Piplende dag

I nat vågnede jeg flere gang ved regndråberne syngende klang, når de ramte bålfadet på terrassen. Til morgen ikke i tvivl om, at foråret er her. Ganske andre temperaturer end vi længe har været vant til at vågne op til. Fuglestemmer der i dag, måske som en hyldest til foråret tager særligt til og ringer Våren ind.” Det håbets strengespil”. Nu er freden så dejligt forbi. En sitren er der af boblende energi.

Det er som om det hele begynder på ny der ude, og grønne skud vælter op af jorden. Det minder om, at vi også selv får en ny chance. Folder os ud efter denne lange vinters stilstand, kommer i bevægelse. Hvor har vi været utålmodige efter denne åbning, så nu skal hver en revne og sprække af forår nydes og tages taknemligt ind. Det er nu livet skal fornyes.

” Da Vårtoner møde fra lærkernes bryst, og vakte det døde til liv og til lyst,

da sad som i fængsel vort higende mod, da svulmed af længsel vort Vikingeblod

Ej kakkelovnskrogen os hued som før, da lukked vi bogen, den blev os for tør,

da sejlet i hejste i knagende rå, og lystig vi rejste af bølgen blå,

Og nu vil vi haste med håbet ved ror, og nu vil vi kaste hver sorg over bord,

og nu vil vi pile mod vinkende kyst, og så vil vi hvile ved blomsternes bryst,

Og sangen skal bruse i skovenes fred, så bøgene suse forundret derved,

og bonden den skræmme skal op af sin ro, og pigen skal glemme at malke sin ko.

Som trækfugle flagre vi vidt over strand, fra hjemmet det magre til glædernes land,

Vær frejdig vor håben, hvad frygter vi for?

Se vejen er åben og verden er vor”. ( Chr.Hostrup)

Ifølge gammel nordisk folketro skulle vinteren være forbi den 4.april. I år ser det ud til at passe.

Reklamer

Tø og tåge

” så tør det, så tør det. I morn begynder sølet” sådan lyder det i børnesangen, og sådan ser det ud på sådan en diset tågemorgen, som vi vågnede op til i morges. Tunge dråber lader sig lige ane fra træernes grene. Stadige strømme af smeltevand iler i hast fra taget. Mon det er nu, at foråret får overtaget?

” megen tåge og dis i marts varsler våd og kølig sommer”. “Mild marts varsler slem april”

Hvis man skal tro månedens vejrvarsler, er det et dilemma, hvad man skal ønske sig. Befriende er det i den henseende at være sat fri og ikke at have indflydelse på disse metereologiske forhold.

De seneste dage har kikkerten været flittigt brugt. Flere gange hver dag har vi fulgt en stor lys musvåge, der har slået sig ned i de store graner bagerst i haven. Levende har vi fulgt med i dens gøren og laden, betragtet hvordan den store fugl fra sin højtsiddende udsigtspost har spejdet udover området. Set hvordan fuglen er lettet, imponeret over dens betragtelige vingefang og dens graciøse lette bevægelser. Været taknemligt vidne til at fuglen vendte tilbage til sin plads, så synlig, lysende i de mørke omgivelser.

I dag har den endnu ikke været der. Mon det er tegn på forår, at ” vores” musvåge har søgt ud i det åbne land?

Mod lysere tider

Når ens barn bliver sygt, uanset hvor gammel barnet er, har man kun eet problem. Et ønske – og det er at barnet hurtigst muligt bliver rask igen. Og får sin hverdag tilbage.

De seneste dage har vi brugt mange timer på hospitalet. Det har været som at være i en boble af usikkerhed, bekymret venten og uro. De fysiske omgivelser har givet fornemmelse af at være i en verden sat udenfor tid og sted. Følelsen af at være i en steril rumskibsagtig kulisse fjernt fra den hverdag, man kender. Omgivet af et personale, mere i løb end i trav, som man ikke kan undgå at nære stor ydmyghed og taknemlighed for.

Nu er patienten heldigvis hjemme igen, henvist til moderlig omsorg, man som mor jo aldrig bliver træt af at øse af. En retrospektiv rejse i barnets yndlingsretter repeteres igen og igen. Taknemlig og glad for at kunne gøre NOGET. Meget langsomt går det fremad. Tålmodighed en vigtig ingrediens, og en stor udfordring, i den fortsatte bedring.

Dagen i dag er ifølge folketro dagen, hvor Thor kastede den varme sten i vandet. Mange vejrvarsler, trylleformler er knyttet til i dag. Et dårligt varsel er det, hvis viben har vist sig før dagen i dag.

