Nu er det jul

I aftes var vi traditionen tro mange om bordet. En umistelig tradition med nære venner, hvor vi mødes og ønsker hinanden en glædelig jul.

Så dejligt at se solen i dag efter mange dages gråvejr, sammen gik vi og talte om alt det, vi har at være taknemlige for, mens vi samlede lys og generede d vitaminer. Ænderne sad og krympede sig på søens letfrosne spejl, i kanten sad hejren og spejdede, over os et stort træk af gåsefugle.

I aften skal vi være få om bordet, men lige netop dem der skal være her , sidder om bordet. Og at vi er samlet er den allerstørste julegave.

En anden julegave er allerede pakket ud. Modtagelsen af min julebog Julen- der hvor jeg kommer fra har været at sammenligne med en stor og betydelig julegave, som jeg altid vil være taknemlig for.

På er lokalt plejehjem har beboerne i december fået bogen læst op som godnathistorie.

En kvinde der voksede op i et hjem, hvor man ikke fejrede jul, har hyldet bogen i høje toner og tilkendegivet, at hun med læsningen blev inviteret helt indenfor og oplevede, hvordan en barndomsjul kunne være.

Se det giver for mig hele meningen med at skrive denne bog.

Juletræet er pyntet og julebordet snart dækket. På samme vis som det plejer.

Som altid sænker der sig på netop den julefred, man kun fornemmer denne ene dag i året.

I aften er det juleaften… der er ikke længe til ….

Nu vil jeg ønske alle der læser med her glædelig jul. Må julefreden også sænke sig hos jer.

Reklamer

Adventssøndag

Novembermørkemåneden er til ende. December er begyndt. Det kan synes, som om november mørke er med til at bane vejen for lyset, der i den grad bryder frem i julemåneden, som vi nu har taget hul på. Som om mørket skal til, for at få lyset til at stråle endnu mere. Det sørme det sandt december. Den dejligste måned….

Forventningstiden er begyndt. Der tændes kalenderlys, åbnes kalendeluger og åbnes gaver.

Fire gange 24 pakker i kurve og sække er sendt afsted. Må de små overraskelser gøre det lettere at vågne kolde vintermorgen

Når der mørkner til aften, skal adventskransen, der i år blev en hurtig en af slagsen, tændes. Så tænder vi et lys i kveld , vi tænder det for glæde. Der er så meget at glæde sig til og over. De gode stunder at være i lige nu.

Og derfor bærer blus vi med glæde.

GLÆDELIG ADVENTSSØNDAG

Det løvfald som vi kom så al for nær

Indtil i går havde løvfaldet været så stille og forsigtigt. Længe var blade dalet langsomt ned fra træerne, som gyldne flager fra himlen. “Lisom blade der falder, når somren er forbi, hører jeg en som kalder bag scenetæppet flig.”

I går bød dagen på den store løsrivelsesproces. Den friske vind, og de kraftige vindstød -op til stormende kuling – fejede de fygende blade af træerne. I bunker ligger de nu —bladene, og de får lov at ligge. Er smukt syn er det, at se plænen være dækket af de mange blade i gyldne toner. Det hører årstiden til.

En talemåde lyder: Bliver bladene siddende på træerne efter Gallus dag den 16. Oktober, må man gå en hård vinter i møde.

“Vil træerne I oktober ej lad løvet fare, bli’r vinteren streng tag dig i vare”

Indtil videre vil fryde mig over at gå i skoven og se de smukke farver og lytte til lyden af mine fortrin, der betræder det visne løv,.

Sidste løvfaldssommerdage

Sikke smukke dage vi har været beriget med de sidste dage. I selskab med Skt.Hans urt og morgenfruer rækker georginernes blomsterhoveder op –oktobers offergave.

Det har her i huset betydet, at vi har nået at få klaret de udendørs opgaver, vi havde sat os for.

Vi har nu et kvashegn, der lyer og læer. Og tilmed er et yndet samlingssted for insekter, der har trange forhold. Sådan et kvashegn bliver man aldrig helt færdig med, det er i en stadig forandring og skifter udseende, når afskårne grene og kviste føjes til.

