Blomstertiden

Nogle af dagene nu findes forårsjakken frem. Andre dage er vinterjakken den eneste løsning, når man skal ud. Det er som om, man ifører sig den lidt mere modvilligt, nu den lettere forårsjakke har været i brug. I dag var det igen tid at finde vanterne frem, da der skulle plantes. De små vækster, der lige nu vælter op af jorden er de allerdejligste. Måske fordi de har været ventet så længe. Erantis er blomstret af, det samme har snart vintergækkerne. Nu er det krokustid og påskeklokkerne der fylder i bedet.

I dag fik jeg en stor aflægger af en ribesbusk og forskellige pilesorter: guldpil, gråpil, dugpil. Engang kunne jeg ikke lide denne ribes, måske mest begrundet i den lidt dårlige lugt den udskiller udendørs. Underligt som man forandrer smag gennem livet. Måske skyldes det sløvede sanser? Nu samler jeg på alt, der kan drives og springe ud i det allertidligste forår.

Nu mangler jeg blot at anskaffe en troldnød (hamamelis ) og en vinterjasmin, der vil kunne lyse op og blomstre i de kolde måneder. Indtil da vil jeg glæde mig over alt det,der vokser og gror

Nu blomstertiden kommer med lyst og ynde stor,

sig nærmer sig bliden sommer,

da græs og urter gror,

nu varmer sol i lide

og hvad der lå som dødt

men hver den dag mon skride

står op som atter født ( sv. folkemelodi)

Reklamer

….Og solen skinner

” nu vil jeg glemme rent, at det var vinter. Nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en som jeg har kær……hun købte af de hvide og de blå hun købte af de smukkeste hun så….. det er et solskin uden mage og jeg har solskin nok til mange dage…” Ludvig Holstein 1895

Se sådanne duftende dybblå dejlige hyacinter blev jeg i går betænkt med.

Hver gang jeg nu træder ind i stuen, breder der sig den mest aromatiske krydrede duft. Man behøver ikke åbne øjnene, får at genkende den særlige duft af hyacinter.

Her til morgen var der en af blomsterne, der havde åbnet sig mere end de andre, nu afslører den, at den har gemt på en ganske anden og meget lysere himmelblå nuance.

Udenfor koldt men lys og solskin.

Fuglene synger, hilser vårens komme i et Frydeligt jubelkor der Melder at frostens tid er omme –

Luften hærges ej af slud, dugens perler rene, samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans.

– …..lægt er nu vort hjertesår (Morten Børup 1500 )

Det er forår. Den længe ventede tid er her!

Piplende dag

I nat vågnede jeg flere gang ved regndråberne syngende klang, når de ramte bålfadet på terrassen. Til morgen ikke i tvivl om, at foråret er her. Ganske andre temperaturer end vi længe har været vant til at vågne op til. Fuglestemmer der i dag, måske som en hyldest til foråret tager særligt til og ringer Våren ind.” Det håbets strengespil”. Nu er freden så dejligt forbi. En sitren er der af boblende energi.

Det er som om det hele begynder på ny der ude, og grønne skud vælter op af jorden. Det minder om, at vi også selv får en ny chance. Folder os ud efter denne lange vinters stilstand, kommer i bevægelse. Hvor har vi været utålmodige efter denne åbning, så nu skal hver en revne og sprække af forår nydes og tages taknemligt ind. Det er nu livet skal fornyes.

” Da Vårtoner møde fra lærkernes bryst, og vakte det døde til liv og til lyst,

da sad som i fængsel vort higende mod, da svulmed af længsel vort Vikingeblod

Ej kakkelovnskrogen os hued som før, da lukked vi bogen, den blev os for tør,

da sejlet i hejste i knagende rå, og lystig vi rejste af bølgen blå,

Og nu vil vi haste med håbet ved ror, og nu vil vi kaste hver sorg over bord,

og nu vil vi pile mod vinkende kyst, og så vil vi hvile ved blomsternes bryst,

Og sangen skal bruse i skovenes fred, så bøgene suse forundret derved,

og bonden den skræmme skal op af sin ro, og pigen skal glemme at malke sin ko.

