Blomstertiden

Nogle af dagene nu findes forårsjakken frem. Andre dage er vinterjakken den eneste løsning, når man skal ud. Det er som om, man ifører sig den lidt mere modvilligt, nu den lettere forårsjakke har været i brug. I dag var det igen tid at finde vanterne frem, da der skulle plantes. De små vækster, der lige nu vælter op af jorden er de allerdejligste. Måske fordi de har været ventet så længe. Erantis er blomstret af, det samme har snart vintergækkerne. Nu er det krokustid og påskeklokkerne der fylder i bedet.

I dag fik jeg en stor aflægger af en ribesbusk og forskellige pilesorter: guldpil, gråpil, dugpil. Engang kunne jeg ikke lide denne ribes, måske mest begrundet i den lidt dårlige lugt den udskiller udendørs. Underligt som man forandrer smag gennem livet. Måske skyldes det sløvede sanser? Nu samler jeg på alt, der kan drives og springe ud i det allertidligste forår.

Nu mangler jeg blot at anskaffe en troldnød (hamamelis ) og en vinterjasmin, der vil kunne lyse op og blomstre i de kolde måneder. Indtil da vil jeg glæde mig over alt det,der vokser og gror

Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor,

sig nærmer sig bliden sommer,

da græs og urter gror,

nu varmer sol i lide

og hvad der lå som dødt

men hver den dag mon skride

står op som atter født ( sv. folkemelodi)

Reklamer

….Og solen skinner

” nu vil jeg glemme rent, at det var vinter. Nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en som jeg har kær……hun købte af de hvide og de blå hun købte af de smukkeste hun så….. det er et solskin uden mage og jeg har solskin nok til mange dage…” Ludvig Holstein 1895

Se sådanne duftende dybblå dejlige hyacinter blev jeg i går betænkt med.

Hver gang jeg nu træder ind i stuen, breder der sig den mest aromatiske krydrede duft. Man behøver ikke åbne øjnene, får at genkende den særlige duft af hyacinter.

Her til morgen var der en af blomsterne, der havde åbnet sig mere end de andre, nu afslører den, at den har gemt på en ganske anden og meget lysere himmelblå nuance.

Udenfor koldt men lys og solskin.

Fuglene synger, hilser vårens komme i et Frydeligt jubelkor der Melder at frostens tid er omme –

Luften hærges ej af slud, dugens perler rene, samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans.

– …..lægt er nu vort hjertesår (Morten Børup 1500 )

Det er forår. Den længe ventede tid er her!

Piplende dag

I nat vågnede jeg flere gang ved regndråberne syngende klang, når de ramte bålfadet på terrassen. Til morgen ikke i tvivl om, at foråret er her. Ganske andre temperaturer end vi længe har været vant til at vågne op til. Fuglestemmer der i dag, måske som en hyldest til foråret tager særligt til og ringer Våren ind.” Det håbets strengespil”. Nu er freden så dejligt forbi. En sitren er der af boblende energi.

Det er som om det hele begynder på ny der ude, og grønne skud vælter op af jorden. Det minder om, at vi også selv får en ny chance. Folder os ud efter denne lange vinters stilstand, kommer i bevægelse. Hvor har vi været utålmodige efter denne åbning, så nu skal hver en revne og sprække af forår nydes og tages taknemligt ind. Det er nu livet skal fornyes.

” Da Vårtoner møde fra lærkernes bryst, og vakte det døde til liv og til lyst,

da sad som i fængsel vort higende mod, da svulmed af længsel vort Vikingeblod

Ej kakkelovnskrogen os hued som før, da lukked vi bogen, den blev os for tør,

da sejlet i hejste i knagende rå, og lystig vi rejste af bølgen blå,

Og nu vil vi haste med håbet ved ror, og nu vil vi kaste hver sorg over bord,

og nu vil vi pile mod vinkende kyst, og så vil vi hvile ved blomsternes bryst,

Og sangen skal bruse i skovenes fred, så bøgene suse forundret derved,

og bonden den skræmme skal op af sin ro, og pigen skal glemme at malke sin ko.

Som trækfugle flagre vi vidt over strand, fra hjemmet det magre til glædernes land,

Vær frejdig vor håben, hvad frygter vi for?

Se vejen er åben og verden er vor”. ( Chr.Hostrup)

Ifølge gammel nordisk folketro skulle vinteren være forbi den 4.april. I år ser det ud til at passe.

