Høstgilde – Taksigelsesfest

Fuglene sætter rammen for dagene her hos os. Morgenerne her indledes af ænderne skræppen, som vi også hører flere gange hver nat. De har igen søgt ind til søen fra den nærliggende mere ubeskyttede fjord. Bøsseskud lyder i det fjerne – et  vidnesbyrd om, at andejagten er gået ind. Om aftenen høres lige nu den uglehunnens karakteristiske kalden i forsøg på at komme i kontakt med sin mage. En gave er det at bo i et område som  med et ucharmerende ord kaldes udkantsdanmark, der til gengæld har så meget kant, at udsigten ikke to dage er ens.

Flere steder markeres høstens afslutning med en høstfest.

I gamle dage var det sådan, at  høsten gerne skulle være afsluttet før Mikkelsdag den 29. september.

Michael var  – en af de tre ærkeengle, og hans mod gjorde ham i stand til at  tage kampen op mod dragen. Dette drama er skildret meget smukt i kalkmalerierne  en af vore nærliggende kirker Nibe Kirke

Michael blev ophøjet til helgen og hans dag fejret som helligdag indtil 1770, og var således en gammel kirkedag, med kirkegang og taksigelse for høsten. På den måde blev Sct. Michael / Mikkel knyttet til høsten.

Som moderne mennesker, ikke henvist til naturalieøkonomi, føler vi os ikke umiddelbart afhængige af naturen – ikke som det var tilfældet i bondesamfundet, hvor man var prisgivet, hvis høsten slog fejl. Når vi ofte hører om klimaforandringer, bliver vi ganske givet opmærksomme på den menneskelige sårbarhed i forhold til naturens kræfter, men spørgsmålet er om vi i hverdagen glemmer at være taknemlige, for det der bliver os givet? Og om vi kan blive så immune overfor den abstrakte  information, at vi ikke tilsigtet vender det døve øre til, fordi vi ikke dagligt oplever konsekvensen af det der tales om?

Hvis f.eks. tomathøsten slår fejl, så kan vi importere fra sydeuropæiske lande,  betyder disse muligheder for at tilvejebringe tomaterne, at vi ikke oplever samme  ydmyghed overfor høste som før?

De sidste solsikker
De sidste solsikker
I K.L. Aastrups oversættelse af den svenske salme, som  kom med i DDS i 1953:

”Du gav mig o herre en lod af din jord” maner strofen ”….det vokse jo medens vi sove” til eftertanke, og giver anledning til dybfølt taknemlighed. Uanset hvor mange frø vi putter i jorden, så magter vi små mennesker alene ikke at få dem til at vokse sig store og stærke, hvis ikke rammerne – sol, varme læ og regn er sat. Det kan godt være, at vi på driftig  pligtopfyldende vis kan hjælpe til, men alene gør vi det ikke.

I det gamle bonde samfund var høstfesten den største af alle fester: Mikkelsgildet.

Når høsten var overstået blev sidste læs med stolthed og glæde kørt frem, som gengældelse for udbyttet taknemlig pyntet med bånd og blomster.

Ligeledes udsmykket var  loen og laden med høstredskaber, neg, kranse, frugt . Det sidste neg som var bundet op af de seneste strå, forsvarligt gemt til  høstfesten. Kællingeneget, som man mente besad særlige lykkebringende kræfter, blev der danset med ved høstfesten– senere blev det gemt til jul som  foder til fuglene.

Også fattigfolk blev betænkt, taknemligheden over det udbytte høsten havde givet, blev ikke kun  bonden til del, men kom også de som intet havde tilgode.

Til Mikkelsaften hører også traditionen med at drikke Mjød, som er en drik lavet på honning gær og vand – og spise kommenskringler. Netop kringlens form (pretzel) mener man referer til treenighed Gud, søn og Helligånd.

Opskrift på lækre kommenskringler:

100 gr smør lunes med3 dl.mælk

1 tsk.salt

1 tsk. sukker

2 spsk. kommen

1 æg

500 gr.mel

Skal efterhæve cirka 30 minutter og bages ved 200 grader i et kvarter.

Æbler lyser rødt på træernes grene
Æbler lyser rødt på træernes grene
Jeg genlæser Martin A. Hansens fine novelle ”Høstgildet”. Historien indledes netop en Mikkelsaften, hvor drengen Jens Otto  på foranledning  af den mere utilpassede røgterdreng, plejebarnet Johan, opfordres til at drikke af øllet i al for rigelige mængder, hvilket bliver skæbnesvangert for den stakkels dreng som ikke magter at sige fra. Han betaler den største pris.

Ej heller præsten kan forhindre, den vildskab der foregår, han  føler sig magtesløs – ”..en Kirkens Konditor” som mister troen på sig selv, da han ikke formår at give det meningsløse mening selvom der ”… til  et stort og godt Høstgilde hørte Sødmen af let Kristelig Poesi”

Mikkelsdag markerer også indledningen på vinterhalvåret.

Tiden hvor efterårets mørke vil snart melde sin ankomst  Nogle marker er allerede sorte, og snart vill fuglene samle sig og drage sydpå. Men vi ved de kommer igen !

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s