Barnlig biblioteksbegejstring

Belæsset med poser ( af bæredygtig plastik) forlod jeg biblioteket.

Der var bogudsalg. 5 kroner pr bog.

Og sikke et udvalg.

Uden tanke for om der var plads på hylderne, blev jeg umiddelbart så glad for, at alle de fine titler kunne blive mine.

Efterfølgende dog også lidt trist fordi de gode fortællinger og digte, ikke længere har en plads på bibliotekshylderne. Fordi de ganske simpelt ikke bliver lånt ud og læst mere.

Nu har de fundet vej til hylderne i min bogreol, jeg vil love at passe på dem, som var de ganske nye og dyrtkøbte, – og at de vil blive læst.

Med barnlig begejstring fandt jeg en af mine så absolut foretrukne fortællinger, fra da jeg var barn. Eventyret om de tre blide farvede tanter, Hr Blå, der i min verden dog aldrig fik onkelstatus, og den lille krøllede Prik.

Bogen med allerfineste illustrationer og vignetter fra forfatteren Elsa Beskows hånd. sand nostalgi – en genlæsning værd.

Reklamer

Verdens Bogdag

I går var det den 23. April og Verdens Bogdag. I den forbindelse skabte jeg en ny tradition, jeg vil fra nu af forære en bog til en jeg holder af, netop på Verdens Bogdag.

Det blev ikke en nyindkøbt indpakket bog, der blev givet som gave.

Jeg tog en bog ned fra hylden. En bog jeg kendte godt. Historien om Nora der havde fået nok, den skulle min ældste datter have.

Næste år bliver det den yngstes tur til at modtage en boggave.

Nora traf sit livs sværeste beslutning at forlade et materielt velsolideret hjem, opgive sin ambitiøse ægtemand – og allermest hjerteskærende -gå fra sine børn.

Fordi hun måtte lære sig selv at kende, og finde ud af hvem hun selv var.

Et dukkehjem er et drama skrevet af Henrik Ibsen i 1879

Men budskabet om at blive fortrolig med sig selv er eviggyldigt.

At vi alle i familien for nylig har set forestillingen sammen på teateret, gjorde det nemt at finde den rette bog til at forære væk.

KULTURThit

Når KulturThit dumper ned i postkassen, bliver kaffepausen lidt længere – men kaffen til gengæld kold.

Først bliver kataloget forslugent kigget igennem

Så bliver der bøjet hjørner på de sider, hvor der er noget interessant.

Kalenderen findes derefter frem, og så bliver der endelig sat kryds.

Saksen findes frem og de arrangementer vi har tænkt os at deltage i, lægges ind som de små billetter de ligner.

Denne gang var det et dilemma at opdage at der på begge sider var et arrangement, vi ikke måtte gå glip af.

6 spændende oplevelser der bryder hverdagen og byder på møder med andre mennesker bliver det forhåbentligt til hen over foråret. I dag er fællesskab ikke nogen selvfølge, men noget man selv må opsøge . Det hjælper Kultur Thit med – tak for det!

Glæder mig allerede til at indløse billetterne i min kalender, og tage del i det der venter forude.

Vinger på hjernen

Det er ikke så ofte, der er et menneske, som har fået tildelt den lille Nobelpris i litteratur, lægger vejen forbi.

Men det gjorde der i går. En oplevelse var det at møde Einar Mar Gudmundsson, i levende live, høre ham læse op af egne tekster på dansk. Høre ham læse op på sit modersmål, det melodiske klingende islandske sprog. Hvor meget jeg end lyttede efter og gjorde mig umage, var det vanskeligt at finde fællestræk med det sprog, der engang var fælles for os.

Er der nogen der evner at fortælle, er det efter min mening denne mand, der har så meget på hjerte og har sådan en alsidighed. Han magter om nogen balancen mellem komedien og tragedien.

Et vigtigt budskab jeg tog med mig efter et par timer langt foredrag var:

Fortællekunstens opgave er at give os vinger på hjernen.

Jeg vil glæde mig til at genlæse universets engle, men vil nok ikke kunne gøre det uden samtidig at høre Einar Mars stemme i mit øre

Tak for fortællingerne. Tak for i går

PS…. og at få et par bøger dedikeret var ik’ så ringe endda….

Så kom Julen- ……

Efter lang tids arbejde udkom bogen Julen – der hvor jeg kommer fra.

Næsten lige så forunderligt som at møde op med stor mave og veer på fødeafdelingen, og mange timer senere mirakuløst at forlade samme bygning med et levende lille nyt menneske, er det at aflevere adskillige løse blade for snart efter at modtage kasserne med nye jomfruelige bøger, der lige har sluppet trykken.

Utilgiveligt og ganske naturstridigt ville det være at spørge, om man var tilfreds med resultatet, når man som nybagte betragtede barnet i liften. Det er dog et uundgåeligt spørgsmål, der trænger sig på, når man for første gang får sin nye bog i hænderne.

Og tilfreds- det blev jeg med den nye bog, som blev lige som jeg ønskede mig.

