Klar til den sidste aften i år 

   
 Den sidste aften i året skal fejres stille, hyggeligt og eftertænksomt med tanker der både rækker frem og tænker tilbage. Ikke blot på året 2016, men på mange tidligere nytårsaftner.

“Paa Gaden knalder det Skud på Skud, Nu skyder Drengene Aaret ud” .  Til de fyrværkeriglade:Husk nu brillerne og pas på øjne og fingre. 

Vi venter  spændt på, hvad Dronningen vil sige i år, hvordan portvinen der skal ledsage talen vil smage.
Vi ser frem til en aften, hvor vi skal sidde længe ved bordet, spise lidt god mad og drikke en god drue dertil.

Kransekagen er bagt, som det sig hør og bør. Ikke af mig men af en af husets døtre. 

  
Palietblusen fundet frem, bordet dækket, træet nytårsklædt med serpentiner. Vi er klar.
  “Same procedure as . . . every year James” 

Godt nytår! 

Reklamer

Efter alle solemærker at dømme

vi laver solemærker. Ikke på loftsbjælkerne som man gjorde en gang. Men hver dag findes papiret, hvorpå der allerede figurerer ikke så få runde ringe, der skal markere hver dag i tiden fra juleaften  og 12 dage frem. Vi begyndte julemorgen, fandt et glas slog ring om det og fyldte ud. Med signaturer der passede til dagen. Angav at det var overskygget og en smule blæst. Satte dramatiske tegn for Skt.Stefansdag den 26. 2. Juledag, da Urd lagde vejen forbi ( og tog et par ruder fra drivhuset med) 

Dette ritual vil gentage sig alle julens dage lige indtil Hellig Tre Konger, hvor samtlige ringe skal være udfyldt, hvis de skal danne ramme for prognose for det kommende års vejr.

Før de metrologiske langtidsprognoser var disse solemærker vigtige for bonden,som til alle tider jo har været afhængig af vejret. Således var det vigtigt at kunne forudsige og tage varsler for at kunne planlægge årets arbejde i marken. 

Og så må vi afgøre validiteten. Bestemme om tidligere tiders vejrforudsigelserne er mere langtidsholdbare, end dem metreologerne flere gange hver dag kan præsentere os for. Hvis vi vælger at lægge øre til. 

 I skrivende stund er der fint klart vejr derude. I al fald her udenfor vore vinduer. 

Juledage 

Vi spiser midtpådagen julefrokost,alt mens det mørkner mere og mere udenfor. Dækker op, tænder lys.  

 Og nyder at vi stadig er mange om bordet. At der stadig kan holdes julefri en stund endnu. Vi laver mad sammen. Spiser sild, steger Rygeriets fiskefiletter i den obligatoriske blanding af smør og god olie og afslutter måltidet med gode oste. Ingen her er at beklage.

Der drikkes juleøl- både med og uden procenter.

  
 At husbondens aner stammer fra Vendsyssel, stiller i denne tid krav om, at der dagligt forberedes grønlangkål som spises sammen med den herlige hjemmerørte sennep, som ledsaget af kålen ikke længere synes for stærk. 

 Der læses julegavebøger, spilles spil, og nu er den sidste pakke fra pakkespillet åbnet og spændingen i denne sammenhæng også udløst. Vi ser julefilm og andre serier.Snakker og er stille. Nyder at være i stue sammen. 

 Der drikkes kaffe af julekoppen og spises småkager til. Der dufter af stearinlys og appelsin. Det er i sandhed jul her i huset. 
  

Når tiden bliver høj 

Kalenderlyset er brændt ned. Alle låger i kalenderen åbnet. Pakkekalenderens kurv er nu tom. Træet står skønt med lys som fugle på kviste” “smukt pyntet med usynlig hånd” – klar til fest. “Højt fra Træets grønne top, stråler juleglansen”Mange gøremål er udrettet, travlhed standset brat. Roen har indfundet sig. “Der er noget i luften”Forunderligt er det hvert år at fornemme den stilhed, der breder sig i forbindelse med en højtid. “Salig fred, himmelsk fred toner Julenat herned”  Julefreden er så velkommen. Men hvad er en højtid egentlig? Der kan være lang tid til noget, tiden kan føles, som om den snegler sig afsted, hvis der er noget,man glæder sig og ser frem til. Når man oplever noget godt, føles det, som om tiden nærmest iler afsted. Højtid må være den stemning, der indfinder sig på særlige dage, høje-dage, hvor man kan opleve at tiden nærmest står stille. ” o kom til os alle du højtidens Drot”  Så er tiden høj. Det er den lige om lidt. “Glæden er jordens gæst i dag”


E

“Nu har vi atter jul igen, det la’r sig ikke skjule” 
RIGTIG GLÆDELIG JUL

 

Dagen før 

 Vi nåede det. Nu kan freden sænke sig. Brødene hæver. 

  Dekorationerne er lavet udfra de forhåndenværende planter i haven samt diverse fund fra skoven gennem året. Ingen sløjfer, kugler eller andet bling. Udelukkende ting der ” hilser os fra eg og bøg med besked der ude fra at det lysner dag for dag. Og at solen fra sit skjul ønsker os en glædelig jul.”    
 
