Påsken pakkes væk

Påskeæggene er spist.

Påskefrokosterne ligeså, kun lidt rester i køleskabet vidner om påskesammenkomster. Nu er det den grovere og enklere hverdagskost, der venter.

Påskegæsterne er taget hjem, og der er atter stille i huset.

Årets påskekonkurrence er overstået. Antallet af påskeæg skulle traditionen tro gættes. Og det blev de.

Den heldige vinder, som ikke viste sig at være så heldig endda, blev fundet. Vinderen var nemlig mig. Gevinsten var et gavekort til at køre gocart. De der kender mig, måtte vide, at jeg ingenlunde er nogen fan af fart. Man har lov at donere en gave bort. Især når man selv har givet den, i den tro at man kunne glæde andre. At jeg selv var i spil til at vinde, faldt mig aldrig ind.

Lysene i påskestagen blev næsten brændt ned.

Nu pakkes påsken væk. Hverdagene har så brat, som altid efter påske, gjort sit indtog.

Stadig står påskebuketten stadig og minder os om gode påskedage.

“Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen” Dan Turell

Men jeg glæder mig også til alle højtider, der rager op, og udvider dagene, gør dagene højere end de daglige dage.

Reklamer

Påskedage

Dejlige dasedage. I alle henseender varmedage, hvor vi ikke blot varmer os ved solens stråler men også ved at være sammen hele familien. Dage uden planlægning, hvor den eneste dagsorden er at være sammen. Ude og inde – omkring påskebordet der byder på fiskefrokost.

Terrassedage i dobbeltbetydning. Nydetid og ydetid i et passende afmålte forhold.

Det gøres de første spæde forsøg udi strikning med al det bøvl og besvær, der hører sig til at lære noget nyt – nu og da lidt for faste masker, der må tvinges af pinden, akkompagneret af lige så stramme mundbevægelser.

Det er sommerligt, der er frie dage, og vi er sammen.

Glædelig påske

Påskeægskonkurrence 

Tradition tro skal årets påske konkurrence afholdes. Indkøbt er chokoladeæg i diverse afskygninger. Nu gælder det så om at gætte antallet for at kvalificere sig til at indløse årets præmie. En leg der har afløst de mange andre lege, der er blevet leget her i huset igennem årene. Vi har trillet/ trantet/ pustet/ farvet/ fundet – men nu tælles, gættes og gisnes der.

 Der tages bestik af glashønens indhold, vurderes, regnes ud og gættes. En tilbagevendende aktivitet der hører påsken til her i huset, sådan en påskedag som i dag.

  ” der har været en lille påskehøne, den har lagt et påskeæg”

Om alle æggene bliver fortæret er det store spørgsmål. Som det sker hvert år bliver der indkøbt alt for mange likør- ,lakrids-, nougat- marcipan- og chokoladeæg i varierende størrelser og indpakninger

          Snart skal spændingen udløses. Glædelig påske

Påskeliljer og påskeharebesøg

Der er påske både ude og inde. Selvom den bratte ændring i vejret gør udendørsaktiviteterne knapt så attraktive.

Selvom ” børnene” her i huset er i tyverne, har påskeharen som altid været forbi. Ikke med en kurv med påskeæg men med små indpakkede overraskelser. Men måske er det at få dejlig påskemad – og citronfromage til dessert- den bedste gave, når man er på S.U.  

Egentlig foretrækker jeg den pynt naturen giver os, har vanskeligt ved at gå forbi de nyudsprungne grene og forårsblomsterne uden at plukke lidt her, klippe lidt der. Dog aldrig af påskeliljerne. De fåes – sovende og dejligt Karakteristisk duftende-  for en slik  i butikkerne allevegne. Og jeg nænner ikke gøre indhug i havens bestand. De står så fine, så ranke og lyser sådan op for os lige nu i haven 

 ” Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst  fra Landsbyhave, uden Duft og pragt og skær. Hvem est du velkommen Gave ? Hvem mon, tænker dig har lyst,dig at trykke ømt til Bryst. Mener du en Fugl tør vove Sang om dig i Danmarks Skove?”

“Ej i liflig Sommerluft, spired du på blomsterstade, ej så fik du Rosens Duft, ikke Liljens  Sølverblade, under Vinterstorm  og Regn, sprang du frem i golde Egn, ved dit Syn kun den sig fryder, som har kær hvad du betyder”  

( N.F.S.Grundtvig 1817

  
 I en genbrugsbutik fandt jeg mine barndoms påskeæg. Små æg gjort af plastic i stærke farver. Kønne er de ikke, men som med alt andet, så fik de straks en betydning, fordi de bærer en historie med sig. Sådanne æg var den eneste påskepynt, vi havde da jeg var barn. Hvert år blev de forventningsfuldt hængt på birkegrene, som et symbol på at snart ville hverdagene være brudt af ganske andre og anderledes dage. Nostalgi samt erindring om et påskesyn fra Tyskland engang, med udførligt udsmykkede æggetræer i haverne, forklarer nok, hvorfor æggene endte på et æggetræ her i haven. Dog i mere begrænset omfang end set i vores naboland.

Langfredagslam 

 
Først så vi os mætte på de legende nyfødte lam, som levede det gode liv på voldstedet. Siden gik vi hjem, klargjorde den ferske lammekølle. Med god samvittighed blev det ene fed hvidløg efter det andet stukket ned i de små lommer i kødet, for tilsidst at blive iført et drys af rosmarin i rigelige mængder. Køllen skal traditionen tro langtidssteges.

 

lave grader i lang tid. Denne tilberedning giver mulighed for at udnytte dagens dejligt vejr. Hurtigt blev en enkel madkurv anrettet, kaffen hældt på kande. Vi skulle besøge Vitskøl Kloster, her først se Vesthimmerlands Kunstforenings 50 års jubilæumsudstilling som ikke kun blev det et fantastisk gensyn med den store kirkesals adskillige fine detaljer: lysekroner  

 
Gravkammer 

  

Smedjernstrappe 

  
For slet ikke at nævne det til alle tider så indtagende lysindfald fra rummets store vinduer. 

 En oplevelse var det at se Kirsten Kleins fine sort/ hvide fotografier, som jeg kender fra Hans Edvard Nørregård- Nielsens bøger. Overraskende var for mig især LUI’s fine farverige kvindeportrætter, malet med ryggen til, med så ” mange tomme pladser” som det er op til den, der betragter billedet at fylde ud. Hendes værksted i Hanstholm Fyr skal helt sikkert besøges, når vi til sommer vender næsen mod Thy.

Gensynet med Krydderhaven og den gamle kirkeruin, var storslået. Ikke mindst fordi solen skinnende, og lærkerne sang og gav fornemmelse af ” For-alvor- forår”. Kaffen blev drukket i denne fine kulisse med kig til fjorden,i selskab med svanerne der fløj lavt på deres vej fra Vildsted Sø til fjorden.  

 Og hvor det dog duftede af lam, da vi stak nøglen i hoveddøren og vendte hjem.

Vitskøludstillingen må fra nu af blive en årlig tilbagevendende tradition. Håber Langfredag hos jer også er blevet fejret både ude og inde – og har været givende som vores.