I aftes var vi traditionen tro mange om bordet. En umistelig tradition med nære venner, hvor vi mødes og ønsker hinanden en glædelig jul.
Så dejligt at se solen i dag efter mange dages gråvejr, sammen gik vi og talte om alt det, vi har at være taknemlige for, mens vi samlede lys og generede d vitaminer. Ænderne sad og krympede sig på søens letfrosne spejl, i kanten sad hejren og spejdede, over os et stort træk af gåsefugle.
I aften skal vi være få om bordet, men lige netop dem der skal være her , sidder om bordet. Og at vi er samlet er den allerstørste julegave.
En anden julegave er allerede pakket ud. Modtagelsen af min julebog Julen- der hvor jeg kommer fra har været at sammenligne med en stor og betydelig julegave, som jeg altid vil være taknemlig for.
På er lokalt plejehjem har beboerne i december fået bogen læst op som godnathistorie.
En kvinde der voksede op i et hjem, hvor man ikke fejrede jul, har hyldet bogen i høje toner og tilkendegivet, at hun med læsningen blev inviteret helt indenfor og oplevede, hvordan en barndomsjul kunne være.
Se det giver for mig hele meningen med at skrive denne bog.
Juletræet er pyntet og julebordet snart dækket. På samme vis som det plejer.
Som altid sænker der sig på netop den julefred, man kun fornemmer denne ene dag i året.
I aften er det juleaften… der er ikke længe til ….
Nu vil jeg ønske alle der læser med her glædelig jul. Må julefreden også sænke sig hos jer.