Sidste løvfaldssommerdage

Sikke smukke dage vi har været beriget med de sidste dage. I selskab med Skt.Hans urt og morgenfruer rækker georginernes blomsterhoveder op –oktobers offergave.

Det har her i huset betydet, at vi har nået at få klaret de udendørs opgaver, vi havde sat os for.

Vi har nu et kvashegn, der lyer og læer. Og tilmed er et yndet samlingssted for insekter, der har trange forhold. Sådan et kvashegn bliver man aldrig helt færdig med, det er i en stadig forandring og skifter udseende, når afskårne grene og kviste føjes til.

De ender nemlig her i stedet for i bunken med haveaffald på genbrugspladsen, som jeg skal vænne mig til at kalde lossepladsen ( det er et af de udgåede ord)

Solsikkerne er visnet og de enorme blomsterhoveder er høstet. Næste års frø er hermed i hus, og de resterende fordeles på foderbrættet.

En børnesang lyder: ” Det der ikke mange der forstår, men jeg ka’ godt li’ efterår”

Jeg slutter mig til koret.

Reklamer

Tørstigt tropeland

Så blev det august, årets 8.måned og sensommer.

Det har været solrig sommer længe.

Og prognosen fortæller, at det vil det vedblive at være.

er i august den først uge hed, da varer vinter ej længe ved”

Og det er hundedagene nu.

Varmen har lagt sig over vort lille tørstige tropeagtige højtryksland.

Bedst som vi troede, at nu ville lummervarmen

blive afløst af lange skyggers og det bløde lys, der hører sensommeren til.

“Ja Øieblikket ene er det just,

Der med sit friske Grønt din Vandring smykker,

Thi nyd det som den duftende August,

Der mellem Vaaren og din Vinter bygger” (H.C. Andersen)

Grøftekanten

For ikke længe siden lyste de planteklædte vejsider som et brudelin. Vild gulerod i hobetal.

Nu er det valmuernes tid.

Min tændstiks lille levende flamme, min lille ild,

Mit lille røde blafrende blad , hvor er du valmue?

Her sidder du roligt i min haand, om lidt er din gassjæl, en ond blæst

et høstland, en gul kvinde, en leende skare….

Jeg har hørt sagn om dig, og du er barn af disse brande

Fra Digte i døgnet af Tom Kristensen

Det er her, nøjsomhedsplanternes holder til. De upolerede uspolerede væksters have. Danmarks jungle.

Snart vil grøftekanten igen skifte til høsttidens farve – lyse gult af rejnfan i selskab med en mangfoldighed af græsser.

Alting har sin tid.

.

Blomstertiden

Nogle af dagene nu findes forårsjakken frem. Andre dage er vinterjakken den eneste løsning, når man skal ud. Det er som om, man ifører sig den lidt mere modvilligt, nu den lettere forårsjakke har været i brug. I dag var det igen tid at finde vanterne frem, da der skulle plantes. De små vækster, der lige nu vælter op af jorden er de allerdejligste. Måske fordi de har været ventet så længe. Erantis er blomstret af, det samme har snart vintergækkerne. Nu er det krokustid og påskeklokkerne der fylder i bedet.

I dag fik jeg en stor aflægger af en ribesbusk og forskellige pilesorter: guldpil, gråpil, dugpil. Engang kunne jeg ikke lide denne ribes, måske mest begrundet i den lidt dårlige lugt den udskiller udendørs. Underligt som man forandrer smag gennem livet. Måske skyldes det sløvede sanser? Nu samler jeg på alt, der kan drives og springe ud i det allertidligste forår.

Nu mangler jeg blot at anskaffe en troldnød (hamamelis ) og en vinterjasmin, der vil kunne lyse op og blomstre i de kolde måneder. Indtil da vil jeg glæde mig over alt det,der vokser og gror

Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor,

sig nærmer sig bliden sommer,

da græs og urter gror,

nu varmer sol i lide

og hvad der lå som dødt

men hver den dag mon skride

står op som atter født ( sv. folkemelodi)

….Og solen skinner

” nu vil jeg glemme rent, at det var vinter. Nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en som jeg har kær……hun købte af de hvide og de blå hun købte af de smukkeste hun så….. det er et solskin uden mage og jeg har solskin nok til mange dage…” Ludvig Holstein 1895

Se sådanne duftende dybblå dejlige hyacinter blev jeg i går betænkt med.

Hver gang jeg nu træder ind i stuen, breder der sig den mest aromatiske krydrede duft. Man behøver ikke åbne øjnene, får at genkende den særlige duft af hyacinter.

Her til morgen var der en af blomsterne, der havde åbnet sig mere end de andre, nu afslører den, at den har gemt på en ganske anden og meget lysere himmelblå nuance.

Udenfor koldt men lys og solskin.

Fuglene synger, hilser vårens komme i et Frydeligt jubelkor der Melder at frostens tid er omme –

Luften hærges ej af slud, dugens perler rene, samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans.

– …..lægt er nu vort hjertesår (Morten Børup 1500 )

Det er forår. Den længe ventede tid er her!

Udsættelse

I den seneste tid har flere ting været udsat eller helt aflyst. Jeg har som så mange andre danskere været sat på stand by. Det er næsesprayens,kleenex og kamilleteens tid.

