November pyntning

Hvert år indleder vi juleforberedelserne med granpyntning af vore udekrukker.

Den allerdejligste “pynten til jul”. Men hvor var det koldt, og hvor måtte der holdes godt fast i mos og de lette enegrene. I går levede november op til sit ry – korte kolde blæsende dage. Måske netop fordi vi har haft så milde lyse dage, syntes det så særligt koldt.

Alligevel meldte tanken sig ikke om citere Nordbrandts digt: Et år har 16 måneder. I dette digt gentages november 4 gange. Så 4 dobbelt og strabadserende føles denne måned, hvor det for alvor bliver mørkt, for forfatteren. Og måske også mange andre.

Krukkerne er nu pyntet, omend det gik noget hastigere end sædvanligt.

Godt var det at komme ind i varmen igen og varme sig ved komfuret, hvor gløgg ekstrakten straks kom i kog. Snart bredte der sig den allerherligste duft af citrusfrugterne der blandede sig med de varmende krydderier. Vanskeligt at afgøre om det var den krydrede duft eller komfurets varme, der lunede.

2 kommentarer til “November pyntning

Skriv en kommentar