Nu er det jul

I aftes var vi traditionen tro mange om bordet. En umistelig tradition med nære venner, hvor vi mødes og ønsker hinanden en glædelig jul.

Så dejligt at se solen i dag efter mange dages gråvejr, sammen gik vi og talte om alt det, vi har at være taknemlige for, mens vi samlede lys og generede d vitaminer. Ænderne sad og krympede sig på søens letfrosne spejl, i kanten sad hejren og spejdede, over os et stort træk af gåsefugle.

I aften skal vi være få om bordet, men lige netop dem der skal være her , sidder om bordet. Og at vi er samlet er den allerstørste julegave.

En anden julegave er allerede pakket ud. Modtagelsen af min julebog Julen- der hvor jeg kommer fra har været at sammenligne med en stor og betydelig julegave, som jeg altid vil være taknemlig for.

På er lokalt plejehjem har beboerne i december fået bogen læst op som godnathistorie.

En kvinde der voksede op i et hjem, hvor man ikke fejrede jul, har hyldet bogen i høje toner og tilkendegivet, at hun med læsningen blev inviteret helt indenfor og oplevede, hvordan en barndomsjul kunne være.

Se det giver for mig hele meningen med at skrive denne bog.

Juletræet er pyntet og julebordet snart dækket. På samme vis som det plejer.

Som altid sænker der sig på netop den julefred, man kun fornemmer denne ene dag i året.

I aften er det juleaften… der er ikke længe til ….

Nu vil jeg ønske alle der læser med her glædelig jul. Må julefreden også sænke sig hos jer.

Reklamer

Juletur

En oplevelse af de gode var den lokale Juletur.

Omend det var koldt og blæsten bed i kinderne, så var der meget at få øje på og dufte til.

I det gamle apotek hvor den nye hyggelige stemningsfulde butik RUM nu har til huse, gav vi os god tid. Nu og da fik vi en lang snak med damerne bag disken, der beredvilligt svarede på hvad vi måtte have at spørge om. Gaveindkøbene blev fint pakket ind og små grankogler fæstnet til båndet på hver pakke.

også ved juletid er det vanskeligt at passere en blomsterforretning uden at begive sig indendøre. En saliggørende duft af kølighed, friskhed og grønt for det grønne er godt for øjnene som der står skrevet i Den Grimme Ælling. Dejlige syn og dufte der blandede sig med et farvestrålende blomsterflor i julerøde farver.

Efter sådan en bytur er det godt at komme hjem i varmen og få en kop kaffe.

Julegaveindkøb

Forleden drog vi målrettet, med programsatte mål på vores seddel, mod storbyen for at købe julegaver. Måske fordi det er et helt år siden, vi har haft et sådan ærinde sidst, havde vi ganske glemt, hvor udfordrende og lidet hyggeligt sådan et storbybesøg kan være. Det er bare som om, at et storbybesøg i december hører julens forberedelser til.

Første udfordring: at finde en p-plads.

Anden udfordring: for få bag kassen sammenholdt med antallet af købelystne kunder gav lange køer

Tredie udfordring: uerfarne ekspedienter bag kassen der var mere optaget af deres indbyrdes samtale end mødet med kunden. De mange stykker klisterbånd der i hast blev revet af rullen, og tilfældigt placeret på gaven for ikke at ramme, hvor de skulle, vidnede om dette. Foran os i køen stod en ældre dame. Den ene bemærkning der blev tildelt hende, var i en nedsættende lidt overbærende tone

Fjerde udfordring: den lange ventetid resulterede i utålmodige ikke julestemte mennesker. En stemning der smittede.

Så besluttede vi, ikke frivilligt at pådrage os flere udfordringer. Og tilmed betale for dem. I eventyrene må personerne sædvanligvis nøjes med at opleve tre forhindringer.

Men dette her var ej heller et juleeventyr.

Uden at have fået hvad vi kom for, begav vi os hjemad. Talte om at det måske er forståeligt, at der handles i stor stil på nettet.

Jeg foretrækker nu selv at tage mine sanser i brug, før jeg vælger mig noget.

Vinterudflugt i kendte egne og tapashygge og årets første sne

Selvom solen stort set ikke brød frem i lørdags drog vi på udflugt til kendte egne. Blæsende og bidende koldt var det ved havet, så der var kafferast i bilen. Også det var koldt.

I Fodermesterhuset ved Aagård var der et lille hyggeligt julemarked i de stemningsfulde rum, hvor ilden knitrede i pejsen.At komme indendøre netop her var en særlig oplevelse for mig. Min bedstefars søster og svoger var i hine morgener fodermesterpar ved den store gård.

At forestille sig at her har familen været samlet, og engang set ud af samme vinduer, som vi gjorde nu, var en stor oplevelse. For mig.