Dagen hvor vinteren er til ende, og hvor isvinter ikke længere er en mulighed. Dagene og lyset har nu så meget magt. Solen står nu så højt på himlen, at havene ikke kan fryse til.

For pigerne, der i modsætning til karlene på landet, ophørte privilegiet, at måtte vaske sig i varmt vand, på denne dag. Herefter var det for begge køn de kolde afvaskningers tid.

Som vejret er på Petersstol idag vil det være de kommende tre til fire uger.

Må vi i alle henseender gå mod lysere tider.

Og nu kom kjørmes Knud

I går var det kyndelmisse. Omskrevet til dialektsprog meldte Kjørmes Knud sin ankomst. Vinterknuden ” Overmaade hvas og haard” var så tydelig at føle. Koldt blev det med et igen, kyndelmisse slaar virkelig sin knude lige nu. Vinteren er ikke forbi.

Tiden omkring Kyndelmisse har gennem tiden også altid været kendt for at være den koldeste vinterperiode.

Måske også derfor har Kjørmes gilder altid været en velkommen afbrydelse i den mørke kolde vinter; en fejring af at man havde lagt halvdelen af vinteren bag sig, og at våren var i vente.

Ofte blev kyndelmisse fejret med suppe og pandekager, gerne bagt af bygmel for så ville bygafgrøden få de bedste betingelser i det kommende vækstår.

Det skulle gerne blæse så kraftigt, at 18 kællinger skulle have vanskeligt ved at holde den 19. til jorden, så ville foråret ifølge et gammelt overleveret vejrvarsel, være lige om hjørnet.

“Og kjørmes tø er bedre end 100 læs hø”

Udover ved kyndelmisse at tage varsel af dagens vejr var det også bondens opgave at gøre status over foderet til dyreholdet. Halvdelen af foderet helst skulle være tilbage, så ville man være forsikret om, at det kunne slå til, indtil der var grøde i græsset og dyrene ville kunne komme på græs.

Her i huset blev kyndelmisse i aftes traditionen tro fejret i godt selskab med servering af suppe og de obligatoriske pandekager- dog ikke bagt af byg.

Det er dejligt at have traditioner, der som små markører, deler året op. Især her i vintertiden er det et lyspunkt at mødes.

Og fejre. Og tænde lys. Og kyndelmisse, som kommer af latin, betyder jo netop lysmesse.

Kyndelmisse varsler lysere tider!

Fuglefløjtevejr

Hvor har det regnet i mange dage. Jorden har været / er gennemfugtet. Som en svamp at træde på. Bekymring for om jorden kan blive ved at absorbere alt den væde, der vælter ned, har været svær at lukke ude. Men i dag har blæsten taget over. Det ser ud som om, det er lykkedes den at blæse hul i skydækket.

” Vinden finder jer altid Når den har blæst tilstrækkeligt gennem pennalhuse og vinduesrammer Og selvom I troede Jer sammen selvom I troede Jer forladte kommer: Vinden. Kommer: Vinden . . . ” ( Morti Vizki ) 2009

Dagen i dag synes i al fald lysere, end den har været længe.

Småfuglene hylder det ved at give en højlydt koncert lige uden for vinduerne. Det høres så tydeligt indefra, også selvom husets vinduer er lukkede.

Rødkælken er mindre løssluppen, den tripper forsigtigt rundt på terrassen.

For en tid er svanerne gået på land. De stavrer rundt og fouragerer.

I haven ses spæde grønne spire op af jorden. Det er brydningstid.

Et gammelt vejrvarsel om vejret den 25. Januar siger:

” skønt og klart vejr på denne dag vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså”

Vi håber.

Mit yndlingsvejr er fuglefløjtevejr

Naturdagbog

I mange år fik denne bog aldrig en plads i reolen. Den kom til at ligge på mit arbejdsbord, hvor den fik sin faste plads. Jeg har bogen i to udgaver. En indbundet og et slidt hæftet eksemplar. Læst sønder sammen. Set og bladret i laser. Helt i kontrast til den sirlighed og skrøbelighed der er at finde i bogen

Hvis jeg skal nævne en bog, der har karakter af at være yndlingsbog, er det måske denne :

Naturdagbog af en engelsk dame år 1906

Edith Holden ( 1871- 1920)

Den engelske lærerinde fra Birmingham optegnede et helt kalenderår de mange oplevelser og sansninger, hun havde på sine spadsereture i naturen. Hun var en seer. En æstetisk betragter med fornemmelse for skønhed. Hun var ikke blot forfatter til denne smukke håndskrevne bog, også illustrator. Indtrykkene blev omsat til sarte fine pastelfarvede akvareller, krydret med udvalgte citater, digte, poetiske vers og overleverede vejrvarsler: “Hvis græsset gror i januar, bliver sommer- engen bar”

Kun 49 år gammel døde hun. På en af sine adskillige ture, ville hun række efter en nyudsprunget kastanjeknop, fik et ildebefindende og faldt i en bæk. Her fandt man hende druknet.

