christmaspudding

Spækket med tørret frugt, tilsat et par deciliter ROM og de dejligt duftende krydderier, der alle minder om jul. Når disse ting blandes, breder der sig på samme tid en duft af noget genkendeligt og en forventning om noget nyt. “Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften, som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet og fuglen er draget mod syd …”( W.Gregersen 1911)

Traditionen med at lave Christmaspudding har jeg med mig hjemmefra, hvor vi hver jul bagte den tunge kage. Som yngre var mine smagsløg for umodne til at sætte pris på kagen. Det har jeg dog lært sidenhen. I flere år var jeg dog ikke helt bevidst om, hvorvidt det var traditionen : At gøre det samme, på det samme tidspunkt, år efter år, der var det mest saliggørende, eller om det var tilblivelsen af den krydrede julekage.

Kagen bliver ikke bedre end de ingredienser, der er puttet der i. Og det er ene gode sager. Den er så enkel at lave, røre sammen og stille i ovnen. I god tid. Her i huset har vi den tradition, at når vi fejrer Mortensaften, påbegyndes den engelske julekage. Så er alle hjemme og kan tilføre den allervigtigste ingrediens: At vi alle med lukkede øjne rører i kagen, samtidig med at vi ønsker.

I god tid skal kagen forberedes, bages for derefter at stilles koldt, så den kan nå at trække og sætte sig, før den kan nydes med et glas portvin.

I år blev formene ikke smurt tilstrækkeligt, og derfor har de to mindre julekager ikke et udseende der er værd at dokumentere. Til gengæld dufter de. Og mon ikke en god glasur sammen med den obligatoriske kristørn til sin tid, når det bliver jul, vil kunne kamuflere de værste revner og sprækker.

Her er husets opskrift. Tilberedes gerne 1-2 måneder før den skal spises

250 gr.lyse rosiner

250 gr.mørke rosiner

200 gr.korender

100 gr pomeransskal

( klippede dadler,figner, abrikoser kan også bruges)

Reven skal og saft af to usprøjtede appelsiner og 1 citron

Dette overhældes med 2 dl ROM

175 gr smør røres med

125 gr farin

2 store æg tilsættes

175 gr.mel

Og så tilføres krydderier:

2 tsk kanel, 1 tsk.nellike, 1 tsk. Ingefær og reven muskatnød svarende til 1/2 tsk.

Bagepapir bindes om formen så det dækker kagens overflade. Herefter bages den i vandbad 90 min v. 170 grader.

God bagelyst, hvis du har fået mod på denne sag.

Reklamer

Hokkaido 

Det kan synes som helligbrøde at sætte kniven i et smukt orangegyldent Hokkaidogræskar.

Men der er så mange gode grunde til at gøre det.

  • Det smager fantastisk
  • Det er uhyre sundt, indeholder C, A og B vitaminer calcium, kalium og magnesium ( som vi generelt får for lidt af på vore breddegrader) 
  • Det er billig og mættende mad 
  • Det er fedtfattigt 
  • Det er hurtigt tilberedt
  • Græskar kan holde sig længe og bruges i flere sammenhænge 

…. og så synes jeg personligt, at der er noget godt ved at spise de afgrøder, der kan blive til retter der hører årstiden til. 

Og så er vi så privilligeret, at vi lige i nabolaget har en leverandør af diverse græskar.

Her er familiens opskrift på en RØD krydret græskarsuppe, der giver varmen i en kold tid. Idag er det første dag i november, overgang fra efterår til vinter.
Vi er så vilde med suppen, at vi har indført en ugentligt græskarsuppedag i oktober og november.

Man kan tømme sit køleskab for alle grøntsager, der har en rød farve. Det kan bruges i denne suppe.

2 fed hvidløg og 2 st.rødløg svitses i lidt olie 

5 gulerødder skæres i stykker,

1 rød peber og 1 chili medium styrke kommes i.