Straks som optimismen tager mig, og der er fremgang at spore, er jeg igen mat og hoster, hoster, hoster.

Selvom det ikke har været nævnt her på bloggen, er det ikke gået min næse forbi, at det har været jævndøgn. Den 20.marts. Det kan være vanskeligt at fornemme, at sommerhalvåret, med denne vigtige milepæl, er blevet slået i gang. Fra mit vindue kan jeg, nu sneen er smeltet, se de hvide vintergækker lyse mere og mere op. Ved husets mur åbner de små krokus sig i modtagelse, når solens stråler rammer dem.

Længe har der stået hornvioler og ventet på at flytte ind i krukkerne. Men det har ganske simpelt været for koldt. Og så er det ikke plantning af forårsblomster, der står øverst på dagsordenen, når man ligger med næsen under dynen. Jeg genkalder mig og glæder mig over synet fra i fjor.

I dag har vi aftalt, at vi vil forsøge at kalde foråret frem. Erstatte de nu noget livstrætte graner med friske farvestrålende forårsbebudere. Og glemme rent at det er vinter, også selvom vejrudsigten forudsiger mere sne og kulde. Og lytte til vårens syngende kor ….. Vi kender hinanden fra somren i fjor.

Vi må samle på de små forårstegn, der er

Isblomster

At fjerne et tæt lag is både udvendigt og indvendigt på bilens rude, iført tykke uldne vanter, var uundgåeligt her til morgen. Selvom det var koldt, måtte der gøres flere ophold for at betragte de fineste isblomster der indrammede den lysende vinterhimmel, der bød på et væld af farver.

” Lysfyldt morgen til marven kold, med rim på tage og træer

En fuglestemmes vellyd fornemmes ….” Johs.V. Jensen

Og jeg ved ikke om det var en stær der hørtes, men jeg så flere gulspurve, blåmejser og en enkelt grønirisk, sultne forsamlet ved foderpladsen.

Det er som om, der lige nu foregår en kamp mellem vinter vår.

Kuldegrader, frossen jord og alligevel et mylder af nye vækster der spirer. Vinterblomme- Erantisglad og gul. Forårets gyldne håb side om side: Mørkets dementi trods haven er i hi. De små forårsbebudere er et glædeligt gensyn. Som at møde gode gamle venner. Lige forundret og fornøjet ser vi hvert år til. Så enkelt bevidner vi, at livet begynder igen.

” giv tid og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer” B.S.Ingemann

I aftes blev verden ny

Da det mørknede i aftes, tog det pludseligt til. Gigantisk snefnug i hobetal væltede ned fra himlen. Snart var jorden hvid. Og ny. Selvom vi skulle på farten, var det herligt her på overgangen mellem vinter og foråret at mærke en stemning af vinter og sne.

Det kan føles som om, jorden får en chance påny, når jorden er dækket af det fineste lette lag nysne, som man vægrer sig ved at betræde. I sådan en stund er man betænkelige ved at sætte aftryk og bryde det uskyldsrene hvide udtryk. En overvejelse at tage med sig. Også når det ikke er sne`

I morges var det stadig hvidt. Men nu tør det, det drypper fra tage og træer. Fuglens sang tager til. Jeg bilder mig ind at have hørt lærken.

Piet Heins fine digt passer lige til dagen i dag, hvor vinter og vår er i kamp, og en enkelt lille usanselig erantis titter frem, skutter sig indhyllet i sne.

Langs Vintervejen

” Spurvene på trådene langs vintervejen

sidder med en sommersang forstummet indeni,

ventende til solens lyd, det vinterkolde blege,

voxer til et væld som slipper tonestrømmen fri.

Den som er på vandring med en sommerlig skalmeje

finder i hver spurveflok han lister sig forbi

vinterlige nodetegnets til somrens melodi”

Naturdagbog

I mange år fik denne bog aldrig en plads i reolen. Den kom til at ligge på mit arbejdsbord, hvor den fik sin faste plads. Jeg har bogen i to udgaver. En indbundet og et slidt hæftet eksemplar. Læst sønder sammen. Set og bladret i laser. Helt i kontrast til den sirlighed og skrøbelighed der er at finde i bogen

Hvis jeg skal nævne en bog, der har karakter af at være yndlingsbog, er det måske denne :

Naturdagbog af en engelsk dame år 1906

Edith Holden ( 1871- 1920)

Den engelske lærerinde fra Birmingham optegnede et helt kalenderår de mange oplevelser og sansninger, hun havde på sine spadsereture i naturen. Hun var en seer. En æstetisk betragter med fornemmelse for skønhed. Hun var ikke blot forfatter til denne smukke håndskrevne bog, også illustrator. Indtrykkene blev omsat til sarte fine pastelfarvede akvareller, krydret med udvalgte citater, digte, poetiske vers og overleverede vejrvarsler: “Hvis græsset gror i januar, bliver sommer- engen bar”

Kun 49 år gammel døde hun. På en af sine adskillige ture, ville hun række efter en nyudsprunget kastanjeknop, fik et ildebefindende og faldt i en bæk. Her fandt man hende druknet.

Efter Ediths død, blev bogen lagt op på husets loft. Der skulle gå 70 år før bogen blev opdaget igen, fundet værdig til udgivelse og blev publiceret.

Bogen er så meget mere end en naturkalender.