Vi konstaterede snart, at det ikke kun var os, der havde fundet vej til det hyggeligste kunsthåndværkerjulemarked, der ikke var så julet endda, i Klim, hvor de forskellige håndtegnede plakater inviterede indenfor. Hvor var der udover en hyggelig stemning mange spændende sager at få øje på. Et sted vi helt sikkert vil vende tilbage.

Vi trodsede kulden og fandt mos og grene i de store plantageområder. Steder jeg har været adskillige gange med min mor. Her oplevede vi årets første snefnug.

I år havde jeg besluttet, at vi selv skulle dække hendes lille gravsted med ting fra steder hun havde tilknytning til. Så vi hentede mos i Kollerup, ene ved Slet og købte den yndigste krans i Tranum og supplerede med kristtorn og buskbom fra haven.

Sådan afløste hyggelige stunder praktiske opgaver, før den i går stod på gæstebud, hvor vi var en lille god gruppe kvinder der mødtes til snak, tapas, nøddepostej og salater.

November pyntning

Hvert år indleder vi juleforberedelserne med granpyntning af vore udekrukker.

Den allerdejligste “pynten til jul”. Men hvor var det koldt, og hvor måtte der holdes godt fast i mos og de lette enegrene. I går levede november op til sit ry – korte kolde blæsende dage. Måske netop fordi vi har haft så milde lyse dage, syntes det så særligt koldt.

Alligevel meldte tanken sig ikke om citere Nordbrandts digt: Et år har 16 måneder. I dette digt gentages november 4 gange. Så 4 dobbelt og strabadserende føles denne måned, hvor det for alvor bliver mørkt, for forfatteren. Og måske også mange andre.

Krukkerne er nu pyntet, omend det gik noget hastigere end sædvanligt.

Godt var det at komme ind i varmen igen og varme sig ved komfuret, hvor gløgg ekstrakten straks kom i kog. Snart bredte der sig den allerherligste duft af citrusfrugterne der blandede sig med de varmende krydderier. Vanskeligt at afgøre om det var den krydrede duft eller komfurets varme, der lunede.

Så kom Julen- ……

Efter lang tids arbejde udkom bogen Julen – der hvor jeg kommer fra.

Næsten lige så forunderligt som at møde op med stor mave og veer på fødeafdelingen, og mange timer senere mirakuløst at forlade samme bygning med et levende lille nyt menneske, er det at aflevere adskillige løse blade for snart efter at modtage kasserne med nye jomfruelige bøger, der lige har sluppet trykken.

Utilgiveligt og ganske naturstridigt ville det være at spørge, om man var tilfreds med resultatet, når man som nybagte betragtede barnet i liften. Det er dog et uundgåeligt spørgsmål, der trænger sig på, når man for første gang får sin nye bog i hænderne.

Og tilfreds- det blev jeg med den nye bog, som blev lige som jeg ønskede mig.

Een ting er at skrive en bog, det store spørgsmål er så om, der er nogle, der har lyst til at læse den.

I dag har jeg stadig efterveer efter den overvældende modtagelse på Kulturnatten i går. Tak for alle gode og anerkendende ord, tilskyndelser, knus og blomster. Og tak til jer der var med hele vejen gennem tilblivelsen, som på mange måder kan betegnes som en hård fødsel.

” vi sov af Glæde kun lidt i Nat” omend dagen havde været så lang.

I lang tid har jeg forsømt skriveriet her på Sporenstregs, det lover jeg at råde bod på nu.

Snart tæller vi ned

DD014FA2-D8C7-4873-B1F7-AE82D335AD08Så er der klippet 4 x 24 små hjerter, skrevet små hilsner på dem der svarer til gavens indhold. 96 pakker er pakket, lige så mange sløjfer knyttet. 4 julekalendere er pakket og to af dem allerede sendt afsted. Gennem året har jeg fundet små gaver, lagt dem i en kurv og her har de så ligget og ventet på at blive pakket ind og forvandlet til små daglige julekalenderhilsner. Det har været både hyggeligt og sjovt at finde små gaver til hver enkelt og tænke på, hvad der kunne passe til de fire modtagere. Nu håber jeg så, de må få samme glæde ved at åbne dem, som jeg har haft ved at pakke dem.

90E0400F-B4AC-4F3F-ADA9-077AA081395E.jpeg

Selvom julekalenderen er tiltænkt voksne, blandt andet mine to voksne piger, håber jeg omend den måske ikke vil overraske, vil være med til at forsøde de mørke morgener vi har lige nu.

