Mikkelsaften

Det er Mikkelsaften i aften. Det er høsten, der fejres og høsten slutter altid med et gilde og en dans. At det aldrig er selvfølgeligt, at der er afgrøder at høste, blev man i tørkesommeren i år for alvor mindet om. Ikke kun landmænd udtrykte sig bekymret. Omend de havde noget mere på spil end os andre, der kun har græsplænen at slå.

Når høsten er i hus, har det til alle tider været overskudstid. Når man selv havde forsynet sig blev der uddelt Mikkelskorn til de fattige. Snart måtte man lege med maden, roer bliver udhulet til lygtemænd og neg gemt til fuglene for fuglen og den fattige skal også være mæt, når marken var revet let.

I bondesamfundet var det aftenen, hvor høstgildet blev holdt. En aften der også markerede skellet mellem sommer- og vinterhalvåret. Dyrene flyttede fra mark til stald, og det blev tid til de indendørs gøremål. Det var også skiftedag for tjenefolk og tid til afvikling af gæld.

Der brændes bål før Skt. Hans, vi spiser hveder før St.Bededag

I dag bages der kommenskringler, omend mjøden erstattes af en kande te.

Vejrvarsler der knytter sig til dagen: Morgenens vejr varsler vinterens vejr, eftermiddagens vejr den kommende vårs vejr og aftenvejret den næste sommers vejr.

Ligeså dybt solen skinner i havet på denne dag, ligeså tyk vil isen i vinteren være.

Er Mikkeldagsnatten klar, og er der blæst om dagen, vil vinteren blive streng.

Reklamer

Agurketid

Det er så herligt at finde en pose med agurker og tomater ved hoveddøren om morgenen.

Og hele posens indhold bliver udnyttet. Lige nu er det agurketid. Mestendels indeholder den aflange grønne sag, som er en frugt, vand – men også en hel del gode mineraler og K og C vitaminer.

I hver en salat der serveres her i huset lige nu, er der fine tynde skiver. Kølende læskende supper, der nogen gange toppes med en håndfuld rejer, baseres på agurk.

De grovere af slagsen forvandles til relish. Så får de selskab af peberfrugter og løg. Andre endnu bliver til tzatziki med hvidløg i massevis og håndfulde af frisk krydderurter. Og væsken, der løber fra de revne agurketrevler, drikkes iskold med presset citronsaft.

I dag blev en traditionel agurkesalat krydret med et par dildskærme.

Ligesom melon passer den vandholdige agurk lige nu til lette små måltider.

Også som en forfriskende snack i utide.

Det er nu, der skal spises DANSKE agurker.

Det er godt at have gode naboer.

I går fandt jeg en kop

Ikke en almindelig kop men en helt særlig kop.

I min mors køkkenskab var dagligkopperne umage. Alle forskellige men der var een jeg syntes, var særlig smuk. For mange år siden, jeg kan ikke engang huske hvor mange, gik denne kop til. Men i går fandt jeg tilfældigt en kop med samme motiv. Ikke akkurat magen til for min barndomskop bar præg af at være noget mere slidt på hankens guldkant. Detvar jo en hverdagskop, og det lignede den.

Fyldt med kaffe bar jeg hver dag en kop som denne ind til vores lejer, som var byens keramiker. Et eldorado for et barn at komme her og dagligt betragte, hvad der var på drejeskiven. Stille mange nyfigne spørgsmål som der altid var tid til at besvare.

Der er så mange minder gemt i denne barndomskop. Unødvendigt er det nok at tilføje at den fra nu af vil være min yndlingskop.

Hokkaido 

Det kan synes som helligbrøde at sætte kniven i et smukt orangegyldent Hokkaidogræskar.

Men der er så mange gode grunde til at gøre det.

  • Det smager fantastisk
  • Det er uhyre sundt, indeholder C, A og B vitaminer calcium, kalium og magnesium ( som vi generelt får for lidt af på vore breddegrader) 
  • Det er billig og mættende mad 
  • Det er fedtfattigt 
  • Det er hurtigt tilberedt
  • Græskar kan holde sig længe og bruges i flere sammenhænge 

…. og så synes jeg personligt, at der er noget godt ved at spise de afgrøder, der kan blive til retter der hører årstiden til. 

