Askeonsdag, er helt fortrængt. I kærlighedens navn. Dagen hvor fasten begynder, og hvor man engang skulle demonstrere, at man formåede at lide afsavn og undvære, hvad man syntes allerbedst om. Det var også dagen, hvor man brændte forrige års palmegrene og med asken tegnede kors i panden eller fik strøet den i håret. Til minde om tilværelsens forgængelighed.

Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det” ( Piet Hein)