Vaar paany

Smukkere end Thøger Larsen kan ingen hylde foråret, der er her lige nu og her:

Saa kommer den ødsle Vaar paany,

Den manes af Muld for Fode,

Solen staar op i kvidrende Gry,

Og Haabet er vel til Mode.

Jorden om sin Akse gaar,

Og Dagene viger og kommer-

saa drømmer jeg da igen i Aar:

Nu bliver det evig Sommer.

Det er en Vane, jeg fik engang,

naar Knoppen bryder af Barken,

da synger mit Hjerte Sangenes Sang,

mens Koen græsser Paa Marken.

Salig er Fjorden under Næs,

hvor Solskinsflaggeret Blinder!

Saligt er det groende Græs,

hvor Sol gennem Saften skinner.

Salig er den mætte Ko,

som gaar med Kalven i Bugen!

Saligt er Faaret der staar i Ro

og snyder Bonden for Rugen!

Salig er den tætte Tjørn

i Svøb af lysende Bloster!

Salige ere Lam og Børn

og hvert et spirende Foster!

Saligt …saligt …Hjertet slaar,

Tiden gaar og kommer —

jeg føler det atter, at nu i Aar

begynder den evige Sommer. (Thøger Larsen )

Reklamer

Verdens Bogdag

I går var det den 23. April og Verdens Bogdag. I den forbindelse skabte jeg en ny tradition, jeg vil fra nu af forære en bog til en jeg holder af, netop på Verdens Bogdag.

Det blev ikke en nyindkøbt indpakket bog, der blev givet som gave.

Jeg tog en bog ned fra hylden. En bog jeg kendte godt. Historien om Nora der havde fået nok, den skulle min ældste datter have.

Næste år bliver det den yngstes tur til at modtage en boggave.

Nora traf sit livs sværeste beslutning at forlade et materielt velsolideret hjem, opgive sin ambitiøse ægtemand – og allermest hjerteskærende -gå fra sine børn.

Fordi hun måtte lære sig selv at kende, og finde ud af hvem hun selv var.

Et dukkehjem er et drama skrevet af Henrik Ibsen i 1879

Men budskabet om at blive fortrolig med sig selv er eviggyldigt.

At vi alle i familien for nylig har set forestillingen sammen på teateret, gjorde det nemt at finde den rette bog til at forære væk.

Påsken pakkes væk

Påskeæggene er spist.

Påskefrokosterne ligeså, kun lidt rester i køleskabet vidner om påskesammenkomster. Nu er det den grovere og enklere hverdagskost, der venter.

Påskegæsterne er taget hjem, og der er atter stille i huset.

Årets påskekonkurrence er overstået. Antallet af påskeæg skulle traditionen tro gættes. Og det blev de.

Den heldige vinder, som ikke viste sig at være så heldig endda, blev fundet. Vinderen var nemlig mig. Gevinsten var et gavekort til at køre gocart. De der kender mig, måtte vide, at jeg ingenlunde er nogen fan af fart. Man har lov at donere en gave bort. Især når man selv har givet den, i den tro at man kunne glæde andre. At jeg selv var i spil til at vinde, faldt mig aldrig ind.

Lysene i påskestagen blev næsten brændt ned.

Nu pakkes påsken væk. Hverdagene har så brat, som altid efter påske, gjort sit indtog.

Stadig står påskebuketten stadig og minder os om gode påskedage.

“Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen” Dan Turell

Men jeg glæder mig også til alle højtider, der rager op, og udvider dagene, gør dagene højere end de daglige dage.

Påsketur

Den traditionelle påskeudstillingstur flyttede ud i år.

Det måtte nemlig nærmest betragtes som helligbrøde at gå rundt indendøre i det vidunderlige forårsvejr.

Turen gik nordpå ad små veje, med rast et par spændende steder. Den medbragte frokost blev indtaget i en solfyldt lysning i skoven.

Hvordan kan det være, at maden altid smager bedst under åben himmel?

Et besøg på Galleri Visby skuffede ingenlunde, ej heller gensynet med Lone Borgens eventyrlige ting . Så mange spændende kunstnere at finde på et og samme sted i så smukke rustikke rammer på Maarupgaard. Et spændende repertoire af tekstiler, ler, træ, pileflet og billedkunst som noget nyt faldt øjet på fantastiske fingerringe lavet af lamineret papir. Og tilmed et herligt møde med en flok græssende får.