Disse ting vendes rundt i olien sammen med løgene, når de er stegt med få minutter, overhældes grøntsagerne med vand, så de dækkes. Herefter skrues ned for varmen og suppen simrer til den samler sig.


Derefter blendes suppen og smages til med salt.

God appetit!

Nogen foretrækker at toppe suppen ristet kalkunbacon eller chorizopølse.
Selv behøver jeg det ikke, synes denne suppe er så mættet af smag, at den sagtens kan spises alene. Evt med et stykke hjemmebagt brød til.
Og så får I også lige opskriften på hokaidopostej:

Kogt hokaidomos fra en hokaido

50 gr smør og 100 gr god reven ost røres i mosen 

Som krydres med  presset hvidløg efter smag, salt, peber og paprika.

Bages 40 min.v.200 grader 

Græskar har været spist siden middelalderen men har så været gået i glemmebogen. Det ser dog ud til, at den er blevet genopdaget. Botanisk set er græskar, ligesom agurk, en frugt – et bær-  og ikke en grøntsag, oprindeligt dyrket på grund af kernerne.

Velbekomme!

Æbletid

Det er æbletid. Kun de sent modne  Topazssæbler hænger stadig på grenene og lyser rødt. Selvom det forlyder at være et ringe frugtår, behøver vi ikke at synge “ æblemand kom indenfor, har du nogle æbler med til mig i dag?” Vi er så godt og vel velforsynede.


Der sorteres og vurderes.

Der skrælles og fryses ned. Og der dufter. På komfuret er den store gryde i kog. Og der koges æblemos. Skivede æbler med både af citron. Nogle portioner til vinterens æblekager, crumbles, nye portioner chutney med rosiner, andre parat til at blive krydret med peberrod. Et herligt tilbehør til mange kødretter. 


Fugleæbler  i en kasse for sig, de bliver smidt på græsset. Så står vi de kolde morgener bag ruden og glæder os over, når småfuglene fouragerer. En gang imellem lægger en skovskade også vejen forbi. Og så er der jo også pindsvinet.

Og så er der gemmeæblerne. Forsigtigt er de lagt ned side om side i en trækasse, plukket ned fra træet. Selvom de er små af størrelse, har de en stor smag. De små gule Cox  Orange. Flere gange har de på planteskolen fortalt, at det ikke er et særlig sund sort mere. Men jeg måtte eje dette træ i haven. Et af mit barndoms æbler. Jeg husker min bedstemor højt op i alderen kravlede op på stigen for at hente de dyrebare æbler ned, som ingen andre end hun var betroet at bjærge. Hvordan æblerne blev gemt og ved juletid fundet frem. Ganske vist lidt runkne. De mest runkne blev skrællet, dårlige steder blev skåret fra. Det er måske det, man skal lære sine børn. At skære fra og spise runkne æbler. Det er ikke kun at nøjes og “gå glip”

Alting har sin tid 

I butikkerne kan man lige nu se både hyacinter og tulipaner i fuldt flor. Man kan allerede nu møde et udvalg af julechokoladekalendere. Vi skriver medium oktober. Der er 76 dage tilbage af året. Og i går viste termometeret tocifrede  grader. Det er Skt. Gallus dag, en dag hvor man før i tiden tog varsler af vejret. 

                             “ hænger bladene på træerne efter Skt. Gallus dag, vil man gå en streng vinter i vente”

Her i huset er vi ikke kommet længere end til græskartiden. Og jeg kunne heller ikke tænke mig andet. 


Det er den mørk purpurfarvede tid både ude, hvor nye knopper af georginer stadig modnes og blomstrer. 

Og inde hvor der sættes alpevioler i vinduerne.

Gode naboer er kommet med en pose med grønne tomater, som nu skal syltes. Det store spørgsmålmål er, om det skal være med vanillie eller ingefær. Sådan kan man jo være så vægelsindet.

Jeg husker, hvordan sylteglas med asier, græskar, tomat og meget andet godt stod side om side i min bedstemors mørke kolde kælder. Også smagen af det er noget, jeg aldrig glemmer.


