Et vendepunkt

I går blev døren til mørket lukket og lyset budt ind. Det blev tid til at vinke farvel til kulden fortrængt af lunere vinde. Lettere lysdage er på vej, de vintertunge kolde dage har vi nu lagt bag os.

Ved forårsjævndøgn hilser vi for alvor foråret velkommen. I går oprandt dagen, der markerer og forandrer. Skæringspunktet i året, hvor nat og dag er i balance og indgår i et jævnbyrdigt tidsmæssigt forhold.

Vintertungsindet må vige for naturens forunderlige sitrende genopstandelse.Vi er på rette vej.

I haven står påskens liljer i flor- allerede. Også de er på færde.

Tilside er nu strøgen

Skydækkets Gyldenkjol

Og Jordens Krop lagt nøgen

For Dagens vilde Sol

I heftig glans og Skygge

Om Solen tykt sig vælter

De svære Bølgerygge

Af Ild og Alt som smelter

Vor Jord i egen Rundhed

Undfanger Nytids Grøde

Imens den muldne Sundhed

Fordøjer Alt som Døde

Som Sang og dybe Drømme

Af Lyst kun Sol kan lindre

Gaar Magnetismens Strømme

Igennem Klodens Indre

………

Fra Luften daler Lyden

Om Mænd der Mulden harver

Og mod Befrugtningsfryden

Slaar Følelser og Farver

Hvad er nu Tusind Mile?

Hvad er nu Tusind Aar?

O Menneske du smile

De Døgne vi har Vaar. ( Thøger Larsen 1907)

Reklamer

Hvad var det dog der skete

Så nåede vi årets første forårsmåned, men det er som om, det har været forår i nogen tid. Mit vinterfrosne hjertes kvarts er forlængst tøet op og smeltet. Måske nåede hjerterne aldrig helt at fryse til i vinteren 2019?

Med blandede følelser registreres de forårstegn, der plejer at vække taknemlig glæde, forundring og begejstring.

Altid har forår og kådhed været knyttet til hinanden. Det er ikke kun de unge plage, der slår op med bagen, når de sættes på græs. Vi mennesker har tradition for at narre hinanden med gækkebrevshilsner og senere at forsøge at gøre hinanden til aprilsnar, når lyset igen får magt.

Men i år har de tidlige tegn ikke påkaldt en ubetinget forårsovergiven sig. Den næsten ikke eksisterende vinter vækker bekymring.

Når lærker synger midt i februar, og ukrudtet viser sig, når mirabellens blomsterknopper viser hvidt og truer med at åbne sig, så vækker det ikke kun forvirring og forbavselse. Når hugorme soler sig i februarsol, og bierne drager afsted al for tidligt, for at sætte sig i de nektarfyldte udsprungne botaniske krokus, men derefter ikke kan finde andre planter at søge hen til, så kalder det uanset, hvor meget vi varmer os ved lune dage og forårstegn, på bekymring.

Så er det, man som menneske kan have svært ved at glæde sig helhjertet over forårstegnene, selvom man strækker sig efter solen.

Trods betænkelighed tager forårsglæden alligevel over: jeg betragter min anemone som gør mit hjerte atter glad, for denne rene farve er mig som en Vaarens dåb

I nat hørte jeg uglen

….og jeg blev så glad, jeg havde svært ved igen at falde i søvn.

Den lille truede kirkeugle som længe har været ved at uddød, holder nu og da til her i trætoppene ved søen.

Det var længe siden, vi havde hørt den, så det var med særlig glæde, vi igen hilste dens skarpe kalden velkommen.

Manden i huset måtte i den anledning forlade varme seng for at optage dens herlige kalden.

Engang kaldte man uglen minervauglen efter den gudinde – visdommens Minerva- der ofte var ledsaget af en ugle. Ligesom Harry Potter. Altid har man knyttet klogskab til netop uglen. måske fordi den har et lille menneskeagtigt ansigt og et dybdeborende blik under de markerede øjenbryn.

For flere år siden fik vi i baghuset installeret en uglekasse. Hvert forår kigger vi spændt, og hvert år skuffes vi. Uglen har trange kår.

Men i nat aflagde den visit. Sådan et natligt besøg af filosofiens fugl var ikke ugleset.

……Uglen sidder i træet og skriger

Uglen er mæt og den sidder og skriger ( Frank Jæger)

….. tænker jeg….

Nogle ord går der inflation i, tænker jeg.

At tænke betyder: At overveje og gøre sig sine tanker bevidst.