Mange andre havde som vi fået den ide at besøge de små gallerier og keramikere i:

Hos Giebelhausen lyste de glade farver omkap med foråret udenfor. Helt i kontrast til den æstetiske rene -måske lidt sterile – stemning der var at finde i Hørhuset.

Marco Friis kopperne var lige så fine som kongeligt porcelæn.

Hvor Mårup kirke engang lå, med udsigt til Rubjerg Knude, blev der holdt kaffepause.

Og også kaffen smagte i det fri hvor havet åbenbarede sig, så langt øjet rakte.

Efter en dejlig dag mætte af indtryk tog vi afsked med havet. De røde solbagte ansigter vidnede om, at dagen i højere grad havde været tilbragt ude end inde.

Påskedage

Dejlige dasedage. I alle henseender varmedage, hvor vi ikke blot varmer os ved solens stråler men også ved at være sammen hele familien. Dage uden planlægning, hvor den eneste dagsorden er at være sammen. Ude og inde – omkring påskebordet der byder på fiskefrokost.

Terrassedage i dobbeltbetydning. Nydetid og ydetid i et passende afmålte forhold.

Det gøres de første spæde forsøg udi strikning med al det bøvl og besvær, der hører sig til at lære noget nyt – nu og da lidt for faste masker, der må tvinges af pinden, akkompagneret af lige så stramme mundbevægelser.

Det er sommerligt, der er frie dage, og vi er sammen.

Glædelig påske

At stå ved sig selv

Hvordan kan det være, at man i sin ungdoms umodenhed spejler sig i andre, som man stræber efter at være som?

Ligne på alle tænkelige måder, i indre og i ydre, i fremtoning og fremtræden, i væremåde – i indretning for på ingen måde at risikere at skille sige ud.

Velvidende om at vi hver især er unikke med hvert vores særkende og individuelle DNA, ønsker vi alligevel, at løbe fra den vi er.

Når man ad åre forliger sig med tanken om, at det er et på forhånd mislykket forsøg, opdager man med tiden, at det går an at stå ved sig selv. Og kan man ikke stå ved sig selv, hvem skulle man da stå ved?

At det ikke er så ringe endda. Man har jo også kun den ene mulighed – at være taknemlig for den, man nu engang er.

Når man dertil, at man er nådig overfor sig selv og kan respektere sig selv, er der den sidegevinst, at det også kommer ens medmennesker tilgode.

Måske man skal tilføje en linie til talemåden?

Vær mod dig selv, som du ønsker andre skal være mod dig

Så kan det være at:

Man kan være mod andre, som man ønsker, de skal være mod en selv

Et barn er som en sommerfugl i vinden.

Nogen flyver højere end andre, men alle flyver så godt de kan

Så hvorfor sammenligne dem. Alle er de fantastiske og forskellige.

Anemonetid

” Åh anemoner dækker hele jorden li’som sne

Åh ane-mo- o– ner snart får jeg vel sommeren at se”

Der er hvidt i skovbunden nu. Mirabeltræerne pryder landskabet nu i fuld blomst som hvide lysende luftiglette skyer- dragende for øjet.

” med store undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt”

Den første sommerspringsglæde er i år udfordret, i skarp konkurrence med bøgeknopper, der er tidligt på den og lige ved at briste – og lærketræerne, der snart stråler lyseste grønt.

” Dagen er så fuld af anemoner, fuglefløjt og farvespil i lyse kroner …” Sebastian 1991

Det er forår.

År og alder

Elegant klædt, håret sat og med lak på fingerneglene på de stærke hænder med linier af levet liv, tog fødselaren imod – 100 år skulle fejres.

Selvom synet svigter, holdes humøret højt og den gamle dame, for gammel må man vel sige at være, når man har passeret et sekel?

En stolt livsduelig, livskraftig fødselar der oplevede sin første indlæggelse som 98 årig

” jeg duer ikke til at ligge på sygehus” fortalte hun i den forbindelse.

