Vaar paany

Smukkere end Thøger Larsen kan ingen hylde foråret, der er her lige nu og her:

Saa kommer den ødsle Vaar paany,

Den manes af Muld for Fode,

Solen staar op i kvidrende Gry,

Og Haabet er vel til Mode.

Jorden om sin Akse gaar,

Og Dagene viger og kommer-

saa drømmer jeg da igen i Aar:

Nu bliver det evig Sommer.

Det er en Vane, jeg fik engang,

naar Knoppen bryder af Barken,

da synger mit Hjerte Sangenes Sang,

mens Koen græsser Paa Marken.

Salig er Fjorden under Næs,

hvor Solskinsflaggeret Blinder!

Saligt er det groende Græs,

hvor Sol gennem Saften skinner.

Salig er den mætte Ko,

som gaar med Kalven i Bugen!

Saligt er Faaret der staar i Ro

og snyder Bonden for Rugen!

Salig er den tætte Tjørn

i Svøb af lysende Bloster!

Salige ere Lam og Børn

og hvert et spirende Foster!

Saligt …saligt …Hjertet slaar,

Tiden gaar og kommer —

jeg føler det atter, at nu i Aar

begynder den evige Sommer. (Thøger Larsen )

Reklamer

Påsken pakkes væk

Påskeæggene er spist.

Påskefrokosterne ligeså, kun lidt rester i køleskabet vidner om påskesammenkomster. Nu er det den grovere og enklere hverdagskost, der venter.

Påskegæsterne er taget hjem, og der er atter stille i huset.

Årets påskekonkurrence er overstået. Antallet af påskeæg skulle traditionen tro gættes. Og det blev de.

Den heldige vinder, som ikke viste sig at være så heldig endda, blev fundet. Vinderen var nemlig mig. Gevinsten var et gavekort til at køre gocart. De der kender mig, måtte vide, at jeg ingenlunde er nogen fan af fart. Man har lov at donere en gave bort. Især når man selv har givet den, i den tro at man kunne glæde andre. At jeg selv var i spil til at vinde, faldt mig aldrig ind.

Lysene i påskestagen blev næsten brændt ned.

Nu pakkes påsken væk. Hverdagene har så brat, som altid efter påske, gjort sit indtog.

Stadig står påskebuketten stadig og minder os om gode påskedage.

“Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen” Dan Turell

Men jeg glæder mig også til alle højtider, der rager op, og udvider dagene, gør dagene højere end de daglige dage.

Påskedage

Dejlige dasedage. I alle henseender varmedage, hvor vi ikke blot varmer os ved solens stråler men også ved at være sammen hele familien. Dage uden planlægning, hvor den eneste dagsorden er at være sammen. Ude og inde – omkring påskebordet der byder på fiskefrokost.

Terrassedage i dobbeltbetydning. Nydetid og ydetid i et passende afmålte forhold.

Det gøres de første spæde forsøg udi strikning med al det bøvl og besvær, der hører sig til at lære noget nyt – nu og da lidt for faste masker, der må tvinges af pinden, akkompagneret af lige så stramme mundbevægelser.

Det er sommerligt, der er frie dage, og vi er sammen.

Glædelig påske

Anemonetid

” Åh anemoner dækker hele jorden li’som sne

Åh ane-mo- o– ner snart får jeg vel sommeren at se”

Der er hvidt i skovbunden nu. Mirabeltræerne pryder landskabet nu i fuld blomst som hvide lysende luftiglette skyer- dragende for øjet.

” med store undrende øjne går jeg, hvor anemonerne lyser hvidt”

Den første sommerspringsglæde er i år udfordret, i skarp konkurrence med bøgeknopper, der er tidligt på den og lige ved at briste – og lærketræerne, der snart stråler lyseste grønt.

” Dagen er så fuld af anemoner, fuglefløjt og farvespil i lyse kroner …” Sebastian 1991

Det er forår.