Som trækfugle flagre vi vidt over strand, fra hjemmet det magre til glædernes land,

Vær frejdig vor håben, hvad frygter vi for?

Se vejen er åben og verden er vor”. ( Chr.Hostrup)

Ifølge gammel nordisk folketro skulle vinteren være forbi den 4.april. I år ser det ud til at passe.

Fødselsdagsfejring i forårsvejr

I går blev en kær veninde ældre. Vi var et par stykker, der var heldige at være indbudt til at fejre en del af denne dag sammen med hende.

At gense hendes to, nu voksne børn, som man har fulgt fra de var ganske små, var en stor glæde. At se dem sidde ved fødselsdagsbordet nu som myndige modne mennesker, med håb og drømme for fremtiden, med lys og liv i øjnene var rørende. Det fremkaldte blanke øjne.

Sikke en dejlig dag det blev, og var dagen blot halv så god for fødselaren som os priviligerede gæster, så havde hun en god, god dag.

Nærvær, samtale, samtale og atter samtale om stort og småt. Om det der bevæger, og det der fylder.

Kun afbrudt af blikkets vandring udover fjorden, hvortil der til hver en tid er den mest storslåede udsigt. I dag, måske i dagens anledning, den mest blå himmel, der farvede fjorden så blå så blå.

Også når rovfuglene viste sig og kredsede omkring nær de høje træer. Et syn der sprang i øjnene, når man kiggede ud af et andet vindue. Så forstummede talen, og stilheden tog over.

Nogle dage er bare fyldigere end andre. Jeg samler på dage med tyngde for tiden.

Og jeg drømte om atten svaner i nat ….

Men da jeg vågnede, var der kun to.

Men hvilke to, og hvilken glæde at følge dem glide graciøst hen over vandet, gå på land, vralte uforstyrret hen af vejen, pudse fjer og gøre sig påskefine.

Troldænderne er landet på søen, – et sandt forårstegn. De gør svanerne selskab lige nu.

Et godt selskab til forårsarbejdet i haven, som vi utålmodigt har ventet på at påbegynde. Beskære, klippe ned, rive af. Fjerne alt det vinterlige og gøre klar til et nyt haveår. For det er nu, det ser ud til at begynde.

“Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter ….”

Forundringsstolen blev for første gang fundet frem, og som solfanger er jeg nu begyndt, stadig mærket af hoste og træthed. I håb om forårssolens allerførste stråler vil varme og gøre godt.

Før jeg fik set mig om, havde manden min, fyldt en trailer, og klargjort den til en tur på genbrugspladsen.

Alt imens jeg havde blundet i solen og indimellem betragtet svanerne på søen. Sikke en solskinsskønsøndag

Men når forårssolen skinner, bliver jeg glad ….

Udsættelse

I den seneste tid har flere ting været udsat eller helt aflyst. Jeg har som så mange andre danskere været sat på stand by. Det er næsesprayens,kleenex og kamilleteens tid.

Straks som optimismen tager mig, og der er fremgang at spore, er jeg igen mat og hoster, hoster, hoster.

Selvom det ikke har været nævnt her på bloggen, er det ikke gået min næse forbi, at det har været jævndøgn. Den 20.marts. Det kan være vanskeligt at fornemme, at sommerhalvåret, med denne vigtige milepæl, er blevet slået i gang. Fra mit vindue kan jeg, nu sneen er smeltet, se de hvide vintergækker lyse mere og mere op. Ved husets mur åbner de små krokus sig i modtagelse, når solens stråler rammer dem.

Længe har der stået hornvioler og ventet på at flytte ind i krukkerne. Men det har ganske simpelt været for koldt. Og så er det ikke plantning af forårsblomster, der står øverst på dagsordenen, når man ligger med næsen under dynen. Jeg genkalder mig og glæder mig over synet fra i fjor.

I dag har vi aftalt, at vi vil forsøge at kalde foråret frem. Erstatte de nu noget livstrætte graner med friske farvestrålende forårsbebudere. Og glemme rent at det er vinter, også selvom vejrudsigten forudsiger mere sne og kulde. Og lytte til vårens syngende kor ….. Vi kender hinanden fra somren i fjor.

Vi må samle på de små forårstegn, der er