Een ting er at skrive en bog, det store spørgsmål er så om, der er nogle, der har lyst til at læse den.

I dag har jeg stadig efterveer efter den overvældende modtagelse på Kulturnatten i går. Tak for alle gode og anerkendende ord, tilskyndelser, knus og blomster. Og tak til jer der var med hele vejen gennem tilblivelsen, som på mange måder kan betegnes som en hård fødsel.

” vi sov af Glæde kun lidt i Nat” omend dagen havde været så lang.

I lang tid har jeg forsømt skriveriet her på Sporenstregs, det lover jeg at råde bod på nu.

Stjernestunder i september

Fortælle for et veloplagt publikum i til bogfestival i Ingstrup. Tak til jer der lyttede. I Bogbrugsen som udelukkende er drevet af frivillige. Et fantastisk sted hvor man kan finde et utal af titler til favorable priser. Anbefalelsesværdig og på det bestemteste et besøg værd.

Fandt da også et par titler der manglede i samlingen. Spændende når bøger skifter hænder.

Belønningen var kafferast ved havet. Sidde i solen og lytte til bølgerne, der slog ind. Helende at mærke synkronitet mellem bølgerne og hjertes slag.

Idag udflugt med en lille flok. Sidste kræmmerdag i Hune, slentre rundt, lade sig varme af solen og ikke have andre planer end at kigge. Og være sammen.

Afslutning et stjerneskud på Klausens fiskerestaurant.

Snart er den første efterårsweekend,der bød på stjernestunder og temperaturer over 20 grader godt brugt. Jeg er taknemlig.

Nu må ulven vige

Efter at have fulgt Leonora og Henry, og ikke mindst ulven, er Køgeserien nu sat på pause.

Fortsættelsen til Berlinerpoppelserien, gensynet med Torunn, Margido og Tormod på Neshov udkonkurrerer for en tid familien i Køge. Igen at følge familien på Neshovgården og regnbuefamilien i Danmark, med Krumme og Erlend som omdrejningspunkt, er som at gense gamle gode venner. Nu i bind 5 i serien.

Jeg læser Liebhaverne med stor glæde. Men glæder mig samtidig til igen at læse om Leonora og Henry og genoptage læsningen af En ny tid…. for ikke at tale om Bjørnen.

Kathrine Marie Guldager har en lidt underspillet tone i sine bøger. Hun kan noget… meget…med sproget.

Det er dejligt at have noget at glæde sig til. Peters død og Bror og Søster ligger og venter.

Bogby 9520 og …

På nettet havde jeg ved et tilfælde fundet et sted, jeg måtte besøge. Og det blev i går. På nettet havde jeg fundet en bog, som jeg måtte eje. Før jul havde jeg sendt en forespørgsel om, hvorvidt man kunne lægge bogen til side til mig. Det kunne man. Og det blev så i går, det blev muligt at hente den længe ventede “sag” hjem.

Bogen om primstaven. Ikke blot en smuk gammel bog, skrevet på norsk, med et aldeles interessant indhold, bagerst i bogen opdagede jeg en kopi af en primstav lavet i aluminium. En primstav er en fortidig kalender. Altid har man haft brug for at holde tal på sine dage. Som Robinson Crusoe gjorde indhak i en stok, markerede man førhen også mærke- helgendage, således kunne man holde styr på årets tidsregning.

I tillæg til dette bogkøb ventede en overraskelse af format. Bogby 9520’s bygning bugnede af bøger. Her var det virkelig muligt for en bogelsker at gå på opdagelse. Og det gjorde vi og fandt flere gode titler.Her fortabte vi os så længe, at den planlagte tur i de fint hvidpudrede Rebild Bakker blev noget forkortet. Det var også bidende kyndelmisseknudekoldt.

Siden gjorde vi forgæves forsøg på at besøge en udstilling på Kulturstationens Rotunde. Er det ikke et herligt ord, der smager godt i munden? ROTUNDE ( rund cirkulær bygning ofte overdækket af et glastag)

Det må blive en anden gang, vi gør forsøget. Så er der også endnu en lejlighed til at gøre bogby 9520 et besøg

Sikke en herlig februardag.

Kopper,kopper, kopper

At Viborg er en af landets ældste byer fornægter sig ikke. Der er så meget at se på i denne gamle by. Som om hver en krog, og slippe gemmer på en lille historie. Kommer man sydfra ligger byens domkirke højt, som en mastodont, et torneroselignende slot, med sine to oprette tårne. Går man tur i de gamle gader, ligger domkirken mere tilgængelig i niveau.