Blomstertiden

Nogle af dagene nu findes forårsjakken frem. Andre dage er vinterjakken den eneste løsning, når man skal ud. Det er som om, man ifører sig den lidt mere modvilligt, nu den lettere forårsjakke har været i brug. I dag var det igen tid at finde vanterne frem, da der skulle plantes. De små vækster, der lige nu vælter op af jorden er de allerdejligste. Måske fordi de har været ventet så længe. Erantis er blomstret af, det samme har snart vintergækkerne. Nu er det krokustid og påskeklokkerne der fylder i bedet.

I dag fik jeg en stor aflægger af en ribesbusk og forskellige pilesorter: guldpil, gråpil, dugpil. Engang kunne jeg ikke lide denne ribes, måske mest begrundet i den lidt dårlige lugt den udskiller udendørs. Underligt som man forandrer smag gennem livet. Måske skyldes det sløvede sanser? Nu samler jeg på alt, der kan drives og springe ud i det allertidligste forår.

Nu mangler jeg blot at anskaffe en troldnød (hamamelis ) og en vinterjasmin, der vil kunne lyse op og blomstre i de kolde måneder. Indtil da vil jeg glæde mig over alt det,der vokser og gror

Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor,

sig nærmer sig bliden sommer,

da græs og urter gror,

nu varmer sol i lide

og hvad der lå som dødt

men hver den dag mon skride

står op som atter født ( sv. folkemelodi)

….Og solen skinner

” nu vil jeg glemme rent, at det var vinter. Nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en som jeg har kær……hun købte af de hvide og de blå hun købte af de smukkeste hun så….. det er et solskin uden mage og jeg har solskin nok til mange dage…” Ludvig Holstein 1895

Se sådanne duftende dybblå dejlige hyacinter blev jeg i går betænkt med.

Hver gang jeg nu træder ind i stuen, breder der sig den mest aromatiske krydrede duft. Man behøver ikke åbne øjnene, får at genkende den særlige duft af hyacinter.

Her til morgen var der en af blomsterne, der havde åbnet sig mere end de andre, nu afslører den, at den har gemt på en ganske anden og meget lysere himmelblå nuance.

Udenfor koldt men lys og solskin.

Fuglene synger, hilser vårens komme i et Frydeligt jubelkor der Melder at frostens tid er omme –

Luften hærges ej af slud, dugens perler rene, samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans.

– …..lægt er nu vort hjertesår (Morten Børup 1500 )

Det er forår. Den længe ventede tid er her!

Piplende dag

I nat vågnede jeg flere gang ved regndråberne syngende klang, når de ramte bålfadet på terrassen. Til morgen ikke i tvivl om, at foråret er her. Ganske andre temperaturer end vi længe har været vant til at vågne op til. Fuglestemmer der i dag, måske som en hyldest til foråret tager særligt til og ringer Våren ind.” Det håbets strengespil”. Nu er freden så dejligt forbi. En sitren er der af boblende energi.

Det er som om det hele begynder på ny der ude, og grønne skud vælter op af jorden. Det minder om, at vi også selv får en ny chance. Folder os ud efter denne lange vinters stilstand, kommer i bevægelse. Hvor har vi været utålmodige efter denne åbning, så nu skal hver en revne og sprække af forår nydes og tages taknemligt ind. Det er nu livet skal fornyes.

” Da Vårtoner møde fra lærkernes bryst, og vakte det døde til liv og til lyst,

da sad som i fængsel vort higende mod, da svulmed af længsel vort Vikingeblod

Ej kakkelovnskrogen os hued som før, da lukked vi bogen, den blev os for tør,

da sejlet i hejste i knagende rå, og lystig vi rejste af bølgen blå,

Og nu vil vi haste med håbet ved ror, og nu vil vi kaste hver sorg over bord,

og nu vil vi pile mod vinkende kyst, og så vil vi hvile ved blomsternes bryst,

Og sangen skal bruse i skovenes fred, så bøgene suse forundret derved,

og bonden den skræmme skal op af sin ro, og pigen skal glemme at malke sin ko.

Som trækfugle flagre vi vidt over strand, fra hjemmet det magre til glædernes land,

Vær frejdig vor håben, hvad frygter vi for?

Se vejen er åben og verden er vor”. ( Chr.Hostrup)

Ifølge gammel nordisk folketro skulle vinteren være forbi den 4.april. I år ser det ud til at passe.