Her er min foretrukne opskrift, ganske vist med megen sukker:

3 pund nippede rensede tomater ( de største skæres over i halve) 

1.5 dl vand og 1.5 dl eddike 

1 kg. sukker

Reven skal af en usprøjtet citron 

Vanilliestang ell. Ingefær?

Put tomaterne på glas, hæld lagen over og sæt låg på dagen efter. 

Sådan sættes den sidste rest af sommer på glas. Alt bliver udnyttet. Og det kan vi jo godt li’ 

En have er en gave 

For et år siden så det sådan ud.

Nu ser det sådan ud. Selv om man, i sær jo ældre man bliver, at tiden iler afsted, så er der, når man ser sig omkring, sket en del.


Vi er så lettede over at højbedene har lettet arbejdet i haven. Så målet med at gøre haven til en nyde- have i stedet for en yde- have er  gået i opfyldelse. Nu er haven i langt højere grad en gave frem for en opgave, konstant forbundet med dårlig samvittighed.

Selvom vi troede os sikre på, at dræbersneglene ikke kunne finde vej op af de uslebne brædder, så fandt vi til stor ærgelse forleden en ikke velkommen gæst i et af bedene.  

Et er de små snegle med hus på ryggen, men de store orangefarvede snegle, der trækker lange slimspor efter sig og udrydder alt på deres vej, vil vi ikke give husly til i vore højbede. Men de er svære at komme til livs. Min bedre halvdel er nu gået i tænkeboks. Han vil lægge forhindringer ud for dræbersneglene

I år har vi plantet grønkål i store potter. Vi deler gerne kålbladene med kålsommerfuglelarverne som ligesom os forsyner sig  grådigt af de krøllede blade. 

Vi har mere end en gang spist grønkålssalat 

Denne opskrift plejer at begejstre:

En tallerken grovhakket grønkål, 2 syrlige æbler 

2 dl. Creme fraiche 18% , lidt citronsaft, reven citronskal, 2 tsk.sukker, lidt salt,

Ca 100 gr.rosiner, 1 stor kop halverede vindruer, lidt hakkede mandler/ valnødder/ solsikkekerner.

Salaten skal gerne trække 2-3 timer på køl.

” Den der ej kan få flæsket må nøjes med kålen” siger et gammelt ordsprog. Det foretrækker vi og har så meget bedre af 

Velbekomme !

Paradisæblerne

I dag var der en, der stak mig en håndfuld paradisæblere. Det vakte en række af lutter gode minder. I vores tidligere have, havde vi flere sorter. Om foråret lyste de op i et overdådigt orgie. Nogle med lyserøde candyfloss kroner, andre med hvide paradisæbleblomster. Lette som drivende skyer for enden af de mange grene. Om en tid, hvor vores børn, når blomsterne løsnede sig fra kvistene og lod sig flyve med vinden, reciterede  dette vers:” se se sommersne 

” Vinden ryster træets top, holder det mon aldrig op, 

Skynd dig, skynd dig kom og se, for det ligner sommersne” 

Men lige nu er det paradistræets frugter, det gælder. Paradisæblerne. Som uanselige endnu umodne frugter, med lige så storslået og aromatisk en smag som var de store saftige æbler.  I fine løvfaldsfarver lyser æblerne synligt op. For både mennesker og fugle. Man skal skynde sig, hvis man vil forsyne sig, af den flotte frodighed før fuglene gør det.

Det store pektinindhold i de umodne æbler, gør dem er velegnet til gele. Også til at sætte smag på kryddersnaps er Paradisæblerne efter min smag virkelig gode.

Opskrift på den fineste sartrosa gele. 500 gr Paradisæblerne, 1.5 dl vand, saften af en citron, sødes med 500 gr.sukker.