Indefra er det smukt 

Hagl,slud,blæst og byger. Koldt som bare pokker. Sådan er dagene lige nu. Svært med oprigtighed i stemmen at forsvare, at man tilstræber at leve i nuet, når termometeret dag efter dag ikke engang midt på dagen, når tocifrede grader. For hvor vi dog længes efter forår. Hvis ikke man kunne se det på tryk i kalenderen, ville man være i tvivl om, hvorvidt det er maj du søde milde, vi nærmer os – eller april. Selvom hækkene lyser fløjlsgrønt, og fuglene forsøger at synge foråret op, er det bidende koldt – for koldt at slå sig ned udendørs. Uanset antallet af tykke tæpper. Forundringsstolen har alt for længe stået ubenyttet hen.

Til gengæld har vi i søen fået besøg af et svanepar. Faktisk var der forleden to par der rivaliserede på dramatisk vis. Da det ene par, efter timers anstrengende drama, fortrak, forklarede vi det med, at søen sandsynligvis ikke er stor nok til to par. Da kampen var overstået bemægtigede det vindende par, der tilsyneladende ikke er bange for trafik, også den asfalterede vej. Her spadserede de stolt midt på vejen i et sindigt tempo deres sejrsmarch.

Nu spejder vi hver gang vi er nær vinduet efter svaneparret, og håber at de bliver ” fastliggere” og fuldender idyllen her ved søen  og reciterer op til flere gange “Som svanen den snehvide ad søen glider hen . . .” Mon der kommer svaneunger sammen med det mildere vejr? 

Verdens Bogdag 

I går den 23.april var det Verdens Bogdag. Traditionen opstod i den kataloniske del af Spanien, hvor man fejrer dagen ved at give hinanden en bog eller en rose. Dagen markeres over hele Europa. I 1999 blev der her hjemme i Danmark nedsat en kommission til fejring af dagen.

Egentlig burde det set udfra en læsehest og en bogorms perspektiv være Verdens Bogdag hver eneste dag. For hvad ville vi gøre uden fortællingerne, og den forestillingsevne som de lægger op til? Hvordan ville vi kunne opleve den mangfoldighed af egne indre personlige billeder, i en tid hvor alt serveres for os, om vi aktivt opsøger det eller ej, på det utal af skærme der omgiver os?

Hvor er vi bogen stor tak skyldig.

Som altid er jeg i gang med mere end een bog. Både fag- og skønlitterære bøger. Noveller og romaner.

Lige nu læser jeg Ida Jessens nyeste: “Dr. Bagges anagrammer” om den mystiske læge, svær tá blive klog på. Også selvom vi kender ham fra titlens forgænger “En ny tid”,der beskriver ham udfra fruens perspektiv, den tidligere frk.Høy der blev til fru Bagge.

Jeg søger inspiration i “Den magelige have” skrevet af Helge Pedersen, som jeg kender fra DR’s radioudsendelser. Jeg kan næsten høre hans klingende norske stemme ,når mit øje passerer linjerne i bogen. Jeg er næsten altid i gang med en havebog.

Derudover kigger jeg i “365 ting du kan lave med dit barn”, med den begrundelse at der engang imellem kommer en en lille ven, som jeg gerne vil overraske, med andre ting, end dem, man kan købe for penge,  når han er på besøg.

Jeg vil glæde mig til at fortsætte læsning af Katrine Marie Guldagers “En plads i familien”. Der er noget over at have en novellesamling inden for rækkevidde, så man hvis læsetiden er kort, hurtig kan tage en fortælling ind, som man kan gå og fundere over.

Jeg vil glæde mig til at læse Malte Tellerup debutroman ” Markløs” – at gå markløs betyder at bevæge sig udenfor de stier,der er trådt i marken. En roman jeg har hørt omtalt i program på P1, godt sted at hente inspiration når man er i forlegenhed for nye titler at sætte sine læsetænder i.
Hvorfor den store Munch biografi af Atle Næss ligger på mit bord er en længere historie. Den har  I tilgode til i morgen

                                  God læselyst til alle læseheste – med eller uden æselører.

P.S. Og så ligger der en notits om en nylig udkommen bog af Martin Krogh: “Harens Øje” 

Påskeægskonkurrence 

Tradition tro skal årets påske konkurrence afholdes. Indkøbt er chokoladeæg i diverse afskygninger. Nu gælder det så om at gætte antallet for at kvalificere sig til at indløse årets præmie. En leg der har afløst de mange andre lege, der er blevet leget her i huset igennem årene. Vi har trillet/ trantet/ pustet/ farvet/ fundet – men nu tælles, gættes og gisnes der.

 Der tages bestik af glashønens indhold, vurderes, regnes ud og gættes. En tilbagevendende aktivitet der hører påsken til her i huset, sådan en påskedag som i dag.

  ” der har været en lille påskehøne, den har lagt et påskeæg”

Om alle æggene bliver fortæret er det store spørgsmål. Som det sker hvert år bliver der indkøbt alt for mange likør- ,lakrids-, nougat- marcipan- og chokoladeæg i varierende størrelser og indpakninger

          Snart skal spændingen udløses. Glædelig påske