Og så er vi så privilligeret, at vi lige i nabolaget har en leverandør af diverse græskar.

Her er familiens opskrift på en RØD krydret græskarsuppe, der giver varmen i en kold tid. Idag er det første dag i november, overgang fra efterår til vinter.
Vi er så vilde med suppen, at vi har indført en ugentligt græskarsuppedag i oktober og november.

Man kan tømme sit køleskab for alle grøntsager, der har en rød farve. Det kan bruges i denne suppe.

2 fed hvidløg og 2 st.rødløg svitses i lidt olie 

5 gulerødder skæres i stykker,

1 rød peber og 1 chili medium styrke kommes i.

Disse ting vendes rundt i olien sammen med løgene, når de er stegt med få minutter, overhældes grøntsagerne med vand, så de dækkes. Herefter skrues ned for varmen og suppen simrer til den samler sig.


Derefter blendes suppen og smages til med salt.

God appetit!

Nogen foretrækker at toppe suppen ristet kalkunbacon eller chorizopølse.
Selv behøver jeg det ikke, synes denne suppe er så mættet af smag, at den sagtens kan spises alene. Evt med et stykke hjemmebagt brød til.
Og så får I også lige opskriften på hokaidopostej:

Kogt hokaidomos fra en hokaido

50 gr smør og 100 gr god reven ost røres i mosen 

Som krydres med  presset hvidløg efter smag, salt, peber og paprika.

Bages 40 min.v.200 grader 

Græskar har været spist siden middelalderen men har så været gået i glemmebogen. Det ser dog ud til, at den er blevet genopdaget. Botanisk set er græskar, ligesom agurk, en frugt – et bær-  og ikke en grøntsag, oprindeligt dyrket på grund af kernerne.

Velbekomme!

Sommersolhverv

Det var i onsdags den 21., at vi havde den længste dag. Sædvanen tro er det i aften-SANKT HANS aften,at vi fejrer sommersolhverv og holder midsommerfest. Vi tænder bål for at holde onde mørke kræfter stangen, for det er i aften alle onde kræfter er på spil. Heksen skal sammen med andet troldtøj drages på flugt. Ligesom vi gør til fastelavn, når den – som regel sorte kat,der også ofte ses i ledtog med heksen- skræmmes bort.

Til gengæld er de gode kræfter også på spil i aften. Ønsker man helbredelse, er det derfor også i aften, man skal opsøge helligkilderne.

Som altid synger vi Drachmanns velkendte “vi elsker vort land men ved midsommer mest”,  som man på det nærmeste kan udenad ( mange måske mest i Shubiduas populære udgave)Drachmann hylder i sin vise alle årstider men allermest den lyse gavmilde overskudstid- sommeren. 

                                “Men den skønneste krans, bli’r dog din Sankte Hans

                                  Den er bunden af sommerens hjerter så varme så glade”

                                  Vi elsker vort land, men ved midsommer mest

                                  Når hver sky over mark velsignelsen sender

                                  Når af blomster er flest . . .” 


Sjældent er det sommervarmt Sankt Hans aften, og denne tradition ser heller ikke ud til at blive brudt i aften, hvor det dog ser ud til, at der kan komme blus på bålene. Jeg vil også i år forsøge ikke at tænke på fugle pindsvin og andre smådyr, der kan have gemt sig i bålet. 

Her er fyldet til brucettaen forberedt, kartoffelsalaten og spiskålssalaten klaret, rabarcrumblen rede til at komme i ovnen; grillen tændt,  parat til at tage imod svineskanken der skal stege længe. Og vi skal spise sent og nyde sommeraftenen, hvor det aldrig helt bliver rigtig mørkt. Dagen er endnu kun aftaget med et enkelt minut.



Lad os hæve stemmerne særligt højt, når vi når til verselinjerne: “vi vil fred her til lands  Sankte Hans, Sankte Hans, Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde” og lad os så give hinanden håndslag  på, at vi især vil bestræbe os på at holde ikke blot vore egne hjerter varme.


