Vinterudflugt i kendte egne og tapashygge og årets første sne

Selvom solen stort set ikke brød frem i lørdags drog vi på udflugt til kendte egne. Blæsende og bidende koldt var det ved havet, så der var kafferast i bilen. Også det var koldt.

I Fodermesterhuset ved Aagård var der et lille hyggeligt julemarked i de stemningsfulde rum, hvor ilden knitrede i pejsen.At komme indendøre netop her var en særlig oplevelse for mig. Min bedstefars søster og svoger var i hine morgener fodermesterpar ved den store gård.

At forestille sig at her har familen været samlet, og engang set ud af samme vinduer, som vi gjorde nu, var en stor oplevelse. For mig.

Vi konstaterede snart, at det ikke kun var os, der havde fundet vej til det hyggeligste kunsthåndværkerjulemarked, der ikke var så julet endda, i Klim, hvor de forskellige håndtegnede plakater inviterede indenfor. Hvor var der udover en hyggelig stemning mange spændende sager at få øje på. Et sted vi helt sikkert vil vende tilbage.

Vi trodsede kulden og fandt mos og grene i de store plantageområder. Steder jeg har været adskillige gange med min mor. Her oplevede vi årets første snefnug.

I år havde jeg besluttet, at vi selv skulle dække hendes lille gravsted med ting fra steder hun havde tilknytning til. Så vi hentede mos i Kollerup, ene ved Slet og købte den yndigste krans i Tranum og supplerede med kristtorn og buskbom fra haven.

Sådan afløste hyggelige stunder praktiske opgaver, før den i går stod på gæstebud, hvor vi var en lille god gruppe kvinder der mødtes til snak, tapas, nøddepostej og salater.

Reklamer

Fri mig for sorte dage

I mailboksen tikker det ene tilbud ind efter det andet. For længst har jeg slået lyden fra.

Overalt i medier fortælles om den berigende Black Friday. Købehysteriet og forbrugsfesten er i gang.

Den største Shop-amokhandelsdag er på sit højeste.

I byen en stemning af ivrig købelyst og utålmodighed for at komme frem. Det fortælles, at det er lige så vanskeligt at finde en P-plads som at finde en nål i en høstak.

Jeg bliver her på landet, hvor der ganske vist også om lidt er sort uden for vinduerne. Men her er stille, og man kan intet købe,

” Nu til dags kender folk prisen på alt, men værdien af intet” – Oscar Wilde citatet er rammende for dagen i dag.

Spar mig for flere amerikanske sorte traditioner. Uhyggelige udhulede forvrængede græskarfjæs, spøgelser og andre uhyrligheder. Det er som at pynte sig med lånte fjer.

Endnu er den sorte fredag ikke en fridag og en mærkedag skrevet ind i kalenderen

Rend mig i traditionerne” – som disse

November pyntning

Hvert år indleder vi juleforberedelserne med granpyntning af vore udekrukker.

Den allerdejligste “pynten til jul”. Men hvor var det koldt, og hvor måtte der holdes godt fast i mos og de lette enegrene. I går levede november op til sit ry – korte kolde blæsende dage. Måske netop fordi vi har haft så milde lyse dage, syntes det så særligt koldt.

Alligevel meldte tanken sig ikke om citere Nordbrandts digt: Et år har 16 måneder. I dette digt gentages november 4 gange. Så 4 dobbelt og strabadserende føles denne måned, hvor det for alvor bliver mørkt, for forfatteren. Og måske også mange andre.

Krukkerne er nu pyntet, omend det gik noget hastigere end sædvanligt.

Godt var det at komme ind i varmen igen og varme sig ved komfuret, hvor gløgg ekstrakten straks kom i kog. Snart bredte der sig den allerherligste duft af citrusfrugterne der blandede sig med de varmende krydderier. Vanskeligt at afgøre om det var den krydrede duft eller komfurets varme, der lunede.

Marskdage

Vi tog en afstikker og satte os selv på pause. Ad mindre trafikerede vejr drog vi sydpå til marsklandet. Nød synet af det glødende løv der stadig hænger og lyser for os. Selvom det er blevet november.

En lise for sjælen er det at besøge de langstrakte landstrækninger, med de mange græssende får, betragte lavtliggende overgange mellem land og vand, hvor farverne ikke bliver mere frodiggrønne og himmelblå. Her er der så højt til himlen. I et univers, der er renset for andre end naturens lyde, kan man bevæge sig rundt med forestillingen om, at man er de to eneste mennesker i verden.

Vi spejdede efter sort sol. Adskillige fugletræk var at se på himlen, ligesom store flokke af gæs samlede sig på markerne.

Fugletræk der dansede i solnedgangen så vi ikke. Til gengæld gik den største flammende orangerøde sol ned lige for øjnene af os. Og hvor fik vi ladet batterierne op.