En af mine yndlingsnoveller er Martin A.Hansens fortælling Paradisæblerne (1953) om ungdommens risikovillighed og vovemod, om den store dreng, der efter sit besøg hos mormoderen, hvor han har fået en kurv med gemmeæbler, sætter sig selv og sit eget liv på spil, da han nærmer sig den bundløse mergelgrav. Her taber han Paradisæblerne ” der dufter ud gennem kurvens fletværk”, men finder med dem barndommens tryghed igen. En fantastisk historie.

Der hersker vist ikke tvivl om, at vi må plante et paradisæbletræ igen.

Pluk til din julesnaps nu

I går kom vi forbi et frodigt porsekrat. Det kunne vi både se og dufte. Og så var det med at forsyne sig og hente den væsentlige ingrediens til den årlige favoritsnaps. I over 100 år har man brugt porse til at sætte smag på mjød, øl og snaps. Nordjylland er heldigvis ikke et udkantsområde, hvad porse angår. Her er det nemlig langt lettere at finde den vildtvoksende porse, med de grågrønne aromatisk duftende blade. Porse vokser vildt og findes på fugtige områder- ved moser åer og lignende steder. Kommer man gennem et porseområde er man ikke i tvivl, når man møder den kendetegnende karakteristiske duft, der minder om duften af krydret skovbund. 

Porsesnaps er en klassiker og en af vore absolut yndlings kryddersnapse.
Man kan plukke porserakler, der minder om bittesmå kogler forår og efterår. Bladene kan både anvendes tidlig forår, hvor de er mildere i smagen end senere på sommeren, hvor de også kan sankes til snaps. Her i huset foretrækker vi den lidt mere bitre smag, som bladene har nu, hvor de også er blevet mørkere i deres grønne farve. Så for os er det nu, det er sanketid.
Overhæld en god håndfuld skyllede porseblade med en flask klar Brøndunsnaps. Hvis den trække en uges tid, giver det en mild porsesmag. Ønsker man den kraftigere i smagen, så lad kryddersnapse trække yderligere  1-2 uger. Tag så bladene op og si snapsen før den hældes på karaflen.Og så handler det om at lade snapsen trække. Og indimellem smage den til. Jo længere den står, jo kraftigere bliver smagen. Der er gjort plads til porsedrammen 2017 i kryddersnapseskabet.


“Som en stjerne sendt fra himlen

Funkler snapsen i sit glas 

Løft den højt og føl en svimlen

Der hvor hjertet har sin plads.

Se den blinker kåd og kælen.

Lad den stige. Lad den falde

Som et stjerneskud i sjælen. ( Halfdan Rasmussen) 

Porse kan også anvendes til aromatisk pesto, der smager af efterår, hvis man erstatter halvdelen af mængden af krydderurter med friske porseblade og blender disse med hasselnødder, mandler og olivenolie.

Uens og uanseelige 

 Der hersker ikke tvivl om, hvorvidt pebernødderne her i huset er hjemmebagte. Deres uensartede rustikke udseende afslører, at der ikke står fagfolk bag tilblivelsen af dette bagværk. Uens og uanseelige som de er. Små kager med lang historie. 

Pebernødderne var den første julesmåkage, man kender til. Dengang kaldte man dem peber kager. Som mange andre juletraditioner kom traditionen med at spise pebernødder til Danmark fra Tyskland omkring 1500 tallet. Sandsynligvis har man kendt til de krydrede små kager langt tidligere.De første pebernødder er formentlig ikke blevet bagt men blot tørret.Datidens pebernødder  har angiveligt været tørre og hårde. De var fremstillet af rugmel, sødet med honning og de krydderier man havde til rådighed. Man kendte ikke til natron og hjortetaksalt. Sandsynligt er det at pebernødderne er blevet bagt som afslutning på brødbagningenen. Så man kunne udnytte eftervarmen, når man nu havde den store ovn i gang.
At de kaldes nødder hænger formentlig sammen med størrelse og farve

I min bedstemors bagebog fandt jeg to opskrifter på pebernødder:  

  
 Min opskrift er en kombination af de to:

250 g mel

125 g smør 

100 g flormelis 

1 knivspids hvid peber

1 tsk hjortetaksalt 

1/2 tsk kardemomme 

1/4 tsk, ingefær, 1/4 tsk kanel, 1/4 tsk nellike 

Fintreven skal af en usprøjtet citron og appelsin 

Dejen samles med et sammenpisket æg 

Bages midt i ovnen ca 10 min v 200 grader 

De er så hyggelige at bage og hører i al fald min jul til. Om det er smagen eller duften, når de bages der er den bedste, ved jeg ikke. Jeg behøver vel heller ikke vælge ?