Synonymer kan være: at fundere, at gruble, at spekulere, at grunde og gøre sig forestillinger, at ræsonnere og antage.

At tænke er at rette sin opmærksomhed mod noget, som man forsøger at erkende og forstå. Det kan svært både at tænke og tale på en gang, tænker jeg.

Vendingen …tænker jeg… er lige nu så overforbrugt.

Men der er forskel på at tænke og at tale.

Der er proces og rækkefølge.

1. Først tanke der som regel er lydløs, hvis man da ikke tænker højt.

2. Derefter tale

Måske er der noget om, at jo mere man italesætter et ord jo mindre er værdien af ordet tilstede?

I øjeblikket er det som om, man springer et led over. I al fald når man giver udtryk for, at man tænker, mens man taler.

Hver ting til sin tid. Måske er der tanker, der skal forblive tanker og aldrig blive til artikulerede ord.?Tænk før du taler, lød en gammel talemåde.

I modsætning til det talte ord er Tanker toldfrie.

“Hvis du ingen tanke har

Gør da ej din tale klar” ( Piet Hein)

Tanker er måske ikke længere, frø der såes? Måske de spontant udtrykkes, inden man har gjort sig klart, hvad man har på hjerte.

Der er så meget, man kan med sine tanker, man kan komme så langt omkring. Man kan tænke sig om, tænke efter, tænke igennem, tænke frem, tænke ved sig selv, tænke sit, tænke højt, tænke nyt, tænke frem og tilbage… og når tanker tager fart bliver de flyvske.

Tanker kan have farver de kan være lyse, mørke, glade, dystre.

Når man har eller tager ordet, skal man fylde ordet ud. Så er det så uforbeholden en fordel, at have gjort sig tanker forinden.

Dog, hvis man tænker for længe, risikerer man at det der kommer ud af munden, lyder fortænkt. Så kan man let komme til tale for døve ører.

Der er smittefare i sproget, man skal passe på ikke ureflekteret at tage sproglige vendinger til sig og overtage de udbredte sproglige formuleringer.

Lad der blive ved med at være forskel på at tænke og at tale, tænker jeg.

Mens vi er lige her

Jeg så tilfældigt en overskrift Mens vi venter på forår. Denne tekst funderede jeg lidt over.

Hvor er vi mennesker tilbøjelige til altid at se fremad. Utaknemligt at være på vej mod noget nyt. Som om det der er lige nu, ikke er tilstrækkeligt. FokusereT på hvad vi skal i morgen, fremfor det vi foretager os i dag. Lige nu. Lige her. Nærværende tilstede.

At leve i nuet er livets teknik,

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu som gik

og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu

blir aldrig i livet presente

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente

For det nu som er gået, er altid forbi,

og det næste blir aldrig det rette.

Næ sørg for at nuet du lever i

Engang for altid er dette. Piet Hein

….Mens det er vinter, mens det er tø, mens morgnerne er vintermørke Og tulipanerne i vasen er knitrende og lysegrønne friske

Fru Tø

Regndråberne siler nedad ruden.

Det pudrer vandigt ned.

Det er tø.

Tænker på den sørgmuntre vise af Halfdan Rasmussen

Snemand Frost og Frk. Tø

gik en tur ved Søndersø

fandt en bænk og slog sig ned

talte lidt om kærlighed…..

Og så trist går det til, når den store altopslugende fortærende kærlighed, betyder den totale selvudslettelse for den stakkels snemand.

Da kulden møder hjertevarmen, da de to slår sig sammen og bliver til eet.

Så forstummer enhver drøftelse af hvem der måtte være det stærke køn.

Mon frøken Tø bliver til fru Sommer?

Og nu kom Kjørmes Knud

i dag er det kyndelmisse – kjørmes også kaldet

Primstavens symbol for kyndelmisse er en 7 armet kandelaber, for kyndelmisse er en lysfest, der også markerer midvinter. og hvor vi trænger til lys i denne mørke tid.

Helst skulle man i gamle dage på dagen i dag have halvdelen af foderet i behold, for at sikre, at dyrene kunne klare sig til de skulle på græs omkring første maj.

Dagen var også en dag, hvor man tog varsler.

Der skulle gerne blæse så stærkt, at 18 kællinger havde svært ved at holde den 19 ved jorden.

Udenfor rører der sig ikke en vind. Her er lørdagsstille, og termometeret daler.

Kjørmes tø er ligeså godt som 100 læs hø.