Juleosten er hentet. Vi har, som vi plejer hvert år, stået i kø, smagt, duftet og set til ostene der ligger på hylderne og selv i juletiden venter på at blive vendt. Et besøg der er med til at få os i den rette julestemning. 

   Kyllinger har kogt den ganske dag med herlige urter. Er nu forvandlet til kyllingesylte der skal nydes ved hver eneste frokost i juledagene sammen med den hjemmerørte sennep, der i året er blevet lidt ” krads” 
De seneste mange år har vi haft tradition med at holde lillejuleaften sammen med gode venner. I aften vil vi glæde os til at være mange omkring bordet. 

” i morgen er det juleaften, der er ikke længe til” Det er dagen før dagen! 

Lysere tider 

Vi har nu lagt den korteste dag og den længste nat bag os. Foran venter os lysere længere dage. I går var det solhverv eller oversat til moderne dansk solvending. En ikke udtalt optimist udtrykte sig således om solhverv:” ja og om et halvt år så vender det igen, så er mørket her igen” Indtil videre må vi affinde os med omstændighederne, indrette os efter forholdene og tænde lys og varme os ved dem i mørket.

  “vor sol er bleven kold, vi er i vintervold og dunkle dage. 

Men nu er nedgang endt og håbet tændt, ja håbet tændt

For nu er solen vendt, nu kommer lyset og den lange dag tilbage” 

Sådan skrev den himmerlandske forfatter Johs.V. Jensen i sin Solhvervssang eller Julesalme som digtet også kaldtes. Det er en tekst, der er sat i musik af flere forskellige komponister.

Vores juletræ er fældet hos gode genboer, som har et gevaldigt udvalg af træer at vælge imellem. Herligt at vores træ har vokset sig stort og fældeklar lige på marken her i nærheden side om side med ligesindede kammerater, der pyntesyge venter på deres store aften. Træet står nu grønt og frodigt parat til at komme indendøre og blive pyntet. Og vil den kommende tid være stuens lysende omdrejningspunkt, som vi hver morgen vil glæde os over at vågne op til. Lige Til Hellig tre Konger. Lige indtil det begynder at tabe nålene og drysse. Så må træets opgave blive  at lune og vinterdække de forfrosne roser, og gøre gavn  inden barfrosten melder sin ankomst. Og så er det vanskeligt ikke at komme til at tænke på H.C.Andersens eventyr  om Grantræet (1844) der har barkepine af bare spænding over, hvad der er i vente. I sin fremadskuen formår træet ikke at være tilstede her og nu, fokuseret på hvad der vil ske, istedet for det der foregår her og nu. Først da træet indser, at livet er forbi, indser det, at tiden er forpasset. Der er ikke mere at glæde sig til.
   ” forbi, forbi, havde jeg dog bare glædet mig medens jeg kunne forbi, forbi” 

Selvom det store skræmmende mørke er vores vilkår de næste måneder, er der også i mørket meget at glæde sig over. Lige nu og her. Det vil være spild af tid kun at se frem, blot at afvente lysere tider  og ikke glæde sig, mens man kan. Over det der er – og de der er – lige her og nu. Midt i mørket. 

Uens og uanseelige 

 Der hersker ikke tvivl om, hvorvidt pebernødderne her i huset er hjemmebagte. Deres uensartede rustikke udseende afslører, at der ikke står fagfolk bag tilblivelsen af dette bagværk. Uens og uanseelige som de er. Små kager med lang historie. 

Pebernødderne var den første julesmåkage, man kender til. Dengang kaldte man dem peber kager. Som mange andre juletraditioner kom traditionen med at spise pebernødder til Danmark fra Tyskland omkring 1500 tallet. Sandsynligvis har man kendt til de krydrede små kager langt tidligere.De første pebernødder er formentlig ikke blevet bagt men blot tørret.Datidens pebernødder  har angiveligt været tørre og hårde. De var fremstillet af rugmel, sødet med honning og de krydderier man havde til rådighed. Man kendte ikke til natron og hjortetaksalt. Sandsynligt er det at pebernødderne er blevet bagt som afslutning på brødbagningenen. Så man kunne udnytte eftervarmen, når man nu havde den store ovn i gang.
At de kaldes nødder hænger formentlig sammen med størrelse og farve

I min bedstemors bagebog fandt jeg to opskrifter på pebernødder:  

  
 Min opskrift er en kombination af de to:

250 g mel

125 g smør 

100 g flormelis 

1 knivspids hvid peber

1 tsk hjortetaksalt 

1/2 tsk kardemomme 

1/4 tsk, ingefær, 1/4 tsk kanel, 1/4 tsk nellike 

Fintreven skal af en usprøjtet citron og appelsin 

Dejen samles med et sammenpisket æg 

Bages midt i ovnen ca 10 min v 200 grader 

De er så hyggelige at bage og hører i al fald min jul til. Om det er smagen eller duften, når de bages der er den bedste, ved jeg ikke. Jeg behøver vel heller ikke vælge ?