De ender nemlig her i stedet for i bunken med haveaffald på genbrugspladsen, som jeg skal vænne mig til at kalde lossepladsen ( det er et af de udgåede ord)

Solsikkerne er visnet og de enorme blomsterhoveder er høstet. Næste års frø er hermed i hus, og de resterende fordeles på foderbrættet.

En børnesang lyder: ” Det der ikke mange der forstår, men jeg ka’ godt li’ efterår”

Jeg slutter mig til koret.

Mikkelsaften

Det er Mikkelsaften i aften. Det er høsten, der fejres og høsten slutter altid med et gilde og en dans. At det aldrig er selvfølgeligt, at der er afgrøder at høste, blev man i tørkesommeren i år for alvor mindet om. Ikke kun landmænd udtrykte sig bekymret. Omend de havde noget mere på spil end os andre, der kun har græsplænen at slå.

Når høsten er i hus, har det til alle tider været overskudstid. Når man selv havde forsynet sig blev der uddelt Mikkelskorn til de fattige. Snart måtte man lege med maden, roer bliver udhulet til lygtemænd og neg gemt til fuglene for fuglen og den fattige skal også være mæt, når marken var revet let.

I bondesamfundet var det aftenen, hvor høstgildet blev holdt. En aften der også markerede skellet mellem sommer- og vinterhalvåret. Dyrene flyttede fra mark til stald, og det blev tid til de indendørs gøremål. Det var også skiftedag for tjenefolk og tid til afvikling af gæld.

Der brændes bål før Skt. Hans, vi spiser hveder før St.Bededag

I dag bages der kommenskringler, omend mjøden erstattes af en kande te.

Vejrvarsler der knytter sig til dagen: Morgenens vejr varsler vinterens vejr, eftermiddagens vejr den kommende vårs vejr og aftenvejret den næste sommers vejr.

Ligeså dybt solen skinner i havet på denne dag, ligeså tyk vil isen i vinteren være.

Er Mikkeldagsnatten klar, og er der blæst om dagen, vil vinteren blive streng.

Vandingspåbud

Vi sætter små skåle og beholdere ud til vand til pindsvinene og fuglene. Flyverne kommer helt hen på klos hold og drikker og ænder ikke vores tilstedeværelse.

De er tørstige lige som vi. Der er vandingspåbud for alle levende væsener.

” op af brøndens klare vand trækker jeg min lille spand,

Vander koen, vander hesten,

Medens sol går ned i vesten…”

De seneste par nætter har der været en livlig pulsen omkring den ene skål på terrassen.

Da min mand rejste sig for at kigge efter, hvad det var, der var på spil, så han en frø sidde og bade i skålen med vand.

Synes det er vanskeligt at få drukket nok og varieret. Udover flaskepris af vand der ligger på køl, suppleres der med saft, juice og iste med citron i rigelige mængder.

Og det kan inderne varme føles som om glassets indhold er fordampet, før det når at blive drukket.

Et par saltstænger og en håndfuld salte peanuts sikrer saltbalance og stimulerer følelsen af tørst.

Endnu en varmedag er i vente

Nu glæder jeg mig snart til efterår.

Bærsærk

I går var det på høje tid at få høstet solbærrene.

Almindeligvis er det noget gratværk at plukke solbær, som man siger på disse kanter. Forundret opdagede jeg, at mine hænder var ganske tørre og rene, da jeg havde lettet grenene for de tre pund, der blev årets høst.

Forsigtigt løsnede jeg hvert enkelt bær, taknemlig for at de store rabarberblade fangede de bær, der ellers var faldet på jorden, så jeg kunne nå at få dem med i skålen.

Almindeligvis er de blåsorte bær, der minder om perler, store og sprængfyldte med saft men ikke i år.

Små gnallinger og matsorte var vores solbær i år.

Flere gange mens jeg plukkede, genkaldte jeg mig min bedstemors ord”pluk nu rent” og det giver virkelig mening i år, hvor man let rent kan glemme sætningen : fuglen og den fattige skal også være mæt” I år må vi tage, hvad vi kan få. Glemme alt om hvilken bærsort vi foretrækker. Være taknemlige for, at der er bær til os.

Jordbær og hindbær tørrede væk – blåbærene tvangsmodne tørre.

Nu sætter vi vores lid til brombærrene.

Og tænker der er ikke noget, der hedder almindeligvis længere ….plejer er død.