 

BD17E016-69AE-4EAC-9C51-862A9CAC732C

 

christmaspudding

Spækket med tørret frugt, tilsat et par deciliter ROM og de dejligt duftende krydderier, der alle minder om jul. Når disse ting blandes, breder der sig på samme tid en duft af noget genkendeligt og en forventning om noget nyt. “Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet og fuglen er draget mod syd …”( W.Gregersen 1911)

Traditionen med at lave Christmaspudding har jeg med mig hjemmefra, hvor vi hver jul bagte den tunge kage. Som yngre var mine smagsløg for umodne til at sætte pris på kagen. Det har jeg dog lært sidenhen. I flere år var jeg dog ikke helt bevidst om, hvorvidt det var traditionen : At gøre det samme, på det samme tidspunkt, år efter år, der var det mest saliggørende, eller om det var tilblivelsen af den krydrede julekage.

Kagen bliver ikke bedre end de ingredienser, der er puttet der i. Og det er ene gode sager. Den er så enkel at lave, røre sammen og stille i ovnen. I god tid. Her i huset har vi den tradition, at når vi fejrer Mortensaften, påbegyndes den engelske julekage. Så er alle hjemme og kan tilføre den allervigtigste ingrediens: At vi alle med lukkede øjne rører i kagen, samtidig med at vi ønsker.

I god tid skal kagen forberedes, bages for derefter at stilles koldt, så den kan nå at trække og sætte sig, før den kan nydes med et glas portvin.

I år blev formene ikke smurt tilstrækkeligt, og derfor har de to mindre julekager ikke et udseende der er værd at dokumentere. Til gengæld dufter de. Og mon ikke en god glasur sammen med den obligatoriske kristørn til sin tid, når det bliver jul, vil kunne kamuflere de værste revner og sprækker.

Her er husets opskrift. Tilberedes gerne 1-2 måneder før den skal spises

250 gr.lyse rosiner

250 gr.mørke rosiner

200 gr.korender

100 gr pomeransskal

( klippede dadler,figner, abrikoser kan også bruges)

Reven skal og saft af to usprøjtede appelsiner og 1 citron

Dette overhældes med 2 dl ROM

175 gr smør røres med

125 gr farin

2 store æg tilsættes

175 gr.mel

Og så tilføres krydderier:

2 tsk kanel, 1 tsk.nellike, 1 tsk. Ingefær og reven muskatnød svarende til 1/2 tsk.

Bagepapir bindes om formen så det dækker kagens overflade. Herefter bages den i vandbad 90 min v. 170 grader.

God bagelyst, hvis du har fået mod på denne sag.

Efter alle solemærker at dømme

vi laver solemærker. Ikke på loftsbjælkerne som man gjorde en gang. Men hver dag findes papiret, hvorpå der allerede figurerer ikke så få runde ringe, der skal markere hver dag i tiden fra juleaften  og 12 dage frem. Vi begyndte julemorgen, fandt et glas slog ring om det og fyldte ud. Med signaturer der passede til dagen. Angav at det var overskygget og en smule blæst. Satte dramatiske tegn for Skt.Stefansdag den 26. 2. Juledag, da Urd lagde vejen forbi ( og tog et par ruder fra drivhuset med) 

Dette ritual vil gentage sig alle julens dage lige indtil Hellig Tre Konger, hvor samtlige ringe skal være udfyldt, hvis de skal danne ramme for prognose for det kommende års vejr.

Før de metrologiske langtidsprognoser var disse solemærker vigtige for bonden,som til alle tider jo har været afhængig af vejret. Således var det vigtigt at kunne forudsige og tage varsler for at kunne planlægge årets arbejde i marken. 

Og så må vi afgøre validiteten. Bestemme om tidligere tiders vejrforudsigelserne er mere langtidsholdbare, end dem metreologerne flere gange hver dag kan præsentere os for. Hvis vi vælger at lægge øre til. 

 I skrivende stund er der fint klart vejr derude. I al fald her udenfor vore vinduer. 

Juledage 

Vi spiser midtpådagen julefrokost,alt mens det mørkner mere og mere udenfor. Dækker op, tænder lys.  

 Og nyder at vi stadig er mange om bordet. At der stadig kan holdes julefri en stund endnu. Vi laver mad sammen. Spiser sild, steger Rygeriets fiskefiletter i den obligatoriske blanding af smør og god olie og afslutter måltidet med gode oste. Ingen her er at beklage.

Der drikkes juleøl- både med og uden procenter.

  
 At husbondens aner stammer fra Vendsyssel, stiller i denne tid krav om, at der dagligt forberedes grønlangkål som spises sammen med den herlige hjemmerørte sennep, som ledsaget af kålen ikke længere synes for stærk. 

 Der læses julegavebøger, spilles spil, og nu er den sidste pakke fra pakkespillet åbnet og spændingen i denne sammenhæng også udløst. Vi ser julefilm og andre serier.Snakker og er stille. Nyder at være i stue sammen. 

 Der drikkes kaffe af julekoppen og spises småkager til. Der dufter af stearinlys og appelsin. Det er i sandhed jul her i huset.