Og Mor har Peberkager bagt, jeg ved det,

Jeg har selv dem smagt,da de var ganske varme” 

Julebrevet 

  En tradition jeg holder stædigt fast i er at sende julehilsner. Begrænsningens kunst er som bekendt ikke altid lige enkel. Derfor kan et julekort ikke gøre det. Der skrives julebreve. Omkring 40 ialt blev det til i år. Julen 2016. Jeg gør mit til, at julen er postbudenes højsæson. At skrive årets julehilsen er samtidig en egen fornøjelse, at se tilbage på året, der nu næsten er til ende, finde højdepunkter og hverdagsepisoder som man gerne vil dele med modtageren. Således forfattes der et par sider, et fælles skrift, der tiltænkes alle. Supplerende skrives en hilsen til hver enkelt. Indholder her kan sammenlignes med den overvejelse,man gør sig, når man er på julegaveindkøb og overvejer, hvad man kan glæde modtageren med. Det man i julehilsenen forærer, er ikke noget håndgribeligt, materialistisk, ikke noget ” der koster” – andet end tid og overvejelse.

Det tager en hel dag at få klaret julekorrespondancen. Jeg sætter julemusik på, laver julete og tænder lys  og vil så nødig undvære denne stund, der er med til at stemme mit sind til jul. Et gøremål der har været en vigtig del af min juleforberedelse, siden jeg var 8 år og skrev mine første julekort til mine bedsteforældre, tanter og onkler. Jeg husker, at det dengang  var gode tider for PostDanmark, man sendte og modtog  mange kort. Selv naboer kunne finde på ar sende hinanden en skriftlig julehilsen. I ethvert hjem fandtes et særligt ophæng, broderet eller af stoftryk, med en pose beregnet til at lægge alle julehilsnerne i. Når der i juledagene var besøg blev julehilsnerne sendt rundt og læst af gæsterne, som måske ikke engang havde kendskab til afsenderne.

  
 
Stadig er det en relationsskabende gestus, en måde at vise omtanke på, at signalere at mennesker,man måske  yderst sjældent ser, stadig er i ens tanker. En måde at vedligeholde en eller anden form for kontakt. Hvis ikke i hverdagene så i al fald en gang om året. Til jul. Nogen vil måske kalde det overfladisk?

Måske er julehilsnerne – kort såvel som breve- den eneste korrespondance, der vil blive gemt til eftertiden, i en tid hvor størstedelen af vores kommunikation ikke bevares,fordi den foregår elektronisk.

Endnu en begrundelse for i al fald til jul at fatte pennen.

Havepynt

  Noget af det bedste ved julens forberedelser er at pynte op ude. Jeg bilder mig ind, at gæsterne der kommer til vores hus, føler sig så meget mere budt velkommen, når indgangspartiet også viser, hvad der er i vente.  
Det er en herlig bekæftigelse at gå derude, klippe af og klippe til, og med harpiksbefængte klistrede fingre sætte sammen og arrangere alt det grønne, naturen lige nu leverer. I overflod. En sidegevinst er de vindbidte røde kinder, der kan varme hele dagen.

    Og for de besøgende småfugle serveres der også  lidt ekstra godt. Nu i de nyerhvervede emaljerede genbrugskrus. Glædelig adventssøndag. Den tredie af slagsen. Hvor tiden dog går! 

Er du færdig til Jul?

   
 

“Er du færdig til jul? “Er et af de spørgsmål vi ofte stiller hinanden, når vi mødes i denne travle juletid, hvor der er så mange gøremål, vi så gerne vil nå at udrette. Ting vi gerne vil nå at gøre i ønsket om at skabe de helt rigtige rammer for den helt rigtige jul. Ting vi har gjort år efter år. Ting der således er med til at holde vores verden på plads, for uanset hvad der ellers foregår rundt omkring os, så er der i al fald noget der holder. Noget der er, som det plejer at være. Netop fordi vi ikke selv er den samme,som vi var forrige jul ( selvom vi måske selv føler det) og at denne kendsgerning kan minde os om vores egen forgængelighed. Derfor kan traditionerne være de støttende rammer omkring os, der bekræfter at der i al fald er noget der er, som det plejer at være “rør dog ikke ved min gamle jul.  

I alle de år vi har været gift har min Juledagbog, været min manual for mine juleforberedelser, alt det jeg skulle nå, inden det kunne blive jul i vores hus. Og jeg var i min ungdoms husmoderligt naivitet sikker på, at nåede jeg ikke det hele, så blev det sikkert ikke nogen god jul. Spurgte ikke mig selv hvad jeg kunne nå – eller gerne ville forberede. Nu er Juledagbogen et nostalgisk minde, der stadig hvert år bliver fundet frem i juletiden. Her i huset har duften af hjemmebag endnu ikke bredt sig. Småkagedejen ligger fortsat i køleskabet og trækker. Julekorrespondancen, som der er lavet adskillige tilløb til at få skrevet og afsendt, er heller ikke klaret. Men vi har midt i en travl og mørk tid, der får dagene til at synes endnu kortere, haft gode stunder omkring bordet. Vi har tændt lys,mærket duften af gran, appelsiner og alle julens herlige varmende krydderier.