Jeg kan bedst med åbne vidder, nær ved havet vil jeg bo

Et par måneder om året for at sjælen kan få ro.

Jeg er skabt til åbent landskab, hvor vindene får fart

Hvor lærken hænger himmelhøjt og synger smukt og klart.

….La’ mig høre bølgen brusen og mågens morgenskrig.

Og lytte til konkylier med havets sange i.

Med det klare og det enkle er jeg på sikker grund

(Erik Grip)

Vi vender tilbage marskland og Vadehav, så snart lejligheden byder sig.

Mojn.

Snart tæller vi ned

DD014FA2-D8C7-4873-B1F7-AE82D335AD08Så er der klippet 4 x 24 små hjerter, skrevet små hilsner på dem der svarer til gavens indhold. 96 pakker er pakket, lige så mange sløjfer knyttet. 4 julekalendere er pakket og to af dem allerede sendt afsted. Gennem året har jeg fundet små gaver, lagt dem i en kurv og her har de så ligget og ventet på at blive pakket ind og forvandlet til små daglige julekalenderhilsner. Det har været både hyggeligt og sjovt at finde små gaver til hver enkelt og tænke på, hvad der kunne passe til de fire modtagere. Nu håber jeg så, de må få samme glæde ved at åbne dem, som jeg har haft ved at pakke dem.

90E0400F-B4AC-4F3F-ADA9-077AA081395E.jpeg

Selvom julekalenderen er tiltænkt voksne, blandt andet mine to voksne piger, håber jeg omend den måske ikke vil overraske, vil være med til at forsøde de mørke morgener vi har lige nu.

 

BD17E016-69AE-4EAC-9C51-862A9CAC732C

 

christmaspudding

Spækket med tørret frugt, tilsat et par deciliter ROM og de dejligt duftende krydderier, der alle minder om jul. Når disse ting blandes, breder der sig på samme tid en duft af noget genkendeligt og en forventning om noget nyt. “Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet og fuglen er draget mod syd …”( W.Gregersen 1911)

Traditionen med at lave Christmaspudding har jeg med mig hjemmefra, hvor vi hver jul bagte den tunge kage. Som yngre var mine smagsløg for umodne til at sætte pris på kagen. Det har jeg dog lært sidenhen. I flere år var jeg dog ikke helt bevidst om, hvorvidt det var traditionen : At gøre det samme, på det samme tidspunkt, år efter år, der var det mest saliggørende, eller om det var tilblivelsen af den krydrede julekage.

Kagen bliver ikke bedre end de ingredienser, der er puttet der i. Og det er ene gode sager. Den er så enkel at lave, røre sammen og stille i ovnen. I god tid. Her i huset har vi den tradition, at når vi fejrer Mortensaften, påbegyndes den engelske julekage. Så er alle hjemme og kan tilføre den allervigtigste ingrediens: At vi alle med lukkede øjne rører i kagen, samtidig med at vi ønsker.

I god tid skal kagen forberedes, bages for derefter at stilles koldt, så den kan nå at trække og sætte sig, før den kan nydes med et glas portvin.

I år blev formene ikke smurt tilstrækkeligt, og derfor har de to mindre julekager ikke et udseende der er værd at dokumentere. Til gengæld dufter de. Og mon ikke en god glasur sammen med den obligatoriske kristørn til sin tid, når det bliver jul, vil kunne kamuflere de værste revner og sprækker.

Her er husets opskrift. Tilberedes gerne 1-2 måneder før den skal spises

250 gr.lyse rosiner

250 gr.mørke rosiner

200 gr.korender

100 gr pomeransskal

( klippede dadler,figner, abrikoser kan også bruges)

Reven skal og saft af to usprøjtede appelsiner og 1 citron

Dette overhældes med 2 dl ROM

175 gr smør røres med

125 gr farin

2 store æg tilsættes

175 gr.mel

Og så tilføres krydderier:

2 tsk kanel, 1 tsk.nellike, 1 tsk. Ingefær og reven muskatnød svarende til 1/2 tsk.

Bagepapir bindes om formen så det dækker kagens overflade. Herefter bages den i vandbad 90 min v. 170 grader.

God bagelyst, hvis du har fået mod på denne sag.

At pynte grønt

På en kold søndag hentede vi pyntegrønt i skoven. I klart flot vejr der vekslede med blæst og regnbyger. Det var næsten som at være barn igen at gemme sig og søge ly under de høje graner og fornemme regnen, der dog ikke ramte os under træerne. Træerne svajede i blæsten. Højskoven sang, og der lød til stadighed skud fra en nærliggende plantage, hvor der var jagt.

Lyden af savens gentagne møde med træ brød den stilhed i skoven, der for en tid var vores. Der blev fældet terrassetræ og pyntegrønt til udendørskrukkerne. Og så var der skovskaderne, der skræppede op, synligt irriteret over vores tilstedeværelse.