Vores ærinde var at besøge en anderledes udstilling arrangeret af Viborg Kunstforening, som udstillede kopper i mange afskygninger. “Alverdens kopper” bød på keramikeren Helle Bovbjerg egne fremstillede kopper og en særlig og spændende samling, der både gav associationer til fortidens rustikke primitive drikkebægre og til flere af verdens lande kinesisk fint, sart porcelæn og japanske sakeskåle. Nogle kopper med satirisk udtryk og titel: RØJAL RINGKØBING

På vores tur gennem byen erfarede vi, at Kjærs boghandel og antikvariat, hvor vi har handlet de seneste mange år holdt ophørsudsalg. Det er en vemodig tanke,at denne boghandel ikke vil være der mere, når vi besøger Viborg. Besøg der har ofte været et tidstyveri og ikke mindst, da vore piger var yngre, sat dem på tålmodighedsprøve. For hvor kan man fortabe sig. Og hvor går tiden hurtigt i en velassorteret boghandel, hvor der findes en alsidighed i de utallige titler på det store lokales mange hylder.

En boghandel som denne, med bøger i højsædet, er en uddøende type af slagsen.

En dejlig tur blev det, og vi nåede hjem, før stormen begyndte at rase.

Dametur 

At besøge en genbrugsbutik handler ikke kun om at handle. Det er samtidig en nostalgisk rejse i tid, der rummer massevis af minder. I dag var vi på Dametur, besøgte ikke mindre end tre forskellige genbrugsforretninger. Vi delte forskellige erindringsglimt og forsømte ikke nogen lejlighed til at berette om, hvad vi hver især huskede om det ene og det andet, som vore øjne dvælede ved. Mangen en ting blev vendt og vurderet. Gjorde forskellige fund, en del af praktisk karakter, hvilket brugstingene der fyldte i kurven, vidnede om.

For mig personligt blev dagens køb Knut Hamsuns samlede værker komplet skindindbundet udgave, som jeg erhvervede for en samlet sum af 70 kr. Sådan et køb kan man næsten kun blive høj af. Det gjorde jeg i al fald.

Og så dette fantastiske krus, som skal gøre mine arvede syltekrukker selskab, vil jeg glæde mig til at fylde med grøftekantsblomster.


Men det blev også til andet end genbrugsbesøg. Vi holdt en lille rast ved havet og nød udsigten til et stille Vesterhav, før turen gik videre til en enestående tøjbutik med et særligt udvalg. Ikke blot er der et stort og lidt anderledes sortiment. Forretningen emmer af atmosfære. Ikke underligt at vi hvert år vender tilbage til dette smukke sted med så mange fine detaljer.

Fantastiske liljer bød os indenfor.
Vi glæder os allerede til næste besøg hos Art O Deco i Tranum

Verdens Bogdag 

I går den 23.april var det Verdens Bogdag. Traditionen opstod i den kataloniske del af Spanien, hvor man fejrer dagen ved at give hinanden en bog eller en rose. Dagen markeres over hele Europa. I 1999 blev der her hjemme i Danmark nedsat en kommission til fejring af dagen.

Egentlig burde det set udfra en læsehest og en bogorms perspektiv være Verdens Bogdag hver eneste dag. For hvad ville vi gøre uden fortællingerne, og den forestillingsevne som de lægger op til? Hvordan ville vi kunne opleve den mangfoldighed af egne indre personlige billeder, i en tid hvor alt serveres for os, om vi aktivt opsøger det eller ej, på det utal af skærme der omgiver os?

Hvor er vi bogen stor tak skyldig.

Som altid er jeg i gang med mere end een bog. Både fag- og skønlitterære bøger. Noveller og romaner.

Lige nu læser jeg Ida Jessens nyeste: “Dr. Bagges anagrammer” om den mystiske læge, svær tá blive klog på. Også selvom vi kender ham fra titlens forgænger “En ny tid”,der beskriver ham udfra fruens perspektiv, den tidligere frk.Høy der blev til fru Bagge.

Jeg søger inspiration i “Den magelige have” skrevet af Helge Pedersen, som jeg kender fra DR’s radioudsendelser. Jeg kan næsten høre hans klingende norske stemme ,når mit øje passerer linjerne i bogen. Jeg er næsten altid i gang med en havebog.

Derudover kigger jeg i “365 ting du kan lave med dit barn”, med den begrundelse at der engang imellem kommer en en lille ven, som jeg gerne vil overraske, med andre ting, end dem, man kan købe for penge,  når han er på besøg.

Jeg vil glæde mig til at fortsætte læsning af Katrine Marie Guldagers “En plads i familien”. Der er noget over at have en novellesamling inden for rækkevidde, så man hvis læsetiden er kort, hurtig kan tage en fortælling ind, som man kan gå og fundere over.

Jeg vil glæde mig til at læse Malte Tellerup debutroman ” Markløs” – at gå markløs betyder at bevæge sig udenfor de stier,der er trådt i marken. En roman jeg har hørt omtalt i program på P1, godt sted at hente inspiration når man er i forlegenhed for nye titler at sætte sine læsetænder i.
Hvorfor den store Munch biografi af Atle Næss ligger på mit bord er en længere historie. Den har  I tilgode til i morgen

                                  God læselyst til alle læseheste – med eller uden æselører.

P.S. Og så ligger der en notits om en nylig udkommen bog af Martin Krogh: “Harens Øje”