Efter Ediths død, blev bogen lagt op på husets loft. Der skulle gå 70 år før bogen blev opdaget igen, fundet værdig til udgivelse og blev publiceret.

Bogen er så meget mere end en naturkalender.

Alting har sin tid 

I butikkerne kan man lige nu se både hyacinter og tulipaner i fuldt flor. Man kan allerede nu møde et udvalg af julechokoladekalendere. Vi skriver medium oktober. Der er 76 dage tilbage af året. Og i går viste termometeret tocifrede  grader. Det er Skt. Gallus dag, en dag hvor man før i tiden tog varsler af vejret. 

                             “ hænger bladene på træerne efter Skt. Gallus dag, vil man gå en streng vinter i vente”

Her i huset er vi ikke kommet længere end til græskartiden. Og jeg kunne heller ikke tænke mig andet. 


Det er den mørk purpurfarvede tid både ude, hvor nye knopper af georginer stadig modnes og blomstrer. 

Og inde hvor der sættes alpevioler i vinduerne.

Gode naboer er kommet med en pose med grønne tomater, som nu skal syltes. Det store spørgsmålmål er, om det skal være med vanillie eller ingefær. Sådan kan man jo være så vægelsindet.

Jeg husker, hvordan sylteglas med asier, græskar, tomat og meget andet godt stod side om side i min bedstemors mørke kolde kælder. Også smagen af det er noget, jeg aldrig glemmer.


Her er min foretrukne opskrift, ganske vist med megen sukker:

3 pund nippede rensede tomater ( de største skæres over i halve) 

1.5 dl vand og 1.5 dl eddike 

1 kg. sukker

Reven skal af en usprøjtet citron 

Vanilliestang ell. Ingefær?

Put tomaterne på glas, hæld lagen over og sæt låg på dagen efter. 

Sådan sættes den sidste rest af sommer på glas. Alt bliver udnyttet. Og det kan vi jo godt li’ 

Vejrvarsel 

Det er Vor frue dag i dag. En af de dage, udover kyndelmisse og Bebudelsesdagen i marts, hvor man før reformationen ærede  Jomfru Maria. Et gammelt vejrvarsel fortæller, at hvis vejret denne dag er mildt og godt, så vil resten af efteråret blive lige sådan. 

Efter morgenvejret at dømme var der grund til at være mere end fortrøstningsfuld, hvad det kommende efterårsvejret angår. Nu ved middagstid ser det mere dunkelt ud. Regn undgår vi nok ikke , heller ikke i dag. Selvom det ingenlunde er det, vi savner mest.

Endnu et vejrvarsel siger, at som vejret er den første del af september, således vil vejret blive det kommende år. Man må forsyne sig med gode gummistøvler og regntøj, hvis ikke man allerede har. Eller håbe på at metreologerne har en anden prognose.

Selv på de skrånende marker her omkring står der vand. Selv de knejsende solsikker i haven er begyndt at bøje nakken og nikke med deres store blomstrende hoveder.

Vi der vælger livet, går en dag på tværs af vejen,

ender i et efterår.

Vi får regnen, natten, landet, trykket ind mod vore hjerter,

mens vi går” ( Frank Jæger) 

Mikkelsdag 

Det er Mikkelsdag. Vinterhalvåret er begyndt. Da jeg efter min mors død ryddede op, fandt jeg i hendes skab to små glas, hvor på Jens Bangs Stenhus var indgraveret. Til dette klenodie hørte historien om, at mine forældre på Mikkelsdag havde aflagt besøg her i dette gamle hus og drukket mjød og spist kommenskringler. Netop som traditionen foreskrev. En tradition der med mange andre med tiden er forsvundet.

Efter sigende skulle bonden, hvis han ville holde sygdom fra døren, tage et glas mjød på Mikkeldags morgen på fastende hjerte. 

Andre varsler knytter sig også til Mikkelsdag. Blæser det så kraftigt at en tot uld vil blæse væk, så får vi streng vinter og dyrene vil komme til at mangle  foder. Tordner det tilmed, så er der efterårsstorme i vente.

Jeg tror,  jeg  vil springe mjøden over. Muligvis vil jeg overveje at bage kommenskringler og i aften overraske familien, som sikkert ikke har skænket Mikkelsdag en tanke. Og så krydser jeg fingre for at både dyrene og vi andre klarer vinterens udfordringer. Storme eller ej.

God Mikkelsdag