Det tegner til, at vi må kigge langt og vente på foråret, hvis vi skal tro de gamle varsler.

Inderligt jeg længes efter vår, men vinteren strenges

Her i huset er suppen og pandekagerne forlængst fortæret og kjørmesgildet afholdt.

Vi nøjes med at varme os ved stearinlyset og den varme kaffe på sådan en stille vinterlørdag.

Om nysne, vintergækker og sommergækker

Så blev det februar – efter kalenderen at dømme den sidste rigtige vintermåned.

Endnu er der ubetrådte flader af hvidt i haven med spinkle aftryk af fuglespor, områder som hundene i kådhed og leg ikke har nået at gennemhulle. Nysne som jeg ikke nænner at betræde.

Kommer til at tænke på Grethe Risbjerg Thomsens digt Den nye sne

Vær lidt varsom denne ene morgen,

Træd forsigtigt i den nye sne

Husk, at her har ingen endnu gået

Her blir alle dine spor at se.”

Endnu er det for tidligt at spejde efter vintergækker, gækliljer, blideslilje, sneklokke, snedråbe … kært barn har mange navne og Mine yndlings ……Dorthealiljerne. Men jeg ved, de er der under sneen

I begyndelsen af 1800 tallet kaldte man vintergækker sommergækker.

H. C. Andersen skrev et eventyr om netop denne lille ydmyge forårsbebuder, årets allerførste blomst i haven.

Sprogligt kæmper i og o lydene i eventyret og selv om o- lydene sejrer kalder vi stadig den nikkende lille vemodige blomst vintergæk.

Snart vender det

Tågedag- tænkedag- træt -tænde lys dag.

Der er noget indadvendt over de uigennemsigtige uklare tågedage, som vi har lige nu. Dage så korte at før man ser sig om, er de forbi.

Tilhyllede famledage hvor lyset har så svært ved at finde vej gennem skydækket, og skjult er det der ellers åbenbares. I Taagen kan man famle som i blinde, som der skrevet står.

Slørede kamouflagedage der lægger op til en kiggen indad. Gå-i-hidage hvor man, hvis man kunne, fulgte dyrenes eksempel og sov en vintersøvn.

Vi er i vintervold og korte dage

Fra i morgen bliver dagene ikke kortere, så er nedgang endt og håbet tændt, ja håbet tændt. Så er skiftedag

Fri mig for sorte dage

I mailboksen tikker det ene tilbud ind efter det andet. For længst har jeg slået lyden fra.

Overalt i medier fortælles om den berigende Black Friday. Købehysteriet og forbrugsfesten er i gang.

Den største Shop-amokhandelsdag er på sit højeste.

I byen en stemning af ivrig købelyst og utålmodighed for at komme frem. Det fortælles, at det er lige så vanskeligt at finde en P-plads som at finde en nål i en høstak.

Jeg bliver her på landet, hvor der ganske vist også om lidt er sort uden for vinduerne. Men her er stille, og man kan intet købe,

” Nu til dags kender folk prisen på alt, men værdien af intet” – Oscar Wilde citatet er rammende for dagen i dag.

Spar mig for flere amerikanske sorte traditioner. Uhyggelige udhulede forvrængede græskarfjæs, spøgelser og andre uhyrligheder. Det er som at pynte sig med lånte fjer.

Endnu er den sorte fredag ikke en fridag og en mærkedag skrevet ind i kalenderen

Rend mig i traditionerne” – som disse

November pyntning

Hvert år indleder vi juleforberedelserne med granpyntning af vore udekrukker.

Den allerdejligste “pynten til jul”. Men hvor var det koldt, og hvor måtte der holdes godt fast i mos og de lette enegrene. I går levede november op til sit ry – korte kolde blæsende dage. Måske netop fordi vi har haft så milde lyse dage, syntes det så særligt koldt.

Alligevel meldte tanken sig ikke om citere Nordbrandts digt: Et år har 16 måneder. I dette digt gentages november 4 gange. Så 4 dobbelt og strabadserende føles denne måned, hvor det for alvor bliver mørkt, for forfatteren. Og måske også mange andre.

Krukkerne er nu pyntet, omend det gik noget hastigere end sædvanligt.

Godt var det at komme ind i varmen igen og varme sig ved komfuret, hvor gløgg ekstrakten straks kom i kog. Snart bredte der sig den allerherligste duft af citrusfrugterne der blandede sig med de varmende krydderier. Vanskeligt at afgøre om det var den krydrede duft eller komfurets varme, der lunede.