Og Mor har Peberkager bagt, jeg ved det,

Jeg har selv dem smagt,da de var ganske varme” 

Fugle fodring 

en af mine yndlingsvinterbeskæftigelser er fuglefodring. Min familie mener, det er en form for besættelse. At fuglene bør have deres egen konto på budgettet.

Egentlig ved jeg, hvis jeg skal være ærlig, ikke om jeg gør det mest for fuglene eller min egen skyld. Jeg synes, man skal gøre noget for fuglene,der bliver her på vore breddegrader i den kolde tid. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at gøre det, der glæder mig i disse korte kolde dage. Og i den sammenhæng er fodring af fuglene en vigtig daglig opgave – eller gave, som jeg sådan glæder mig over.

 Jeg fodrer med solsikkekerner. Der udover laver jeg mit foder selv.

Smeltet margarine / svinefedt, – som kun findes i køleskabet, for fuglenes skyld om vinteren. Det tilsættes gryn, korn og kerner, rosiner æblestykker og gammelt brød. Ja sådan blev opskriften her til morgen.

 Jeg genanvender udtjente net fra løg, citroner og appelsiner.  Og hænger op tæt på vinduerne, så jeg kan betragte de små vingede væsener og følge det drama, der ikke sjældent udspiller sig udenfor ruderne, når der er kamp om goderne. 

   
Senest har jeg købt disse fine huse af genbrugstræ med plads til et syltetøjsglas, hvor man kan fylde med smeltet fedt. Rigtig godt når det kniber for flyverne selv at finde føde. Så nu har jeg både plexiglas huse sat på ruderne – til irritation for vinduespudseren – og disse fine træhuse til at hænge på væggen.
  
Lige nu er der en hob af små spurve et par blåmejser en enkelt sanger på terrassen.Så er der skovskadernes, der ikke er så velkomne gæster. Ikke af småfuglene og dermed heller ikke af mig.
 

Æblekagen 

Der er rå, der er bagte. Der er gammeldags den klassiske “mormor æblekage” med pyntelige røde geleklatter, der er æblepier, æbletærter ja et utal af opskrifter på æblekager. 

Min ultimative foretrukne æblekage er en fransk mørdejsæblekage med creme og æblestykker vendt i sukker og kardemomme. En kage der nok snarere minder om en dessert end en kage. Den smager forrygende og er enkel at tilberede. Begge dele er at foretrække. 

Opskrift

150 Gr.mel

100 Gr.smør

50 Gr.sukker

1 æg

Dejen skal hvile mindst 1 time i køleskab, rulles herefter ud og lægges i et tærtefad

creme 

3 dl mælk 

1/2 dl.sukker 

Vanilliekorn fra 1 stang vanillie 

2 æggeblommer

1 1/2 spsk maizena

Piskes, koges under omrøring 

Den kogte creme fyldes når den ar afkølet, ovenpå mørdejen.

Tilslut lægges 

Æblestykker vendt i sukker og kardemomme på i et fint mønster.

Tærten bages 40 minutter ved 200 grader nederst i ovnen

God fornøjelse !


 Efter at vi på denne regnvejrstunge søndag  har plantet 25 roser, så har vi gjort os fortjent til at smage et stykke af æbletærten. Søndagskagen i dag. 