“Jeg har besluttet mig for at være i godt humør, det kan man nemlig godt”. Og det var ikke blot ord, for flere gange hørtes hendes smittende latter- og man kunne se hendes mund blotte sig i et stort smil, der rakte helt op til de øjne, der næsten ikke ser.

En leveregel om at ville være glad, er værd at tage med sig ud i livet. Sådan kan det også være at blive gammel.

Mon sådan en indstilling kan forklare, at man når så høj en alder?

Hvad forærer man en hundredårig, der har svært ved at se?

Jeg havde i sommer plukket brombær, nær det sted hun havde boet i mange af sine leveår. Dem lavede jeg til syltetøj. Til hende.

Hvad er år og hvad er alder?

Ingen ved det ganske nøje

Svækket følesans, øre

Smagsløg, lugtesans og øje,

Intet mer’ nyt at erfare

Bare vente og erindre

Kuldestrejf umærket øjet

Vi skal ikke overvintre

( Th. Bjørnvig 1991)

KULTURThit

Når KulturThit dumper ned i postkassen, bliver kaffepausen lidt længere – men kaffen til gengæld kold.

Først bliver kataloget forslugent kigget igennem

Så bliver der bøjet hjørner på de sider, hvor der er noget interessant.

Kalenderen findes derefter frem, og så bliver der endelig sat kryds.

Saksen findes frem og de arrangementer vi har tænkt os at deltage i, lægges ind som de små billetter de ligner.

Denne gang var det et dilemma at opdage at der på begge sider var et arrangement, vi ikke måtte gå glip af.

6 spændende oplevelser der bryder hverdagen og byder på møder med andre mennesker bliver det forhåbentligt til hen over foråret. I dag er fællesskab ikke nogen selvfølge, men noget man selv må opsøge . Det hjælper Kultur Thit med – tak for det!

Glæder mig allerede til at indløse billetterne i min kalender, og tage del i det der venter forude.

Marts er forundringens tid

Slentrer i regnvåde parker, finder en dybblå viol

tæt ved en bænk hvor min skaber, gemte lidt kuldslået sol

sætter mig læser lidt adspredt, spurve med hovedet på sned,

skriver egyptisk i gruset, stilheden strømmer afsted

vinden? Måske det er ånden?blæser præcis som den vil

blader i bogen, så tanker flyver, og nyt bliver til

noget er altid på færde her mellem himmel og jord

englen der kom til Maria, flyver omkring hvor vi bor

går ved min side om dagen, våger i nætternes ro,

lægger Guds ord i mit hjerte, der skal han leve og gro

Ånden? måske er det vinden forårsberuset og blid

stryger mig kærligt på kinden

Marts er forundringens tid

( Lisbeth Smedegaard Andersen)

Et vendepunkt

I går blev døren til mørket lukket og lyset budt ind. Det blev tid til at vinke farvel til kulden fortrængt af lunere vinde. Lettere lysdage er på vej, de vintertunge kolde dage har vi nu lagt bag os.

Ved forårsjævndøgn hilser vi for alvor foråret velkommen. I går oprandt dagen, der markerer og forandrer. Skæringspunktet i året, hvor nat og dag er i balance og indgår i et jævnbyrdigt tidsmæssigt forhold.

Vintertungsindet må vige for naturens forunderlige sitrende genopstandelse.Vi er på rette vej.

I haven står påskens liljer i flor- allerede. Også de er på færde.

Tilside er nu strøgen

Skydækkets Gyldenkjol

Og Jordens Krop lagt nøgen

For Dagens vilde Sol

I heftig glans og Skygge

Om Solen tykt sig vælter

De svære Bølgerygge

Af Ild og Alt som smelter

Vor Jord i egen Rundhed

Undfanger Nytids Grøde

Imens den muldne Sundhed

Fordøjer Alt som Døde

Som Sang og dybe Drømme

Af Lyst kun Sol kan lindre

Gaar Magnetismens Strømme

Igennem Klodens Indre

………

Fra Luften daler Lyden

Om Mænd der Mulden harver

Og mod Befrugtningsfryden

Slaar Følelser og Farver

Hvad er nu Tusind Mile?

Hvad er nu Tusind Aar?

O Menneske du smile

De Døgne vi har Vaar. ( Thøger Larsen 1907)