Sommerhi

Jeg har været i sommerhi. Haft dage uden hast. Jeg har mig efter solens stråler i sommerlige majdage. Ladet mig lade op. Mærket solens varme og lys.

Samlet søde sommerdufte, hylden der dufter i stuen ind – duftet syrener set dem springe ud og blomstre af. Jeg har fulgt svalerne, hvadenten de har fløjet højt eller lavt. Holdt øje med lappedykkerne og deres unger i søen. Lyttet til nattergalens mangfoldighed af triller og gøgens kukken. Nogle gange så nærværende andre gange utydelih og fjern fra dens skovensomhed.

Der er stadig dømt sommerdvale. Lykke og lyse nætter For det er nu, vi skal samle – ikke kun det vi kan fylde på glas- hente og akkumulere lys og liv, og gemme det til kortere mørkere dage.

Det er sådan, sommeren må være – det er den danske sommer

Blomstertiden

Nogle af dagene nu findes forårsjakken frem. Andre dage er vinterjakken den eneste løsning, når man skal ud. Det er som om, man ifører sig den lidt mere modvilligt, nu den lettere forårsjakke har været i brug. I dag var det igen tid at finde vanterne frem, da der skulle plantes. De små vækster, der lige nu vælter op af jorden er de allerdejligste. Måske fordi de har været ventet så længe. Erantis er blomstret af, det samme har snart vintergækkerne. Nu er det krokustid og påskeklokkerne der fylder i bedet.

I dag fik jeg en stor aflægger af en ribesbusk og forskellige pilesorter: guldpil, gråpil, dugpil. Engang kunne jeg ikke lide denne ribes, måske mest begrundet i den lidt dårlige lugt den udskiller udendørs. Underligt som man forandrer smag gennem livet. Måske skyldes det sløvede sanser? Nu samler jeg på alt, der kan drives og springe ud i det allertidligste forår.

Nu mangler jeg blot at anskaffe en troldnød (hamamelis ) og en vinterjasmin, der vil kunne lyse op og blomstre i de kolde måneder. Indtil da vil jeg glæde mig over alt det,der vokser og gror

Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor,

sig nærmer sig bliden sommer,

da græs og urter gror,

nu varmer sol i lide

og hvad der lå som dødt

men hver den dag mon skride

står op som atter født ( sv. folkemelodi)

Ikke på dit ansigt men på din maske ….

På grænsen mellem vinter og vår kaldes der på lystighed, kådhed og løssluppenhed.

Forventningsfulde. Aldrig i tvivl om, at det er lyset, forårets varme og lys, der magter at opløse kulden og bryde mørket.

Engang stod den på ugers overvejelser omkring kostume og indhold i tønden, når katten, som symbol på alt det onde, skulle jages på flugt. Når tøndeslagningen skulle foregå, når katte-konger og dronninger udnævnes blandt udklædte yndige prinsesser med optrukne læber og lige så røde kinder, blandt små stærke mænd med overdimensionerede arme og frygtindgydende, skrækindjagende skurke med påmalede ar hist og her og sværd af dimensioner. ” for jeg har fået maske på, misk, mask,maske på…”

Ikke på dit ansigt,men på din maske skal jeg kende dig” ( Karen Blixen)

Det er flæskemandag. De obligatorisk Fastelavnsboller er sat til livs. Efterhånden også det eneste synlige spor af fastelavn.

Nu venter vi ikke udklædte småbørn, der, i håb om klingende mønt i bøssen, synger af lutter forventning. Nu nøjes vi med at hente grene ind til spiring og lave små tableauer af forår, hvor vi kan se vores snit til det. Det er heller ik’ så ring’ endda, sagt på ægte nordjysk.

Alting har sin tid

Gråvejr hundekoldt

” gråvejr- hundekoldt……..solen er nede på lave volt”

Mogens Lorentzens sang passer ( også) på dagen i dag.

Tågedis begrænser udsynet, dog anes fiskehejren der står og skutter sig og skyder ryg ved søen. Ved foderpladsen er småfuglene forsamlet, ivrige i deres søgen efter føde. På græsplænen hopper skovskaden rundt. Forgæves spejdende efter frugttræerne allersidste røde æbler. Ej heller de lyser længere op med deres farve og bryder alt det grå.

” tykke solsorthan med din gule sabel, flyv dog afsted til forårsland…”