Æblefortællinger 

Til alle tider har de fantastiske fortryllende æbler været forbundet med forførelse og fortryllelse.Æblet bliver i flere fortællinger brugt som konfliktskaber, der får tingene til at ske, konflikten til at trappe op. Således er der også en bitter og mindre sødmefuld side af æblet. Egentlig var det måske æblet, der var skyld i syndefaldet.Også som magtsymbol bruges æblet – tænk bare på rigsæblet der er regentens eje. 

I mytologisk henseende er æblet givet  magiske kræfter. Gudinden Idun, vogter af de gyldne æbler, besidder den egenskab at skænke evig ungdom. Da jætterne opdager det, ønsker de, forfængelige som også de er, at eje disse fortryllende æbler. Idun hentes af en jætte forklædt som en ørn, og sammen med æblerne flyves hun til jætternes hjemsted i Midgård. I Asgård, hvor guderne lever, får de rynker og  taber  både hår og tænder. Loke ser derfor ikke anden udvej end at hente Idun og æblerne igen. Han forklæder sig som en høg og bringer Idun og æblerne hjem. Da Guderne atter spiser af æblerne, bliver de igen givet evig ungdom. Egentlig var det måske også æblet, der var skyld i syndefaldet. Æblet som Adam trods forbuddet indtog, satte sig fast i hans hals. Det sidder der endnu, og i alle hankøns halse som adamsæblet, der mere eller mindre stikker frem som et synligt tegn.

  Stridens æble blev  kastet ind mellem olympens guder. “Til  den smukkeste” blev der råbt. Prins Paris var dommeren, der skulle vælge, hvem der skulle vinde æblet. Det blev kærlighedens gudinde Aphrodite, der blev den heldige. Ofte er hun skildret med et æble i hånden. Hun gav imidlertid sin  geinst videre til dronningen af Sparta. Den smukke Helene. Og så opstod der krig, der varede i flere år.

Og så er der jo eventyret om Snehvide, det uskyldige pigebarn, hvid som sne, der tager en bid af det forgiftede æble. Æblet havde to sider en hvid side og en rød. Havde pigebarnet spist af den uskyldsrene hvide side, var hun formentlig ikke blevet bragt af vejen. Så var hun forblevet barn og havde ikke udgjort nogen trussel for andre kvinder, hermed heller ikke sin stedmoder. Men hun tog af bid af æblets tillokkende dragende side, rød som blod, farven der symboliserer liv, kærlighed og drift og trådte hermed ind i rækken af de voksne kvinder.  

 Fra tyskundervisningen i skolen er denne fortælling, den der står skarpest i min erindring. Den schweiziske bueskytte Wilhelm Tell var en modig mand. Tell nægtede at underkaste sig den hersker, der forlangte, at alle skulle hilse ydmygt på den hat, han havde hængt op. Som straf blev han tvunget til at skyde til måls efter det æble, der var placeret på hans lille søns hoved. Skytten fortalte,at han ville have brugt sin anden pil, som han havde i bæltet, til at slå herskeren ihjel, hvis han havde ramt sin søn. Wilhelm Tell blev kastet i fængsel men flygtede og fik ram på den magtfulde hersker.

Således blev mit indlæg i dag en lang pasus om nogle af de fortællinger, der har æblet som omdrejningspunkt.

Måske jeg skulle genlæse Irwings mageløse roman

” Æblemostreglementet” og gøre Homer Wells selskab, og dermed slutte ringen med æblefortællinger ?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s