                                                                                      Glædelig Sankt Hans aften 

Store hvededag 

Det er store hvededag i dag. Hveder morgen middag aften. Og i aftes. For som traditionen foreskriver,er det aftenen før Bededag, at man spiser varme hveder. En tradition fra dengang bededagen i sandhed kom folk – og også bagerne- i hu. En dag hvor man intet måtte udrette.

En fantastisk duft af kardemomme og citron bredte sig mens bollerne i den grad hævede i ovnen. De smagte ikke mindre skønt i aftes akkompagneret af den grønne havtornte.

I år har jeg gjort noget, jeg sjældent gør. Prøvet en ny opskrift. Samtidig har jeg gjort noget, jeg næsten altid gør: tilført en smule af noget, der ikke stod i opskriften. Jeg kan bare ikke lade være.

Her er min opskrift: 

1 pk. gær

80 gr smeltet smør lunes med 6 dl mælk

Reven skal af en usprøjtet citron 

2 spsk sukker og 2 tsk salt

Ca. 900 gr og 100 gr kartoffelmel 

Lang tids hævning gerne et par timer,

Form dejen til ca 25 boller

Lad efterhæve tre kvarter

Bagetid ca 20 min. V. 200 gr.

I den lange hævetid nåede jeg lige at bage en plade blåbærmuffins i håb om, at der i dag bliver vejr til en lille skovtur.

God appetit og god Bededag.


“Der er altid et sted i verden

Hvor der sidder et barn med et brød 

Og hvor freden er barnet der tygger

Synker brødet i små nærende stykker

Og hvor freden er vandet der smager

Den er duften af nyt brød der bager”. ( Eva Chortsen fra ” Musikalske Høns” ) 

Anemonetid – nu gør min anemone mit hjerte atter glad

Ane lagde ikke blot anemoner i kanonen ved Trekoner, hele skovbunden står lige nu i blomst. Som eet stort lysende tæppe af tætstående sammengroede små vækster. ” Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det” . Det var ikke kun Kaj Munks hjertes allerhårdeste stenart, der dengang ( i 1943) smeltede. Længe har vi spejdet efter anemonerne, efter solskinsdage, efter gensynet med de små skovplanter og set hen til, at de ville åbne sig og stråle lys. Sådan som de gør det i dag .” som en Vårens Dåb der la’r mig nyfødt arve en Evighed af Håb”  

Dagen er så fuld af anemoner, fuglefløjt og farvespil i lyse kroner, dækker hele jorden li’ som sne” 

Det er Palmesøndag. I aften skal vi samles omkring middagsbordet. Spise langsomt og længe, de grydestegte kyllinger, den hjemmelavede agurkesalat af de nye danske agurker, og  i dagens anledning spise rigelige mængder af mormorsalat( hvis navn måske er lidt misvisende – den minder lidt mere om en dessert). Sådan indledes påsken her hos os. På akkurat samme måde som de foregående mange år. Traditioner holder livet og verden- hvor urolig den er- lidt på plads

  
Ved det allerførste skud – på påskens første dag – sprang Anes anemoner ud …..God Palmesøndag med de traditioner der måtte være jeres.

Simremad & salsa 

En fornøjelse er det at have gæster og servere simremad. Mad man har lavet på forhånd, i en gryde der har stået længe og simret på komfuret. Med det resultat, at der har bredt sig den herligste duft af krydderier, der blander sig. Aftenens menu står på Chili Con Carne. En ret der lige passer til en råkold tidlig forårsdag, der måske minder mere om vinter. Hertil en spicy salsa, guacamole og hjemmebagt rustikt brød.

  
Herligt er det at kunne være nærværende og tilstede med gæsterne omkring bordet  og ikke skænke maden en tanke. Der er ryddet op i køkkenet, opvasken er taget, flaskerne åbnet. Vi skal sidde længe, lade tiden gå i stå for en stund og vende stort som småt .. . ” ikke tale , bare snakke ligesom de gør det vest for Valby Bakke. . . .” Og det er noget nær den destination, vi befinder os på. God fredag aften!