Den allerfineste pynt er den, der findes udendørs. Ganske omkostningsfrit med herlig frisk luft i tilgift. Også på en blæsende regnfulde kølig novemberdag.

Selv synes jeg, som jeg gør hvert år, at det er blevet så fint. Det føles særlig godt at komme hjem i dagene lige efter, at krukkerne har fået nyt vinteragtigt udtryk.

Sådan fik vi taget hul på den allertidligste indledning til julen.

Novembermørkt 

Mørkemorgen, hvor et lyn er det eneste, der bryder mørket og giver lys til dagen. Skademorgen, hvor skovskaden jager småfugle på flugt og fraraner dem de brødterninger, der er tiltænkt dem.

Tordenbrag bryder lyden af regnen, der rammer rudernes glas.

mørk er november og løvfaldet slut” næsten i al fald. “Lyset fra solen og blomsterne brud, da må vort hjerte selv lyse” (Thorkild Bjørnvig ) 

I sandhed Regnvejrsdag i november, hvor det umiddelbart kan synes vanskeligt at hente lys. Og endnu sværere at finde malerpenslen frem og farvelægge dagen. Jeg vil sætte lys i stager, og tænke på at alle regnvejrsdage ender, jeg vil hænge november til tørre.

I dag vil jeg gøre et ihærdigt forsøg: “ jeg vil male dagen lys” 

Frostnætter 

Igen en kold knitrende klar nat, vågner op til en rimklædt plæne. Gyldne striber af morgenlys fortæller, at solen er der . I dag. Hvidpudrede buske og blade. Også i dag er der udsigt til at forruden skal skrabes fri for is. Men også, når natten er kold, udsigt til en fin stille solskinsdag. Indtil videre har natten været årets koldeste.


Næsten alle husstandens billister har nået at få påmonteret vinterdæk, der er indkøbt vintersprinklervæske. Vinterstøvlerne har fået læderfedt.

Om vante- og sokkepar hen over sommeren har forvildet sig væk fra hinanden er checket, ligesom huer og halstørklæder er blevet efterset. Og et nyt smukt sæt i en ny yndlingsfarve er blevet tilført bestanden. Ikke strikket, ikke hæklet. Nålebundet af en ældre veninde der til fulde magter denne teknik. 
Nålebinding er en gammel håndarbejdstradition kendt jorden rundt siden stenalderen  Arbejdet udføres med en grov nål og er meget smukt og slidstærkt


I dag er det vist vejr til at iføre mig mit nye karrygule sæt.

Vi er beredte. Vinter kom bare an.

Bogpræsentation 

Jeg er flyvende i dag. Har glædestømmermænd og er øm i armen af at skrive hilsner i bøgerne –  efter gårsdagens fantastiske oplevelse. Over 80 mennesker  var mødt op for at byde min bog HALKÆRKONEN OG ORIGINALER PÅ HALKÆREGNEN velkommen. Hvilken velkomst. Bedre modtagelse kunne ingen, hverken bøger eller mennesker ønske sig.


Tak for anerkendelse, imødekommenhed, positivitet  og varme. Tak til hjælpsomme naboer for hjælp til at dette arrangement overhovedet blev til noget. Ja det er på mange måder godt at bo på landet, hvor man hjælper hinanden, og hvor der ikke er langt fra ord til handling. Tak for musik, gaver, bøger, blomster, breve og hilsner men allermest TAK fordi I var med til at markere at mange kaffeplettede løsark er blevet til en bog. 
Den sidste uges tid har jeg redet på en bølge, det vil være en tid jeg aldrig vil glemme. Overvældet er det, jeg er.

Rosa Multiflora 

Kuglerunde røde bær så store som ærter. Lange stride stængler. Allersmukkest lige nu. Men skal være på stikkerne, straks man får øje på bærrene. Forsyner man sig ikke øjeblikkeligt, kan fuglene på ingen tid nå at rydde et helt læhegn og skovbryn, hvor Rose Rugosa oftest vokser.

Selvom rosen er pladskrævende, den kan blive op til 6 meter høj, har den nu fået en plads og er flyttet ind i vores have. Der er altid plads til en mere . . . .Den stammer fra den hårdføre sort, kaldet mangerose, der anvendes som grundstamme for mange roser.

” for hver en rose vi om natten føjer til livet, trækker dagen en sorgløs fortolkning fra” ( Søren Ulrik Thomsen)

Sætter man de afplukkede grene i vand i et mørkt køligt rum,forlyder det, at de skulle kunne holde sig til jul. Og jeg kan næsten ikke forestille mig en finere juledekoration end yndige ydmyge Mariebær stukket ned mellem grangrene. Og sikke kranse man vil kunne binde af Mariebær, hvis man når at høste dem før fuglene gør det.
Ikke kun i efteråret er rosen en fryd for øjet. I sommertiden ses den med et hav af små fine hvide blomster. 

Så håber vi bare, rosen vil gro.