Æbletemaet er nu er til ende. Tak til jer der har læst med, håber I har nydt det bare en brøkdel af, hvad jeg har gjort, mens jeg har overvejet, forberedt, repeteret og skrevet. Skolelærer engang- skolelærer altid. På jagt efter nye informationer, parat til at repetere det man allerede vidste og til enhver tid  lære nyt og formidle det hele videre. 

Og så vil jeg runde æbletemaet af med at putte æblekerne af sorten Rød Gråsten, som er kåret som Danmarks nationalæble, i jorden og håbe at blot en enkelt  spire og vokse sig til et æbletræ, der vil kunne vokse sig stort i vores have. At Gråstenæbletræet er sart, gør ikke  udfordringen og spændingen mindre, ej heller glæden, hvis det viser sig, at være livskraftige kerner, der vil gro. Hvis projektet lykkes, hører I nærmere ! Og så er der jo lige det med Gråstenæblet – ej at forveksle med gravsten, som en  af mine gamle elever engang gjorde, da  vi arbejdede med  “Det lysner over agres felt” skulle  Med gravsten har æblet  intet med at gøre: 

” Vel ræk mig da o efterår en Gravensten der smager, som bækken ved min faders gård og mulden ved hans ager” 

(Ludvig Holstein “løv” 1915)


Gue ævelskywer 

Med til temaet om æbler hører æbleskiverne. Selv om de fleste vil hævde, at det pandestegte runde kugleformede bagværk  hører julen til og intet har med æbler at gøre. Men det har de. I oprindelig forstand i al fald. 

Talte man i 1700 tallet om æbleskiver, var det skiver af æbler paneret i æg og mel stegt på panden i smør. Således laver man stadig den dag i dag æbleskiver  på Als.

H.C.Andersens eventyr ” Krøblingen” (1872)  handler om den handicappede gartnersøn, den kløgtige Hans, der er “slat i benene”. Han bliver ikke budt med til julegilde på herregården, hvor hans forældre er ansat, og hvor der serveres æblefyldte æbleskiver. Men han overvinder sin “slat i benene” og kommer til at gå.

Også Frk Jensen skriver om de fyldte æbleskiver. I Frøken Jensens Kogebog, der udkom i 1901, og siden har været danskernes nationalkogebog, lyder det i opskriften, at når æbleskiverne er bagt på den ene side, vendes de med en strikkepinde og fyldes med æblegrød eller et lille stykke kogt æble” 

I Sønderjylland og på Ærø fylder man efter sigende æbleskiverne med sveskemos.

Man behøver ikke som i “Peters Jul” at vente til nytårsaften: ” I Aften ender det gamle Aar, og derfor vi Æbleskiver faar . . .” Hver familie har sikkert sin personlige opskrift på, hvordan rigtige æbleskiver skal smage. Og deres forståelse af hvorvidt skiverne skal være et soloprojekt og  bages på den traditionelle æbleskivepande ved komfuret, eller om bagningen skal være et fælles anliggende, der bevidnes af samtlige familiemedlemmer, og tilberedes i en æbleskivebager i fællesskab ved bordet.

  Skulle nogen få lyst denne mørke efterårsdag at finde den ene eller den anden type æbleskivepande frem, så er min opskrift æbleskiver her:

3 æg deles i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Pisk derefter blommerne. Hviderne skal først vendes i dejen til sidst

 1/2 liter god kærnemælk

Reven skal af en udsprøjtet citron

5 dl.hvedemel ( erstat evt 1 dl.med en grovere meltype) 

1 tsk.natron

1 tsk.kardemomme.

Æbleskiver bages i smør eller rapsolie.

Hvert hul i æbleskiver fyldes 3/4 fuld, vendes først, når den ene side har fået skorpe før æbleskiverne vendes fyldes de med en lille klat æblemos med vanillie. Serveres med frugtkompot og flormelis der sies over, så det ligner et fint drys af sne.
Velbekomme! 
Til de der vil undre sig over overskriftens stavemåde, er forklaringen, at det er dialekternes dag. Dog har jeg været så hensynstagende ikke at skrive hele indlægget på dialekt.

Ha æn gue daw!